Aften’ RM..
Åh ja, de englebasser – også Heine, den gamle svinger, var stornyder af selskabelig omgang med selvsamme, og det ville ikke undre mig, hvis også de fornøjet gik i bro…;)
Lige oppe på bjerget
ligger et prægtigt slot;
dér bor tre fornemme frøkener
hvis kærlighed gjorde mig godt.
Om lørdagen kys af Jette,
søndag af Julie, – vel!
Mandagen blev Kunigundes,
hun klemte mig halvt ihjel.
Men tirsdag holdt frøknerne selskab:
både inden- og udensogns
nådigherrer og –damer
ankom til hest og til vogns.
Mig indbød de derimod ikke,
og det var nu dumt. mintro!
De tiskende tantekusiner
lagde mærke til det og lo...
Apropos Nattens engle, en herlig forsamling der gir smilet lyd, ja de ér da søde – og meget alvorlige! – hørte jeg i kølvandet Kirsten Thorup fortælle om frøene i sin forfattervirksomhed, der som en lille perle ligger samme sted. Der er jo desværre ikke så mange af disse ”smilerynker” tilbage, men foreviget i en levetid ligger de så, ”bassernes” flotte arbejder – og nu du selv hiver ham op i ørerne:
Madrigal
Foråret er kommet tilbage
men jeg er ikke den samme
Hun står derude i haven
med sine hænder fulde
af hvide og gule blomster
Men min uro hører ikke op
Tre-fire skyer svæver
på den lysende blå himmel
og fuglene styrter ned mod mig
som pile
Ganske tæt ved mig
står en stor syngende varme
Foråret er kommet tilbage,
fordi jeg ikke er den samme
- Poul Borum.
Så nisseligst
Simon
P.s.: endelig har vejret frostkært nevet mig i næsen, så kinder og øjne jublede forbi lyden af skøjters små og lange ben – stadig har jeg snefnug på hjernen! ;)
Redigeret af Simon (29/11/2017 23:03)