1
registreret
(1 usynlig),
808
gæster og
171
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24780 - 25/02/2018 04:04
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Nu du har været i Tepotten, smuk er den, her lidt fra den anden Andersen, der fødtes med sit vræl – den tilbageholdende unge mand, hø hø! ...
På høje tid
Det er på tide vandet koger jorden brænder verden venter da Alexander var på Cæsars alder Var han allerede Den Store da Cæsar var på min alder var han allerede færdig de spildte ikke tiden tiden spildte ikke dem de brugte tiden som en skjorte sov med den på spiste med den på blev negravet i den og her sidder jeg holder avis holder jul holder igen lader bedrifter gå min næse forbi i håbløs restance med opdagelser verden venter ikke da Mozart var fem år da Jesus var tolv da Columbus lettede anker da Homer da Rembrandt da Pasteur da Darwin da Dalgas da Vinci da Gama Damolkes det er på høje tid det er over tiden min hat min frakke mine cykelspænder det er nu eller aldrig
- Benny Andersen.
På vej hjem, så vi til aften de uhyggeligste betonskeletter stikke op i luften, gitre tegnet af Albert Speer-arkitekter, huse der vil blomstre som de levendes gravhøje:
Husene
Husene stirrer husene er helt faldet hen og stirrer tomt frem for sig ned ved havnen, stirrer skibene sundets jernsorte flåde.
Der går en færdsel af cykler og sporvogne ved foden af husene, men de hører det ikke, de sover, disse levende, som vi aldrig fik vækket helt, som ikke hammer- og mejselslag vakte helt op af stenens søvn.
Hvilken ufuldkommen skæbne for sådanne huse! Disse gitre! Disse kors- og krydsøjne, der stirrer blindt mod mine ruder.
Som jeg mod dem!
- Ole Sarvig.
Børnenes øjne
Jeg frygter børnenes øjne de hviler altid på mig, som gør de stille et regnskab op, de ikke er sig bevidst.
Imens jeg selv forvandles, vendt imod andre egne, afhængig af mennesker og af ting, som børnene ikke ser –
glider jeg ind i et mønster, hvis tråde dagligt væves af handlinger og af tonefald, jeg næppe selv ved af.
Øjnene samler forråd til kommende årds erindring, mit ansigt står i et dyb af lys, som spejlet i blæsende vand.
Jeg frygter børnenes øjne, jeg elsker dem højt og sørger ved tanken om mine forældres liv, som barnet aldrig så.
- Tove Ditlevsen.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24783 - 26/02/2018 05:05
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen, Simon
Dagen i dag må begynde lige her med den anden Andersen ... :))
Morgenhymne
I dag skal der leves, folkens! Vi er allerede i gang startede tidligt i morges vand i ansigtet kaffe i halsen et rask skænderi og lidt morgenavis. Vi mangler stadig latteren arbejdet kærligheden og et par måltider til så mere kul på, folkens! Nye ideer modtages gerne Hvad med uden forklaring at gi grønthandleren et kys eller ta frakken omvendt på Det skal mærkes at vi lever Musik må der til og blomster til alle hvem ved, en enkelt banan måske Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud hold kroppen i gang så den damper thi hellere dampe end støve Skriv tredive breve og plant et træ efterlign et par fuglestemmer tillæg din kone en frygtelig last og tilgiv hende på stedet det er alt sammen tegn på liv Endnu er dagen spæd du kan nå en masse inden du segner livstræt om Brug store ord i massevis overdriv for en gangs skyld Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve! Du må ikke kassere din skæbne tværtimod tage den på dig Fyld den ud som din hud! Bid livet i låret Find fremtiden frem Rut med planer og visdomsord for i dag skal der søreme leves!
***
Hjem
Jeg får mere og mere behov for at bo Bebo mit tøj mine hylder mit liv Slå mig ned i et digt Falde til i et kærtegn Have duften af dig som adresse Har stadig behov for at rejse Men nu noget at rejse fra og til Dufte Daggry Digte Dig.
Benny Andersen
... og ordet gives videre for at kunne strømme i vinden og hvirvle i luften:
Symptomkreds med fugle
De bæres af strømme i vinden, de hvirvler i lyset, som ord ruller om tungen, cirkler om hinanden, glider sidelæns og går op imod vinden... Hvorfor udforske disse huller eller sindets måske endnu større afgrunde, det mørkt bølgende og aldrig glemte, der fægter og kæmper under al væren.
Pia Tafdrup
Morgenhilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24786 - 26/02/2018 16:30
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Ja, de findes desværre masser af steder, mest beton for færrest penge vil altid understøttes af mf’ere og lokalpolitikere der næppe selv vil bo i det, og samtidig afspejle indblik i udsigterne. Masser af landsbyer rundt om i landet, har rigtignok været igennem en forfærdelig politisk historie, i halen på afvikling af landbrug og fiskeri, så mange bymiljøer er nu nærmest afrettet, på bekostning store virksomheder osv. Suzanne Brøgger serverer en fin historie derom i sin Sølve; ka' man så se at få gjort plads på natbordet..;) For at bo i storbyen i dag, må man for at udholde det nærmest være mellem 20-40 år og med mobil i ørerne fra morgen til aften og blikket rettet mod sin iPad. Speer-arkitekter, der altid vinder gehør for ”monumenter” udenom bysamfunds vidende og ønsker, med sjove små aftaler der politisk set er temmelig komplicerede, vil nok i dag rage flest en høstblomst. Man flytter bare, og overlader hele områder til egen skæbne. Social tryghed er et rigtig morsomt begreb i nutidige politikeres munde, i mange tilfælde uden at vide hvad det indebærer, og jeg vil dertil hævde, at den ikke blir mulig, uden bl.a. fuglene…;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (26/02/2018 16:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|