3
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen
,(1 usynlig),
574
gæster og
204
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19071 - 12/02/2015 12:37
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Nu er det min tur, for jeg er vist lidt stemningsfylde skyldig, og som jeg hermed håber at råde bod på med hjælp bagfra, dvs. fra fortidens humørfyldte Frederiksberg – jeg har nemlig mens det stod sløjt til, ligget dér med snudeskaftet samt et par våde hundeøjne rettet imod Ebbe Rodes herlige spinderier, jamen du store kineser, hvor jeg har moret mig! Morsomhederne kræver måske nok forhistorierne, men jeg vover skæg og briller, for nu at blie i det Alstrup/Storm’ske. Det er bl.a. Ebbe Rodes fortællinger fra huskeriet ”Troldguld”, jeg taler om her, hvor han under ceremonien i Frue Kirke, grundet en vis professor Kuhr’s død, skrev dette lille digt bag på sangene:
Atter et ord, som ikke blev sagt, en hilsen, man ikke fik sendt, en gave, som ikke i tide blev bragt, en kerte, som ikke blev tændt.
De dør, mens vi søger et givende ord, de mænd, som vort hjerte fik kær, mens vi søger og udsætter, glemmer – og tror, at nu er et møde snart nær.
En dag, han er glemt for en solstråles spil eller glem for dit håb og din nød, glemt for tusinde ting, som var aldrig han til, gør et budskab ham nær: han er død!
Lige udover tegne og fortrylle på de skrå brædder – jeg måtte i den forbindelse låne Harry og Kammertjeneren, en helt igennem suveræn film! - ku’ han altså også levere mageløse historier samt dybtfølt poesi. Men kort efter digtet herover var skrevet, da døde så også Storm, hvorom han i pamfletten ”Mit Frederiksberg” netop beretter en aldeles forrygende historie om to gode venners (Storm P og Carl Alstrups) humoristiske forhold til hinanden, dér i ”Sokkelund”, som Storm kaldte det hjemlige kvarter. Det er lidt svært at le med lyd på, når det gør så forbandet ondt bare man gnægger af fryd, men det man må, ska’ man jo. Så jeg havde lidt problemer, mens jeg underdrejet men ivrigt indlevede mig i ”Slaget om Asgårdsvej”, som historien her så dramatisk hedder. Det er en korrespondance som jeg kun ka’ anbefale, ja hele Hr. Rode i al sin beskedenhed, som Hr. Reumert udtrykte det, engang Ebbe Rodes succes kom marcherende ind i kantinen, mens de buskede øjenbryn iagttog dette ydmyge væsen – det må i sig selv ha’ været lidt af et slag, sådan at være elev og arbejde på det Kgl. Teater, under opsyn fra ham med de buskede, men her fortællingen, selv om den fylder lidt…
Slaget om Asgårdsvej
Frederiksberg, 28. Maj 1938
Hr. Taarnlinedanser Carl Alstrup gives herved Tilladelse til at færdes på Asgaardsvejs østre Fortov i Tiden Maj-Juli, dog er al Færdsel paa Stylter forbudt i Tiden fra 12 Middag til 3 Eftermiddag. Gøen, Glammen samt Memorering i Falset er forbudt hele Aaret.
Vagtkaptajn Sack. sign. Storm P Kommandant.
Anno Ettusindottehundredeogtretifem
Da vi formoder, at en vis Charles, kaldet Hvilken, Ridder af de 2 røgede Sild, er Aarsag til Urolighederne, som de Shagpibens Beskytter, iværksatte avvigte Lørdagsmiddag, skal vi ikke undlade at meddele Dem, Kommandant over vestlige Side af Asgaardsvejens sydligste Arrondissement, følgende: De vil, hvis Deres mærkelige Tilhold ikke mortificeres inden næste Døgn er omme, modtage et Ultimatum. Kaptajn Sack, som overbragte os Skrivelsen, tager saa absolut Afstand fra deres forsøg på Kipypning og Ødelæggelse af de fredelige Tilstande paa Asgaardsvejen. Bemeldte Sack erklærede i Vidners Nærvær, at Deres Trusler og Forbud overfor os burde betragtes som Mundsuvejr. Han, Kaptajn Sack, gav ved Miner tilkende, at han ikke var tilbøjelig til at overgaa til vor tjeneste! Da han selv er i Besiddelse af en fæstning paa Vejens vestlige side, vil De forstaa, at straaet, De trækker, i Tilfælde af Strid, vil blive det, som kaldes det korte! Det, vi ønsker, er så absolut Pax og Ret til uhindret Styltegang Nat og Dag. Skulde vort Haab om Fred beskæmmes, undlader vi ikke straks at tage vore Forholdsregler. Fra 33. Maj og 8 Dage hen i Tiden, vil alle i Birket værende Puddelhunde, staa under Fanerne og foretage Angreb paa Deres Stakit. Vi truer ikke, men meddeler koldt og ligegyldigt, at grævlingehunde af aargangene 28-27-30 ogsaa staar til vor Disposition.
deres uhengivne samt uærbødige Konge over alle Taarnlinedansere
Til Kommandant Sturmunddrangesen, her.
Overbragt pr. Kuffert af Suffløsen Wille F. Hviske. Sagen har efter deres sidste Depeche antaget en saadan Ko- og Kalvevending, at vi frygter Strid! Vi havde tænkt os som et Middel, der én Gang for alle skulde sætte Stopklodser for Deres fremtidige Fremstød, at opføre »Ridderen af Randers Bro« udenfor Deres havelaage og derover tilkaste Dem Vanten! Men vi mangler Fraade! Deres personlige Færden paa vestlig Vejside avvigte Løverdag har yderligere forværret Sagen. De var bemeldte L-dag mødt op i fuldt Krigsudstyr – dog, det skal siges til Roes – uden Spyd og Benskinner. – Til Gengæld var De ledsaget af two animals, af hvilke den ene skønnedes at være en dunkel Puddel! Det andet firben, som skarpt iagttoges af Kaptajn Sack gennem Skydeskaaret i den af ham underlagte fæstning 5 Stuen til Gaden vestlige Side, mentes at være enten klog Kaalorm, eller et langs Jordoverfladen sig bevægende stort hvidt og stridt Overskæg til Værdi af cirka 7 Kroner, saa »Nu kan det næsten være nok«! Altså: Stik Piben ind! Hanen (Hønen) i Ro, thi Øjeblikket er nær, da de skrappe Forholdsregler tages i Brug. Da vor Trussel med Opmarcheren af Gravhunde (Aargangene 27-28-30) ikke frugtede, har vi paa Markedet i Vraa hidkøbt 4 Stk. Gravkøer, der under Kommando af fru Børstetræsfabrikant Rasmussens Mand, Herr Carl Gustav Aarslev, omgaaende vil paabegynde Udgravning af Vejen, der løber mellem Vest og Øst, saaledes at der fremkommer en Canal, der hurtigt vil blive fyldt med Køl- og Mundvand. Lysthusbukke vil samtidig foretage angreb paa alt i Fæstningen værende Træværk, heri medregnet samtlige pibehoveder. Den Postmester, De pralede med, stikker vi med 3 Pakmestre kommende fra Slyngsøre med første Lufteskadre. Fra Hagenbeck, Hamburg, har vi pr. Efterkrav modtaget en saagodt som ny Haj, der vil boltre i den ved Aarslevs Hjælp frembragte Canal, saaledes at al Tilførsel af saavel sorte som kulørte Blyanter standses. Ti temmelig fede hvide engelske Buldogs med Stamtavle vil i sovende Tilstand umuliggøre opholdet for Dem og Deres i Fæstningen. Altsaa: Overgiv Dem paa Naade, udstik hvidt Flag fra Tagvindue 3 og indrøm Deres Sjuskeri. Da vi pt. befinder os i vor Catsle Snekkesten, har vi formaaet vor Fader, Hr. C.E. Alstrup, fhv. Betjent i Marinen, forsynet med Skæg og Parykker fra Løvbo, til at paase, at vor Ordre adlydes i alle Detailler! NB. Om Ordet omgaaende siger Murer Madsen, Esrum, i sin Bog »Fra Nær og Fjærn«: »Omgaaende« er paa Sjælland det samme som tre Uger!
C.A.
Kongen over alle Taarnlinedansere, samt under 28. ds. udnævnt til General for Radisevaskeriet i Hindegade.
NB. Dette er vor absolut sidste Skrivelse i denne for alle Parter saa ulykkelige Strid!!! Alle fremtidige Henvendelser sker gennem Robert Neiiendam, R. af Dg
Meddelelse (skrevet paa Maskingevær) 30. Maj 38. Kommandantboligen, Asgaardsvej for fulde Sejl.
Hr. Radisevasker, forhen Taarnlinedanser C. Alstrup, hel og holden. Deres meget irrede Brev af D.D. er taget til (Herfølge) Følge. Mandskabet i Barak Nr. 5 under Vagtkaptajn Sack har faaet bevilget hver en Pakke Ormefrø. Angaaende Deres Insjusna… Insuna… (De ved Besked) maa vi tage bestemt Afstand. Deres Meddelelse om, at Kaptajn Sack vil gaa over til Deres Parti, tager vi med Ro, da han skyldes os et Parti, som vil blive spillet i Café »Fru Sødrings Minde«. Fra Spioncentralen i Nørre Snede er indløbet følgende: Spionerne Munkeboe og Hyltoft set i Forklædning paa Cykle (Fotografi medfølger) Signeret Bewer. Angaaende nævnte Puddelhunde kan vi oplyse, at bemeldte Stakit vil blive lagt ned og erstattet af Juletræer. Viceadmiral og Vatfabrikant Wilken træffes paa sit Kontor i Anti-Automaten Tivoli. Kaptajn og Garderobeforvalter A. Sack træffes hver Formiddag bag en Hof. I Tilfælde af Fuldskæg afholdes Festen i Salen.
Med tjenstlig Hilsen August Bournonville, født Petersen. Sign, St. P. Kommandant.
6. Juni 1938, Kommandørboligen, Asgaardsvej
Driftslederen af Uldspinderiet paa Hjørnet – Hr. C. A.! Med tak modtaget Deres Depeche af 51/6. Efter at Carl Gustav Aarslev (hvis Familie efter sigende tilbereder Prins Valdemars Vand i Gaasetaarnet) er inddraget i Sagen angaaende Færdsel paa Batterierne, har Præmisserne med Killinger forandret sig en Del. Vagtkaptajn Sack holder som sædvanlig paa Etiketten – han er jo Hofmand. Det kunde aldrig falde undertegnede ind at stikke et hvidt Flag ud af Vinduet – ialfald ikke et helt hvidt. Wilken (Ringridder af Dragør) har spillet Ib i Gøngehøvdingen (han stod paa en Stol) – Stolen findes paa Hurup Museum – se Bilag. Angaaende ovennævnte C. G. Aarslev kan vi meddele, at omtalte Canal vil blive medtaget med Glæde – vi har længe ønsket en Vandvej, da baade W. og Sack altid krydser hjem. Lad os faa Pax og rene Sokker i Skoene. En Indberetning til Herluf Trolle Bewer er afgaaet. Nærmere ventes. Dette er Svaret paa Deres ærede Pamflet. Sagen udsat! Tak for Kufferten.
Venlig og tjenstlig Hilsen, Deres undervægtige R. S. P.
* Her stopper den egentlige noteudveksling, men i tilslutning til den sender Storm følgende lunerige, men først og fremmest varme, smukke og alvorlige brev til sin kunstner- og penneven, Carl Alstrup. E.R. *
Kære Carl Alstrup (mere skal der ikke siges om det – i disse tre ord ligger det hele). En Aften gik jeg forbi med Pudlen og det »hvide Overskæg«. – De stak Hovedet ud af Vinduet, og vi snakkede lidt sammen om vor Tids Gigant (Wilken) – og om Oberländer og Wilh. Busch – de gamle tyske tegnere fra den gamle hyggelige Fliegende Blätter’s Tid. Saa skulde De i »Kiosken«, og jeg gik med Vennerne, men paa vor Tur paa de stille Villaveje tænkte jeg – det var jo den gamle, hyggelige Tid – det lille Billede med Dem i Vinduet og mig paa Vejen. Vi var levende Illustrationer til en Scene, som netop havde frydet disse herlige gamle Fyre – Busch og Oberländer. Livet forekommer saa svært – men det er os selv der forekommer det! Efter at have forladt disse gode Minder – vender jeg tilbage til denne sælsomme Vej – med Kiosken paa Hjørnet. Pudlen ligger i sin Kurv og snorker – det hvide Overskæg sidder lysvaagen og kontrollerer hver af mine bevægelser – jeg tegner – jeg skriver – stopper Pibe – henter en Vand og skænker og hele Verden slaas og kives rundt omkring. Latterlige Episoder foregaar – Skud og Kamp – Svindel og Bedrag – Liv og Død. Men herinde i den stille Stue er Fred og Ro (Wilken har for længst taget sit Fodbad og er sovet ind i sin Flipæske) – og saadan gaar Tiden sin Gang. Ingen dumme Komplimenter eller sjofle Argumenter – bare ganske roligt – Kære Carl Alstrup – that’s all! - Storm.
(Bemeldte Sack, der boede på Asgaardsvej, var at se til ingenlunde en drabelig krigskarl. Hverken han, Charles Wilken, skuespilleren William Bewer eller de andre i korrespondancen nævnte personer henledte umiddelbart tanken på felttog og skyttegrave. E. R.) *
mvh Simon
Redigeret af Simon (12/02/2015 13:14)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19073 - 12/02/2015 16:30
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.: Forresten kom jeg til at tænke på, hvor rart det havde været om Harry og hans kammertjener nu havde boet dør om dør, fremfor at befinde sig på film, og mon ikke også den gode Hr. Harry – om nogen - var sig fuldt bevidst, hvor elendig en syg mand kan føle sig, underlagt kvindens skånselsløse direktiver mod den snarlige helse, og således straks var kommet ham til undsætning, når kommandanten havde rundet det første hjørne. Nå, men udover morsomhederne, så meget apropos selve overlevelseskunsten:
O skuffende drøm, du skinnende boble paa tidernes strøm, forgæves dig skjalden med mund og med pen af glimrende skygger vil skabe igen. Naar skyggen er ligest, da hulke de smaa, som stirrer derpaa.
Fortryllende drøm om evigheds-perlen i tidernes strøm. Du gækker de arme, der søger omsonst, hvad hjertet begærer, i billede og kunst, saa varigst de kalde, hvad sikkert forgår om timer og aar
- ? ;)
mvh & ypperlig aften! Simon
Redigeret af Simon (12/02/2015 16:30)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19075 - 12/02/2015 21:56
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hejsa igen, Simon Jeg læser og nyder og inspireres af din og fortidens dejlige humor TAK for det, Simon ... og host host host i latteren sammen med dig ;)))))))) ... og her forpligter du dig altså IKKE til Mellemrummets stemningsleje!! Det er jo ment som et rent overskudsrum og altså slet ikke som noget for noget!! Kom som du er, kom i sutsko eller bare tæ'r ... og det er alt nok :))) Medhosthost fra RoseMarie (Pollensæsonen .2015 ér! allerede sat fra startlinjen som en rekordspurt) !! ... Hoplaaa , host og røde øjne ... :)))))))))))))))))
Redigeret af RoseMarie (12/02/2015 22:04)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19077 - 14/02/2015 14:18
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Nådada, så der hostes også dér, puha, ja det er ikke spor rart, hverken pollenallergi eller sådan en omgang lungebetændelse, der tar sin tid, ja man (det er mig) er faktisk ved at blive ret vanvittig (som det ses), selv røgen smager ikke, derfor heller ikke rigtig kaffen, men i guder hvor jeg er træt af the, og har det lidt som befandt jeg mig i en vinterkrimi uden snespor på taget, hvilket så igen også er et noget besynderligt sted at lægge sine spor fra sig.
Så ja, det er lidt sjovt sådan at indleve sig i guldalderdrengenes oplevelsesrum og humor, særlig i det Frederiksberg’ske, hvor Ebbe Rode naturligvis ikke tilhører dem, men dog havde kontakt med flere af dem, og så er det jo en noget anden og mere underfundig humor end hvad vi ellers præsenteres for i dag, ka’ man sige. Og man bliver nu engang nødt til at finde ud af sig selv, når man ikke ka’ udholde at være i sig, så at sige, så i den forbindelse er fortællingerne jo en helt vidunderlig udvej, og så er der så mange af dem, altså fortællingerne. For øvrigt bryder jeg mig heller ikke særlig meget om vor tids blodrus ud i voldsorgier, så der ér kun at spole tilbage til tider hvor antydningens kunst og sproget var mere raffineret – og hvor ville man dog ønske, at alle disse ”stand up’sere” ville sætte sig ned igen, men det taler vist ikke særlig meget for, hvorfor jeg igen sukker.
Imidlertid var det nu rart at se, at jeg ikke er ene om at være ”spruttende kineser” på denne besynderlige og til tider gudbenådede debatportal, – gu’ve’ om lægprædikanten” fik dén med sig, ahh mon dog ik', gnæg-gnæg! – selv om det må være yderst irriterende for øjne, ører, næse og mund, sådan at sprutte i pollen, hvortil kommer, at det slet ikke er spor pænt af mig at sidde her og glæde mig over et kollektivt ubehag; men udover at jeg aner problemets omfang, ser jeg pludselig sneglehuset for mig som attraktivt alternativ, og sig mig engang, ku’ du mon mistænkes for forsøg på at lure disse små sneglebasser deres hexia de tricks af, hva’ RM? ;)) Ak ja, man må se det lidt komiske i det plagsomme, selv om det til tider ka’ volde problemer – det var han forresten også god til, Ebbe Rode; en herlig mand, fyldt med gode fortællinger, det var hvad han var:
Ved festen på »Avenue« i anledning af det nye Morskabs-Museum på Frederiksberg Runddel
Jeg så dem jo alle, da jeg var dreng – Ja, nogle hørte jeg fra min seng, for vi var jo naboer til revy’n, hvis omkvæd gav genklang i kunstnerby’n. Så ofte har viserne aftenen lang været den lille drengs vuggesang.
Men snart blev gærdet mit stamparket, hvor jeg så mine stjerner på fribillet.
Ak Soffy, Soffy med »pagehår«! Jeg husker dig, som det var i går. De hjulede ben og den skæve mund på én gang ravgal og stjernestund. Sligt møde går ikke den dreng forbi, som næres af gøgl og fri poesi.
Men fler blev til fler fra vindue og vej, som alle for altid tog plads i mig. Her kommer Alstrup med gudesmil, her Henrik Bentzon for fuld profil, her Frederik Jensen på kort visit, Erika, Ludvig og Marquerite, men alle gi’r farve til vor allé, én dag fru Nansen og én Storm P.
Ja, Storm, Storm P., mangfoldige Storm, indesluttet og dog enorm, Sokkelunds vartegn og midtfigur at se ham og Alstrup på slentretur ku’ gøre en scenegal yngling stum, og stå som et livs privilegium.
De tripper fra vest og de iler mod nord, og er alle perler på samme snor.
Nu snor den sig mod os, snart kommer den ind, og skulder mod skulder, kind imod kind ser vi sammen glade og længselsfuldt hen, til at Runddelen skal på komedie igen.
- Ebbe Rode – Mit Frederiksberg, erindringer fra Sokkelund Herred, 1994.
*
Nå, nu vil jeg skrog, ta’ mig en middagslur, men læs den selv RM – dog ik’ midt i hosten – den gør godt. Og så i øvrigt, glædelig weekend ;)
Simon
Redigeret af Simon (14/02/2015 14:22)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19079 - 14/02/2015 17:48
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon Godt at du er på rette kurs og nok også snart igen vil kunne mærke duften og nydningen over kaffekoppens liflige damp ;)
Jeg nød de skønne solskinsdage, hvor alting smagte himmelsk af forår (selv purløg kunne der klippes udendørs til tomatmaden). At øjnene bliver røde, næsen løber og latter fremkalder pivende host må tages som et nødvendigt onde. Jeg elsker, når foråret løber af med mig, ta'r fat i hår og nakke og får vendt lidt op og ned på kvindemennesket her :))))))))))))))))))))))))))
Og drilsk som du er, bevæger du dig lige midt i min forårsjubeldans også ud i det, der er min gyngende grund ... sneglene! Hmmmm ja, jeg må jo til det, gå i tidlig kamp mod de små ulækre bæster, inden også de går hen og mærker forårsfornemmelserne, sådan tête-à-tête ;))
Tilbage til Ebbe Rode og til din opfordring om et kig ind i "Harry og kammertjeneren", hvilket jeg gjorde ... med lune og nydelse og en varm følelse indeni. Dejlig film, godt skrevet og spillet. Ja, det var en anden tid og en helt anden måde at se sig selv som menneske og medmenneske. Jeg ved ikke rigtig hvilke ord, der kan beskrive den kommunikation, som er alt andet end bastant og lige-ud-af-posen. Den er omfattet af en stille pli og blufærdighed, som virker stærkt i det stille. Man bli'r lydhør, lidt ligesom når der spidses ører ved hvisken og lukkes ører ved råberi.
Når jeg tænker på Ebbe Rode, tænker jeg bl.a. på ham i "Babettes gæstebud", og i den meget skønne teaterforestilling "Kærestebreve", som han spillede sammen med Bodil Kjer. Jeg tænker også på ham som overlærer Clausen i "Livsens ondskab", og så er der jo selvfølgelig hans stemme i de mange monologer.
God bedring til dig, Simon ... og glædelig weekend også til dig
RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|