1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23631 - 07/09/2017 00:56
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Der ka’ nok blie plads til mer fra Joseph Brodsky, hvis venetianske vandmærke stadig klukker, som lyden fra gondolers dansen en søndag i mælkehvidt, eller berusede øjne i Brideshead af Evelyn Waugh:
Akaciens brusen
Storbyer tømmes om sommeren. Mennesker bæres af sted på bølger af ferie og lørdag. Om aftenen – kedsomhed. Først når du prøver at ringe til en veninde i byen, som du formoder endnu ikke er rejst mod syd, spidser du øren ved lyden af latter og volapyk,
og lægger røret igen: byen er indtaget. Skred overalt i systemet: lyskurve viser nu oftest rødt. Du får fat i dagens avis og begynder din læsning med teaterrubrikken, hvis tekst er gengivet med petit. Ibsen er tung at danse med. A.P. Tjekhov – forslidt. Hellere gå sig en tur og samle lidt appetit.
Solen går ned, som altid, bag TV-tårnet, Og dér har vi da også Vesten, hvor damer behandles som æg, der, hvor pistolerne knalder, og hvor man siger ˶skrub af˝ til folk, der beder om penge. En sølvfarvet klarinet i sorte, skælvende fingre synger sit ˶lah-dee-dah˝. Baren er vinduet, som blev udhugget mod den kant.
Flaskernes række på hylden ligner New Yorks silhuet. Så er du allerede henrykt og venligt stemt. Det eneste, som kan give fornemmelsen af Orient, er tankernes kileskrift: hver af dem ender blindt, samt Muhammed eller hans bjergtop på pengeseddel eller mønt og det hviskende ˶do you speak …˝ i de hede åndedræt.
Ved hjælp af en knibtangsmanøvre ender din slingrende kurs ved Cannae, hvor du krænger dit stinkende indre ud om morgenen, klokken fire, i det flisebeklædte rum; fra spejlets oval over vasken med urinens højlydte plask glor han på dig – hans greb om sværdet er mandigt og fast – Erobreren, mens han forsøger at fremsige et ˶cha-cha-chaeren˝.
*
Den jødiske kirkegård uden for Leningrad
Den jødiske kirkegård uden for Leningrad. Et skævt stakit af frønnet finér. Bag det skæve stakit ligger på rad jurister, handelsfolk, musikanter, revolutionære.
De sang for sig selv. Sparede op til sig selv. De døde for andre. Men først svarede de skat og viste øvrigheden ære, og i denne uhelbredeligt materielle verden tolkede de Talmud og forblev idealister.
Måske så de meget mere. Måske troede de blindt. Men de lærte deres børn at være tålsomme og stædige. Og de såede ikke korn. Nej, de såede aldrig korn. De lagde blot sig selv som sædekorn, i jordens kulde. Dysset ind i evig søvn. Dernæst drysset til, med muld, og man tændte lys for dem, og på deres Mindedag lod de sultne oldinge, halvkvalt af kulde deres stemmer gjalde med bøn om lindring. Og de fandt den. Som opløsning af materien.
Intet huskes mere. Intet glemmes heller. Bag det skæve stakit af frønnet finér, fire kilometer fra, hvor sporvognen vender.
- Joseph Brodsky.
mvh & sov godt.. Simon
Redigeret af Simon (07/09/2017 00:57)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23635 - 07/09/2017 15:18
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej igen RM..
Ups! sørme om ikke her er endnu ét, fra digteren med noget af en historisk akse, forvist fra sit land, sin elskede og sit barn, ved en politisk bestemmelse man næsten må være russisk for at begribe omfanget af og tabet ved, trods den noble pris og de utallige anerkendelser udenfor murene… Vandmærke, som jeg just kastede mig over på din anbefaling, er helt i top – meget apropos dette med at svømme i erindringshorisonter…;)
Den klassiske ballet
Til Mikhail Baryshnikov
Den klassiske ballet er skønhedens slot, hvis blide undersætter er afsondret fra dagens prosa af orkestergraven. Og vindebroerne er trukket op.
Vi presser bagen ned i det imperiale plys, den skønne, som du aldrig kan forføre, får sine lår til at stenografere, og lander så i haven, som et spyd.
Vi ser de onde magter i mørkebrunt trikot, den gode ngel svøbt i tyl og drøm. Og ovationerne når til Elysium og vækker brat Tjajkovskij & Co.
Den klassiske ballet! En tid, som er passé! Med skolhed grog og kys på alle læber, med droskerne, som fløj, og bobeóbi, og hvis der var en fjende – sp var det Marskal Ney.
Betjentpupiller lyste mod gyldne kuplers glans. Man døde i de reder, hvor man fødtes. Og det, der løftedes, hvis noget løftedes, var ingen bro, men Pavlova i dans.
Forunderligt så fjernt fra det gamle russerland at se Baryshnikov, med uformindsket styrke i benene, med hele kroppens sitren omkring sin egen akse, sætte af
til springet, som éns sjæl så længe vented’ på, som pebermøer, parat til syndefaldet! Men alle steder er det hårdt at lande, så lad mig anbefale USA.
- Joseph Brodsky, 1970.
mvh Simon P.s.: hyg lidt om Mellemrummet...;)
Redigeret af Simon (07/09/2017 15:19)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23639 - 08/09/2017 09:45
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Redigeret af RoseMarie (08/09/2017 09:45)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|