Hej Simon
Øj, et slaraffenland af alt godt fra fortiden i ord og lyd ... ren kræs til morgenkaffen i lyset fra en solstråle :))
Savage Rose, Black Angel og deres skønne hjem med masser af sjæl og personlighed ... og så deres samspil, sådan rent bogstaveligt i musikken, i passionen, i livsværdierne ... og også i sneen og legen :))
Nu til et par nye navne her i mellemrummet, der taler lidt sammen med nostalgien og roserne ...
En stille latter
Billedet tiltaler mig
så jeg må smile:
oprøret
vel at mærke det indre,
som påhængsmotor
til min lille båd
nærmest en pram!
En stille latter
så længe efter
ved mindet om en tid,
da mit skrøbelige fartøj
anvendtes som trojansk hest
til stor forundring
for fjenden.
***
Selvfølgelig hører det med,
at jeg lyttede til ledsagemusikken
og alle ordene, vekslende
mellem kommandoer, sagte sange,
jubel eller nødråb.
Selvfølgelig hører det med,
at jeg skrev digte.
Skrev jeg mit liv?
Var det det, jeg gjorde,
det, jeg nu i min tilstand
mellem ikke-liv og ikke-død
ser i glimt
som fugle, der højt oppe, langt borte
flyver forbi?
Himlen dækkes af fugle,
fugleflokke af ord,
både de skrevne
og dem, jeg aldrig fangede,
de alt for store, de alt for små,
de alt for onde
til at skjules i kode.
Selvfølgelig hører det med,
at jeg skrev digte,
ligesom det hører med,
at jeg ikke skrev alt.
Birthe Arnbak fra Skyggesang
De lange horn fortoner sig
og synker med den glemte dal
under os skifter landskabet
til vejnet, der strømmer i lange
baner af lys
Strålekastere fejer ind
over byer, rockkoncerter og
scener med farvet røg
Metallica
The Hungry Ghosts
jernet med hager af gotisk skrift
Bomber i Europa
Kernevåben i Stillehavet
Asiens flammekastere
Mellemøstens krigere, fulde af had
Hakker og spader i Afrika
og i Sydamerika
parterer de frugten af kvinders nød
med macheter!
Sky for solen
mørke midt på dagen
græshoppesværmen
ribber bøndernes afgrøder
i umættelig rasen
falder som blodregn, pest
og bylders nød
***
Her er et helt mausolæum
med lyrefugl og græske urner
med barnets sølvsko
og fruens portræt
i glas og ramme
Her er en niche
en due
en himmel af sten
de malede dukker
Navne forvitrer under urterne
blir til pulver igen
i forgyldningen
drysser som flager
fra korsets lange arme
Han taler med blæst i stemmen
kranium indsyet i stjerner:
o, tiders mørnede flagdug
o, sorte sejl i strædet
Armenes møllesving og
styrtflugt mod havet!
***
Lidt efter banker det på ruden
jeg kigger op fra bogen
jeg sov vist lidt i teksten
Det er hende
Hanne står i sine gummistøvler
trøjen trevler op i kanten
håret sidder med et spænde
hun har jord på kinden
og en plantesaks i hånden
Jeg løfter haspen af
slår vinduet op
for Rosa Mundi
Hun tysser
med en finger op min læbe
jeg siger ikke mer.
Ib Michael fra Rosa Mundi
Glade hilsner lige midt i januarsolens stråler
RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (13/01/2017 11:20)
Svar
Citer