annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
10 oktober Rødhus strand
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 824 gæster og 283 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 7 af 12 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 11 12 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#19464 - 21/07/2015 12:40 Re: Har mennesket brug for en Satan/syndebuk? [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret


Hej Arne tak for dit indlæg og uddybning af dit ståsted.

Her et lidt sent svar fra mig. smiler

***

Angående ”den absolutte sandhed”

Ifølge Bibelen er det den, Jesus forkynder.

Han er vejen sandheden og livet, og hans offerdød dækker vores synder, så vi ved tro nu kan stå rene for Gud - - samt opnå evigt liv på jorden, når Satan og døden er besejret.

***

Angående ikoner.

Du skrev:
"Og hvad ikoner angår er jeg enig med de ortodoks kristne i, at ligestille ord og billeder som budskaber - ikke budskaber, der skal tilbedes, men som oplysning og inspiration.
Sådan er det i hvert fald, det virker på mig."



Sara: Hvorfor jeg mener ikoner er afgudsdyrkelse.

Afgudsdyrkelsen ligger i man tillægger et nøje udvalgt og forarbejdet dødt stykke træ, der er påført dyrelim, lærred, æg, farve mm. evnen til at komme med budskab fra den sande Gud, den Gud hvis univers beskrives i Bibelen til menneskets belæring.

Det er også afgudsdyrkelse at man nejer foran et sådan billede, kysser det og bruger det i bønnen.

Ifølge Bibelen har Jesus oplyst hvordan man beder ved at lære sine disciple fadervor, samt at han til den samaritanske kvinde sagde: ”Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

Du skriver, du bliver inspireret af at kigge på ikonet, men hvilken oplysning er det, du får gennem billedet, og hvor kommer denne oplysning fra?

(Arne: ” … men som oplysning og inspiration.
Sådan er det i hvert fald, det virker på mig.”)


***

Angående vildspor:

Du skrev:
Jeg ser jo, at du frygter at "komme på vildspor", hvor jeg mener, at det hele er "vildspor" - men også med kvaliteter her og der

Sara: Jeg ved ikke, hvor du ser frygten, i det jeg skrev.
Det var ikke det, jeg forsøgte at give udtryk for.

Jeg skrev:
#19454 - 18/07/2015 00:14
”Man skal vælge sine ”rejsefæller” med omhu så man ikke selv kommer på vildspor, men endnu engang tak.”

*

Forklaring.
Da du forestillede dig, at Kallistos Ware's bog kunne være nyttig for mig, afviste jeg ham som ”rejsefælle,” fordi jeg for længst; har taget afstand fra hans trospunkter vedrørende Jesus og Maria dyrkelse samt treenighedslæren, og så fordi jeg regner med, hans øvrige betragtninger vil være farvet deraf.

Så der er ikke tale om frygt, men blot en afvisning af ham som ”rejsefælle” - da jeg ikke vil derhen, hvor han er. (vildspor)

- men jeg vil fremover forsøge at være mere præcis i mine formuleringer.

*

Angående gråspurven:
-- ”gråspurven, der hopper rundt udenfor” -- forstår jeg ikke, hvad du vil fortælle om den i forhold til ”de ikke så beundringsværdige sider” - du skrev om.

(de ikke så beundringsværdige sider – en formulering jeg har tænkt over hvorfor, du brugte.
Vil du gerne beundres?)

Sara

Top Svar Citer
#19467 - 22/07/2015 09:10 Re: Har mennesket brug for en Satan/syndebuk? [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej Sara.

Dine ord om ”den absolutte sandhed” siger mig, at du har fundet dit ståsted i Bibelen.
Det fornemmer jeg, at det ikke er til diskussion – og det respekterer jeg – samtidig med at jeg ser emnet anderledes.

Det samme gælder for mig dine ord om ikoner.

Og her stiller du så spørgsmål om, hvad det er ved ikoner, der oplyser og inspirerer mig.

Jeg vil her sige, at når jeg læser Bibelens ord (det er jo især Det Nye Testamente) - det kunne f.eks. være Marias bebudelse (Lukas 1. kapitel vers 26-38) – og når jeg ser det udtrykt billedligt, så er oplevelsen for mig mange, mange, gange stærkere på ”ikon-sprog”, end den er i bogstaver – så griber det mig helt anderledes stærkt om hjertet.

For mig er ikoner egentlig blot midler - værktøj - til at komme i nærkontakt med den kristne guddommelige verden.

Kristus ikonen her på Trosfriheds billedgalleri har især for mig fået mig til at se ind i mig selv - også dér hvor det er smertefuldt ("de ikke så beundringsværdige sider") - og det førte mig efterfølgende til en lykkefølelse, som jeg stadig har, og som betyder umådeligt meget for mig.

Angående "frygt for at komme på vildspor" så tilbagekalder jeg ordet "frygt" og beklager.

Og "gråspurven", det er blot det, at den lever egentlig ikke ret meget mere uvidende, end vi gør blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#19469 - 22/07/2015 21:03 Re: Har mennesket brug for en Satan/syndebuk? [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret



Hej Arne.

At ikonet billedet virker stærkere på dig end det skrevne ord, både forstår jeg, og forstår jeg ikke, da du vel skal kende ordet/beretningen fra Bibelen først, for at kunne overføre dette til ikonbilledet. (?)

*

*

Arne: For mig er ikoner egentlig blot midler - værktøj - til at komme i nærkontakt med den kristne guddommelige verden

Sara: Og hvordan ser den verden så ud - når du ikke anerkender Satan som Guds modstander?

Satan der er årsag til; at Jesus af sin himmelske far er sendt for at frelse menneskene fra synd og død, ved at forkynde Guds riges komme og det evige liv til dem der vil følge ham i tro og gerning.

Hvis Satan ikke var en virkelighed, ville der vel ikke være grund til at ”bringe Jesus på banen” så han skulle ofre sit liv - jeg mener - hvorfor skulle Gud i sin kærlighed til mennesket sende ham for at frelse os, - ”vi” kunne jo bare ha’ beholdt Moseloven, der fortæller, hvad vi skal gøre for at ha’ et godkendt forhold til Gud Jahve, ikke?

*

*

Arne: Kristus ikonen her på Trosfriheds billedgalleri har især for mig fået mig til at se ind i mig selv - også dér hvor det er smertefuldt ("de ikke så beundringsværdige sider") - og det førte mig efterfølgende til en lykkefølelse, som jeg stadig har, og som betyder umådeligt meget for mig.

Sara: Det glæder mig du er fyldt med lykkefølelse, men Bibelen er jo også som et spejl - et tveægget sværd, der skiller kød og ånd, men som også trøster og vejleder til at ændre sind og komme Gud nær.

Bibelen siger jo om sig selv, den er Guds ord.

Den er kilden til tro og praksis, gennem læsning og bøn.


******

Arne: Dine ord om ”den absolutte sandhed” siger mig, at du har fundet dit ståsted i Bibelen.

Det fornemmer jeg, at det ikke er til diskussion – og det respekterer jeg – samtidig med at jeg ser emnet anderledes.

Sara: Selvfølgeligt er det til diskussion.

Jeg fulgte jo op på din ”invitation” – netop om diskussion vedrørende ”den absolutte sandhed” – med udsagn fra Bibelen som repræsenterer min forståelse af Bibelens ord, med trådstart i tanke.


Du skrev:
#19455 - 18/07/2015 16:35

CITAT: Indledningsvis vil jeg gerne gøre klart, at jeg opfatter de mange forskellige religioner og andre livsanskuelser som menneskehedens ufuldkomne forsøg på at nå frem til den absolutte sandhed.

Det kan naturligvis diskuteres om en sådan findes, men at der er mere end, hvad vi mennesker kan erkende, er jeg i hvert fald ikke i tvivl om. CITAT SLUT.


Og jeg svarede:
#19464 - 21/07/2015 12:40

CITAT: Angående ”den absolutte sandhed”

Ifølge Bibelen er det den, Jesus forkynder.

Han er vejen sandheden og livet, og hans offerdød dækker vores synder, så vi ved tro nu kan stå rene for Gud - - samt opnå evigt liv på jorden, når Satan og døden er besejret.CITAT SLUT.

*

*

Arne: Det samme gælder for mig dine ord om ikoner.

Sara: Alt som bringes op på et debat fora er vel til diskussion, men jeg er nok ikke nem at flytte hvad ikoner angår, selv om jeg har lyttet til dig.

Udover hvad jeg har skrevet om ikonerne, syntes jeg ikke, de er kønne, og jeg forstår ikke hvorfor manden som skal forestille Jesus på ikonbilledet fra galleriet har en Bibel i sin hånd, da der ikke var Bibler på Jesu tid.

Sara


Top Svar Citer
#19472 - 23/07/2015 12:59 Re: Har mennesket brug for en Satan/syndebuk? [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej Sara.

Du skrev:
Citat:
Og hvordan ser den verden så ud - når du ikke anerkender Satan som Guds modstander?
Her hælder jeg ganske meget til den - for mig at se - "lysere form for kristendom", hvor "det onde" ikke er en kraft i sig selv, men "det godes fravær" - ligesom mørke er lysets fravær, og hvor synd er at vende sig bort fra Gud.
Satan er på den måde ikke en kraft eller et væsen, men kan "skyde skylden på".
Hvis Satan var et væsen, måtte Satan jo være skabt af Gud.

Det viser sig også i den ortodokse kristendoms måde et bede på, hvor man ikke fokuserer så meget på anger, men mere på, hvad de kalder "metanoia", som vist nogenlunde kan forstås som, "at få noget bedre i sinde".
Altså mere næsten optimistisk og fremadrettet forbedring og mindre knugende bagudrettet anger.

Og når du skriver:
Citat:
Det glæder mig du er fyldt med lykkefølelse, men Bibelen er jo også som et spejl - et tveægget sværd, der skiller kød og ånd, men som også trøster og vejleder til at ændre sind og komme Gud nær.
så består lykkefølelsen nok mest i at føle sig elsket af det guddommelige som man er - også det af en selv, man ikke ka' li'.
Dér adskilles ikke kød og ånd - tværtimod blinker

Og når du skriver:
Citat:
Han er vejen sandheden og livet, og hans offerdød dækker vores synder, så vi ved tro nu kan stå rene for Gud - - samt opnå evigt liv på jorden, når Satan og døden er besejret.
så kan jeg kun sige, at det jo så er sandheden for dig - men ikke for mig - om end det er smukt og gribende.

Til sidst skriver du:
Citat:
Udover hvad jeg har skrevet om ikonerne, syntes jeg ikke, de er kønne, og jeg forstår ikke hvorfor manden som skal forestille Jesus på ikonbilledet fra galleriet har en Bibel i sin hånd, da der ikke var Bibler på Jesu tid.
Her er mit svar, at ikoner - efter min (og andres) mening ikke har til opgave at være kønne, men at fortælle symbolsk vha. former og farver om det guddommelige.

Ikoner er billedsymboler fra evigheden - ikke øjebliksbilleder.
Derfor har de ikke perspektiv, man kan ikke "gå bagom" evigheden, og derfor hører Bibelen - med de skrevne ord - med i det samlede billede blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#19473 - 23/07/2015 15:39 Re: Har mennesket brug for en Satan/syndebuk? [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Att.: lægprædikanten..


”så består lykkefølelsen nok mest i at føle sig elsket af det guddommelige som man er - også det af en selv, man ikke ka' li'.
Dér adskilles ikke kød og ånd – tværtimod…”

- Og således taler lægprædikanter, ikke agnostiker (ateister)!..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 7 af 12 < 1 2 ... 5 6 7 8 9 11 12 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Slovakiets premierminister talte om udl..
22/12/2024 23:06
Donald Trump vil omdøbe USA's højeste ..
22/12/2024 21:40
Herningmotorvejen er igen farbar i begge..
22/12/2024 21:11
Brasiliansk stjernefrø vinder Next Gene..
22/12/2024 21:11
Politiet har oplevet stor stigning i sag..
22/12/2024 20:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Lastbil lækker svovlsyre i brasiliansk ..
22/12/2024 23:19
Trump genåbner debat: Kontrol over Grø..
22/12/2024 23:04
Starbucks-ansatte i New York tilslutter ..
22/12/2024 22:47
Panamas præsident afviser Trump i strid..
22/12/2024 20:40
Regeringen vil igen have mere tid til at..
22/12/2024 20:33