0
registrerede
822
gæster og
113
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#28106 - 14/09/2019 13:03
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon Septembersolen skinner så lystigt dansende til Graceland i dag, månen og stjernerne i nat, hvor Karlsvognen tog sin faste tur under Nordstjernens lys. ... og med din opfording til en vandring mod syd i mytologiens verden fik du mit blik drejet i en lidt anden retning. Jeg vil i stedet gå mod nord og slå følgeskab med Martin A. Hansen ind under de nordiske himmelstrøg for at la' ham præsentere mig for Orm og Tyr og alle de andre ... :)) TEKST AF MARTIN A. HANSEN PÅ KERAMISKE MINDEPLADER IVÅBENHUSET, ALLERSLEV KIRKE, SJÆLLAND:
"Forstummet er mødrenes lyse dagviser og deres tyste gråd når hun kom, den altid kommende sorg. Hvem kender dem nu? For længst har fædrenes blånende plovfurer tabt sig i marken, som skibenes kølspor i havet.
Bort rejste menneskets mening og navn, hvem kender det nu? Skønt vindenes digte og skovenes suk er de samme, skønt solens bane og skyernes sejl er de samme.
Stands, unge rejsende, lyt ind i dit sind. Se ud over det disede land, som Gud længe undte din stamme, da kan du høre det stille og skimte det usynlige. Da får det glemte lykke at leve igen og give dit hjerte en dyrebar hjælp".
Mindepladen er skabt af Ullrich Rössing og Fuldby Keramik Teksten skrev MAH til Hans-Ole i hans udgave af ”Orm og Tyr”... og med udsigt over pløjemarkerne: https://martin-a-hansen.dk/cvm/wp-content/uploads/mah_plojemarker.pdf "... Og nye Tanker? Led først i Laden, hvor Kulturens Høst er kørt ind i Aartusinder, og hvor der endnu under Halmdyngen maa ligge dyr Kerne, de dybe Erfaringer fra Hellas og Galilæa. Renset for Avner, Støv og Skidt, som i Tidens Løb har dækket dem til, er de sandelig nyere end nogen ny Tanke, denne slægt hidtil har fundet paa.
Og ser man saa paa det simpelt menneskelige, der kun synes trivielt og ensformigt, naar man ikke ser dybt nok i det, Barnets Liv, Kvindens Liv, Mandens Liv, Menneskets ufattelige Liv, der spænder fra et ubegribeligt mørke til et Lys,som Øjnene næsten ikke kan taale, da kan man ligne ogsaa Menneskelivet ved en stor Salme, der taler om Tvivl og Tro, Dom og Forløsning. Og man bekræfter, hvad Pär Lagerkvist kunde sige i det blodige Aar 1918: ”Men välsignet vara livet, det starka, obevekliga".
Martin A. HansenBedste hilsner, go' weekend og tak for mad :)) RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (14/09/2019 13:05)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|