2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
782
gæster og
148
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18785 - 05/11/2014 17:33
Re: Mellemrummet
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Arne Jo, det ku' jeg jo, la' vær' med at læse med ... jeg ville nok selv ha' svaret det samme Men jeg har nu alligevel ikke læst godt nok med, for jeg har ikke fanget, at i er ved at nå til gensidig forståelse. Og se, dét ka' jeg li', som prinsessen sagde i KlodsHans Og jeg ka' li' det, fordi det viser at debat og udveksling af synspunkter godt ka' betale sig. At det ka' flytte og rykke lidt rundt på legoklodserne i hjernen ... og på hjerteforbindelserne Men en ufrugtbar debat, hvor der bli'r sagt det samme igen og igen, og ingen rykker sig, fordi imødekommelse er et lukket land, det er svært at forholde sig alvorligt til .... Jeg er glad for den forandring og den ændrede kurs i debatten, og jeg vil med stor glæde følge den ... og måske også blande mig De bedste hilsner fra RM.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18786 - 05/11/2014 22:59
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Ja, vi må jo nok hellere stimulere trangen, under udfoldede faners poesidesperation, så vi ikke hikker i ophøjet alvorsro til morsomhederne i Arnes ”kærlighedstråd”, og dér, er Michael jo olie på vandet, var sgu’ lige ved at skrive Jesus på olien, men fik jo tårer i øjnene; nænsomheden selv, du ved… ;)
Men her lidt mer fra Strunges tungebånd, fra stedet hans læber lukkedes tilbage i tråden; sjovt hvordan firsernes tankebilleder passer nutiden, vi går vel tiderne i møde på gamle ben, tar det meste med os, eller læser (…) ind i det kommende. Godt det snart er jul, så ka’ vi lægge ord under træet og danse forløste derom. Du og Ole slipper ikke så let, for jeg har tænkt mig at servere julesange på fade, ja måske der bliver plads til Bjørn Tidmands lille sommerfugl ;) Men…
EN JOMFRU FRA ET FORFROSSENT ÅRTI
Endnu en salon hvor negere tortureres af vinens syrlige smag og koteletternes generte almindelighed. Endnu en rejse blandt guder hvis banale violiner er fjernt fra togenes exploderende passagerer. Og alligevel skimtes en efterladt tyran, en jomfru fra et forfrossent årt og i heldigste fald hvis øjne er fortrolige: En helt ny extase, stjerneblå som kun dine bryster. Hvad i alverden er dog dette - en jonglør af få ord, en sminket nonne på sofaens ilt plus de drivende maskiners enfoldige hudorme. Endnu en gang vil jeg overlegent og i hunkøn spise vatteret melon, et arabisk korset og sidst men fremfor alt en myres drøm om den totale frihed midt i tågen fra byernes tårne der snor sig valent og måske forkælet omkring de uldne statuers latterlige enegang.
*
CANCERCOLA
En tæt tåge af polystyrensne har aflivet vort minde om parken. Dildotårnene står vibrerende i den døde bys selvlysende luft der sitrer over søens valiumro. I drive-in-biografen vises de sidste reklamer for Cancercola. I supermarkedet sælges exsotiske planter lavet af plastic og idioti. I kokainmani fester et pseudoårtis selvglade stjerner gemt i beskyttelsesrummet med blomster og betonideologi. Deres sange er hybrider af disco og populisme. Chromens kristendom grundlægges af modedyrene i dansemaskinens stroboskopkatatoni. Disse androider af Coke og Whopper fejrer det med den nyeste dans: »Do the Assembly Line!« Der drikkes Liquid Neon af plexiglas og trangen til parcel og ring fremkaldes af denne syntetiske reklamerus.
*
ET FORKOMMENT ENGLEBARN
Telefoner i alle byer og årstal har fortalt mig om jagten på desperate og flossede aviser eller rytmen af melankoli i de nymalede dage. Øjne på gaden, nedtrådte og udbrændte har sunget om blå kondomer og ærens isolerende læbestiftspris. Forgæves munde har i al slags vejr advaret om politiets trivielle tevandsuniformer og supermarkedernes tra-la-la i svinekødshøjtalerne. Dag efter dag har gamle mænd i plasticposer bræget om nødvendigheden af ro, orden, brokbind og nyrebælter. Nat efter nat ligger vi her min automatiske citron og jeg. Vi venter på en ny æras vandopløselige guitarsoloer der vil spredes med vore stemmers syltetøj som opnår fart og rækkevidde i hjernens dybvandsexplosioner. Vi venter på en storslået make up, en plakat med navnene på alle fremtidens tapre, grønne fodgængere, en bog med en weekends energiske og berusende digte, adskillige byer brændende af kedsomhed mens alverdens TV- og radiostationer går under i det lyserøde vanvid fre et forkomment englebarn.
*
ERINDRINGER
(Følelsen af aldrig at være født.)
Høje af oprør … I et for længst passeret årti danser de glade børn med ansigter indsvøbt i sol. Med uskyldige, sjofle fingre prikkes hul på himlen. Den udstrømmende gift indtages, hvid som glemsel. Strenge slås an, byen er glemt til gengæld for synet af generte bryster. Farvet glas holder for øjnene, ingen er søvnige … Denne morgen synes evig.
)Følelsen af aldrig at kunne føde.(
*
LIV
Der findes kun denne rene musik. (Der findes kun verden – forbrydelsen!)
Der findes kun drømmen, af og til afbrudt af en drøm. (Åh, årtier af blankt metal og svedig hud!)
De charmerende fester har forladt min hjerne. I byen siges sprængfærdige sætninger. (Vi løfter hinandens ansigter mod solen. I haven løfter pigerne med blå hænder deres nøgne kjoler. Af vinden føres næppe anede tanker gennem kolde mure til mærkelige gader.)
*
TIDENS BØLGER
Er der noget tilbage at skinne for!?
Sneen ligger tung og kold under vindens ståltrådshvin.
Åh, hvor vi klædte os ud til øjnes glæde og provokation. Råbene, dansen og støjen! Det var et farligt karneval over måneder.
I byen – overalt! Mellem husene og bilerne, lysene, maskinerne, biograferne og de »hæslige« butikker: Her færdedes vi, her levede vi. I parring, begejstring og skænderi. Vi forandrede os, blev ældre.
Årene gik latterligt hurtigt igen. Nu er det atter vinter, snart forår og senere sommer.
Jeg græd dengang da jakkesæt skød skyerne ned. Jeg græd dengang, og der hvor jeg græd … »Lad den komme, lad den komme, tiden hvor vi begejstres!«
- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.
mvh Simon
Redigeret af Simon (05/11/2014 23:03)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|