Vejen til dette svar var lang, fordi jeg flere gange har set dit indlæg i et nyt lys som så krævede et andet svar.

Jeg vælger dog nu at poste dette nuværende svar, da du måske ellers ikke vil få noget.

Så læser jeg efterfølgende dit nye indlæg - "Tilføjelse" - som jeg ser du har postet, men som jeg pt. slet ikke har forholdt mig til på nogen måde.

******

Først hej og tak for dit svar.

Det glæder mig, du mener, vi begge forstår, det den anden skriver.

Jeg håber, det vil fortsætte, trods det jeg oplever, vi ikke ”taler samme sprog” - selv om jeg mener at genkende dit, fra tidligere i mit liv hvor jeg ”plukkede” ord fra flere forskellige livsanskuelser og gjorde dem til mine for at danne et sprogligt billede af min fortolkning at menneskelivets tilværelse i universet, og fordi jeg havde et ønske om at leve mit liv i renhed og sandhed.

Bibelen var på daværende tidspunkt ikke sand nok for mig, og derfor søgte jeg i ”øst og vest” efter svar på livets gåde.

I dag henter jeg mine sprogbilleder fra Bibelen, så jeg åndeligt næres og forhåbentligt udvikles, til at kunne elske næsten som migselv, så det engang måske kan blive en sand identitet helt renset for egoisme/synd og Satans forblindelse.

Når Bibelen omtaler mennesket som en synder, så syntes jeg det giver håb, håb om at det kan ændres til det bedre, modsat ideen om at menneskelivet er en egoistisk illusion af det virkelige liv - som for mig at se - ikke kan ændres til andet end en ny illusion, og dette kan godt give skøre tanker, der grænser til det skizofrene er min erfaring.

Jeg mener, mennesket skal ”kende sin plads.” Vi lever kort på tidens strøm, hvorimod den ”virkelige virkelighed, Gud”/livet eksisterer i evighedernes evighed uden tid, hvor vi ikke befinder os på grund af vores bevidsthed om at vi skal dø.

Derfor tro jeg, den virkelighed vi hver især oplever, er virkelig for den enkelte på det tidspunkt dette opleves i det liv der leves, også selvom det bliver oplevet som en illusion.

Håber mit svar giver mening.

Sara

Hej og tak.

Vores kontakt sender mine tanker rundt i ”glemte” og gemte erindringer, der kommer frem i lyset.

Ligesom at gå på et gammelt loft i et hus hvor der gennem årene er hensat forskelligt.

*****************

Her kommer tanker på baggrund af dit indlæg - ”Tilføjelse.”

Ideen om der er en højere åndelig magt/kraft/Gud som står bag skaberværket, forstår jeg godt findes, da jeg selv opfatter skaberværket som et mirakel, når jeg begynder at se/tænke over det.

Bibelens Gud repræsentere denne åndelige skaber Gud, der ”bor” i himmelen, som ingen kan se uden at dø. (står der)

Ifølge Bibelen har Jesus forklaret denne Gud som vores far, og forkyndt Guds riges komme.
Og alle der ønsker at følge Jesus ved at gøre Guds vilje, kan få del i den hellige ånd som en fri gave fra Gud.

Så hvad mere kan man ønske, andet end alle tog imod og blev forenet i fællesskabet som Guds folk.

Det skulle lige være at leve evigt på jorden som der bedes om i Fadervor, som jeg godt kunne ønske, men har svært ved at tro på, lige som den buddhistiske tanke om genfødsel, men det forhindre jo ikke man tillader tanken i at manipulere med bevidstheden til et andet sted, end der hvor den automatisk befinder sig til dagligt enten i fortiden eller i fremtiden.

Tanke kontrol er udmærket, mener jeg, da tankerne præger vort liv og humør.

Jeg mener dog man skal være forsigtig med at ”tømme” sit hoved for tanker i forsøget på at opleve nuet og derved blive et med ”alt det andet” som er uden for tid.

Derimod mener jeg, det er en god ide at ændre sind, som Bibelen foreslår, så man opdrager sigselv gennem Bibelens ord og åndens ledelse til at blive et mere kærligt menneske, ved at man forsøger at efterleve det dobbelte kærlighedsbud og glæde sig i Herren. Derved kan det ikke undgås at man beriges og forenes ved at give og modtage i taksigelse.

Sara.

???????????????????????????????????????

Jeg må lige ha’ noget på plads!


Du skrev:

”For mig er begrebet Gud så vildt "devalueret", at jeg helst ikke bruger det - mens det modsatte for mig er tilfældet om begrebet Satan.”


*

Kommentar:

Ordene Satan og Gud findes i Bibelen som klart giver de 2 ord en bestemt betydning.

De er begge gjort af ånd.
Satan betyder modstander.
Han er Guds modstander og Gud er skaberen.

Hvis du måske ikke tror på denne skaber Gud

OG

begrebet Gud for dig er vildt "devalueret" hvem er din Satan så modstander af, og hvorfra og hvordan kommer han ind i dit liv og optræder som begreb?

Du skriver Satan med stort S, altså er Satan ikke et begreb men en personlighed, ikke?

I øvrigt bør du vel skrive Gud med lille g, hvis gud for dig kun er et begreb, ikke?


Men, ok ikke vigtigt for mig når bare jeg ved/forstå, hvad du mener, med det du skriver.

Sara