Morn’ hr. lægprædikant..
…som endnu engang har ytret ønske om at få rodet politik og religiøs overtro sammen i én pærevælling, og ganske givet i ønsket om endnu engang at få lejlighed til at agitere for sin religiøse tro under dække af at være ”agnostiker” – ingen bør dog lade sig snyde, samme metode anvendtes skam af ”det islamiske trossamfund” der for en tid lavede ”aftaler” med Københavns Kommune, hvilket omsider er slut, idet de ikke kunne holde deres jødehad nede i struben…
Idet hele taget ved jeg slet ikke hvad disse kommunalpolitikere bilder sig ind, sådan at lave særaftaler med religiøse mennesker indenfor ét trossamfund, men det må vælgerne jo så håndtere, næste gang der er mulighed for afsætning af levebrødspolitikere der ikke tænker sig ordentlig om!
Selvfølgelig vidste jeg da godt, at du ikke ville forstå en knusende lillebitte bid af, hvorfor man ikke sådan ka invitere islamiske troende ind i politiske beslutningsprocesser, for dermed at tilgodese deres overtro. Men det skyldes såmænd bare det faktum, at man dermed ville anerkende deres religiøse tro som en politisk medspiller i et demokratisk opbygget samfund.
Islamisk tro, er jo blot en tro på linie med alle andre former for tro, rundt om i verdens demokratier, og trosindholdet kan således ikke forfordeles og anerkendes som et politisk ståsted, fremfor alle andre religioners trosindhold.
Du kan også kalde troen for en privat hobby, der kun overordnet set kan tilgodeses politisk, dersom det man tilgodeser altså ikke ekskluderer de andre hobbys overlevelse og eksistensgrundlag. Men det handler altid om økonomiske tilskud – ingen blander sig politisk i reglerne indenfor fx sporten, det samme gælder reglerne religiøse troende indbyrdes finder sammen om. Vi alle må uanset regler anerkende lovene som demokratiske samfund skaber, for de er fælles for alle, uanset religiøs tro, og kan kun ændres gennem politiske beslutninger.
Og for nu lige at gentage det overfor dig, så du ikke igen forvirres: så handler trosfriheden i demokratiske samfund IKKE om at anerkende et trosindhold i div. religioner. Der er tale om at anerkende individets ret til, uden frygt for overgreb fra staten, at udtrykke sin tro i frihed, og helt på linie med individets ret til i frihed at udtrykke sin politiske overbevisning, ganske vigtigt, når der skal vælges regering m.m..
Der er m.a.o. tale om to paralleller, eller søjler, om du vil, som du ikke sådan kan fortolke og blande sammen efter behag.
At religiøse troende har politiske synspunkter og medvirker til at forbedre fællesskabets interesser, er helt andre grejer end dem du er ude i. Og for at præcisere det for dig, ja så var vilkåret hvormed man afviste at tale med en oprørt delegation af islamisk troende på Christiansborg, dengang den såkaldte ”muhammedkrise” var oppe og køre i medierne, præcis det samme: troende eller ikke-troende der ytrer sig i det off. rum, må selv forventes at ku håndtere deres følelser, deres følelser er ikke et off. anliggende politikere skal tage sig af, men en privatsag.
Man argumenterer for værdien i sine meninger/holdninger på overbevisende vis, man hælder ikke bare sin forurettelse udover andre mennesker, dersom man ikke er i stand til at argumentere…ej heller slår man meningsmodstandere ihjel, eller tramper rundt på deres flag eller dørmåtte, fordi man nu engang HAR det sådan!...begynder pointen langsomt at dæmre, Arne? ;)
Vi vil altid ku opleve at blive dybt forargede eller vrede over et eller andet omkring os, men vi kan ikke sådan rende rundt og ”helliggøre” os selv med henvisninger til hvad vi kan finde i en bønnebog, og i en eller anden form for forventning om at omkringværende mennesker derfor må indrette sig efter vores små nykker: møder vi folk, som vi af en eller anden grund finder idiotiske og argumenter ikke nytter – det ér ikke alle kampe der er værd at tage! –, da står det os frit at ryste på hovedet og gå vores vej. Det hedder, at tage vare på sig selv og hinanden, og det ka virkelig glæde blodtrykket ikke at lade sig oprøre over den rene idioti – til syvende og sidst er det dog menneskers egen opgave at ændre synsvinkel, eller bare at beholde det de har…
Det er en god moral vi alle dagligt udvirker, og som bygger på etiske retningslinier man finder i opdragelse og landets love, ganske enkelt en snusfornuft. Det spiller ingen rolle om ens tro på livet har islam eller lydfiler fra ufo’er som grundlag, alle må forventes at styre deres følelser – så man stiller altså ikke bare op på Christiansborg og kræver, at politikere må håndtere ens forurettelse, hvilket var essensen, også selvom meget af hårriveriet forgik udenfor landets grænser!
Nok om det.
.
Hvad vi nys var vidner til i Paris, bliver aldrig en diskussion der implicerer religiøse troende af den ene eller den anden art. Det er og bliver et politisk spørgsmål, hvor landets love må overholdes, og som morderne – der nok strejfer rundt et eller andet sted, altså dem der ikke allerede ér væk – helt sikkert vil blive straffet efter, som enhver anden borger, også trods handlingernes uhyrlighed! For deres religiøse tro bliver aldrig en undskyldning for deres handlinger, vær vis på det!
Hvad dig selv angår, er det jo altid morsomt at se dig glide rundt i din såkaldte ”respekt” for det rene sludder og vrøvl – ingen vil af samme grund se dig fordømme mordene i Paris, da din ”jesuskærlighed” jo har anbragt dig mellem flere stole, hvor du så skider lidt på gulvet mellem indbyrdes ekskluderende meninger du alle må ”respektere”…
Det må virkelig være en forfærdelig position du har anbragt dig i Arne, nøjagtig som din historieløshed … fablen om ”livets væren” der angiveligt skulle ha rørt dig til tårer, men som altså ingen livlige referencer har. Hvor man derimod finder reference, er til en religiøs tro der findes hvorsomhelst?
Selvfølgelig er det ikke særlig svært at forstå at du ikke springer ud af skabet, nu du jo har leget agnostiker så længe. At jeg morer mig over dit dilemma, skyldes ingenlunde din kristne tro, i hvilken der selvfølgelig også findes smukke tankesager, ja menneskesyn – der dog er indlejret i den hellenske arne, ikke i dig –, men blot fordi du så længe har troet maskepiet opretholdt…;)
Kort og koncist: alle ved at vore love skal overholdes og respekteres, det spiller ingen rolle hvem man er, så der er altså ingen grund til en særlig snak med islamisk troende, som om de adskilte sig fra andre samfundsborgere. Deres tro er et privatanliggende, ikke noget vi behøver tage hensyn til i det off. rum!
mvh
Simon
Svar
Citer
