Ordet satan er en metafor.

Selv Jesus sagde det til Simon Peter.

Man kunne også sige: ,,Fri mig fra din domineresyge, jeg kan godt tænke selv.,,

Ligesom enhver kan gentage Jesu ord i det uendelige, kan enhver også tale om sandhedens ånd, helligånden og dette at skelne. Det giver i virkeligheden ingen mening.

Man må starte med at forstå sig selv. Se sig selv i forhold til omverdenen og forstå ens, såvel bevidste som ubevidste tanker og følelser. Inklusive denne seen sig selv er en opdagelse af at vi ligger under for en række moralnormer der gør at vi ikke er i stand til at se os selv fordi vi hele tiden fordømmer eller retfærdiggør det vi er. Hvis vi kan se hele billedet kan vi også forstå os selv.

Det næste skridt er at forstå vores forhold til andre mennesker. Vi opdager at de stort set har det på samme måde som os selv og at vore indbyrdes forhold kan være temmelig komplicerede, men vi kan så arbejde på dem, hvilket kaldes at leve. Vi lever også i et samfund, nedskrevne love og regler, uskrevne love og en utrolig masse viden om både det ene og det andet. Men fælles for, at man beskæftiger sig med at forstå sig selv i forholdet til andre mennesker, om man beskæftiger sig med samfundsforhold, religion, naturen eller videnskaben er at man tager udgangspunkt i virkeligheden som den foreligger. Fra dette udgangspunkt, at se alting som det i sandhed er (og det er ikke noget statisk) kan man så afgøre (og det kan man kun selv) om der ligger noget udenfor den almindelige dagligdags opfattelse. Det gør der. Man kan lære at leve i forbindelse med det nuværende og ud fra det forstå hvordan alting forholder sig. Ikke mindst én selv.

Når man tager udgangspunkt i et urevangelium, som man mener ligger i et tibetansk tempel, eller meddelelser fra inkarnerede mestre, ånder, engle, telepati og hvad ved jeg, så er man overtroisk. Det har intet hold i virkeligheden og er forøvrigt kun en forhindring for at forstå sandheden om sig selv.

Endnu engang gør man manipulerende mennesker, der prædiker og skriver bøger, til autoriteter i stedet for at gøre sig den anstrengelse at forstå sit eget liv, uanset hvor kedeligt eller smertefuldt det er. Det betyder at man begiver sig ud i en drømmeverden. Det er der ingen der kan forhindre én i, men det er ikke i kærlighedens ånd at pådutte sin mening på andre mennesker.

Du har en idé og du klynger dig til denne ide hvilket er et udtryk for at du ikke alene ikke forstår dig selv, men du forstår heller ikke hvad Jesus taler om. I din kontekst bliver Hans ord forvrængede fordi du i virkeligheden ikke forstår det som bliver sagt.

Ordet er kun en meddeler af forståelsen, ikke forståelsen selv, det lys som oplyser ethvert menneske, det er det samme som at forstå det som bliver sagt, hvilket man kun kan gøre hvis man forstår sig selv eller hvis begge parter taler om det samme. Og dette samme er altid virkelighed, ikke fantasi.

Jeg kan love dig for at det er et lys af karat, at se alting som de rent faktisk forholder sig, inklusive sig selv. Den sandhedens ånd som du påberåber dig, må nødvendigvis afvise det du siger og måden du siger det på. Dit udtryk er et udtryk for at der er meget i dig selv som du ikke forstår samt at du har sat dig selv op på en piedestal. Dine udtalelser er ikke et udtryk for ydmyghed men derimod for hovmod.

Så gå hen og kend dig selv, Thomas. Så måske du vil møde Jesus i virkeligheden og så vil du ikke behøve at citere Ham. Så kan du tale om din egen erkendelse, med dine egne ord.

"i sandhedens ånd?? Der slap det ud, dette metafysiske blændværk!"

Blændværk er der ikke tale om. Du fordømmer det, du ikke kender.

"Ligesom enhver kan gentage Jesu ord i det uendelige, kan enhver også tale om sandhedens ånd, helligånden og dette at skelne. Det giver i virkeligheden ingen mening."

Du sprang op som en trold af en æske, fordi jeg korrigerede dig og sagde, at JESUS er døren, og at hans får hører hans RØST. For du havde jo lige påstået, at man kunne lytte til hvem som helst.

Og så sker der det typiske... så giver du en masse korte sætninger med 'vig bag mig, satan' og deslige. Og pludselig er toget afsporet, som du ønskede, og den tale af din, som blev afsløret, den er nu flere kilometers indlæg tilbage.

Så siger jeg, at vi skal LÆRE af Jesus. "Lære hvad???" brøler du så, for det ord lød vist lidt skurrende i dine øre. Så giver jeg dig VIDUNDERLIGE Jesus-ord om, at vi i sandhed skal lære!!! Og bum: Frem røg trolden igen og svinede mig til. Ak ak, hvad bilder jeg mig dog også ind?!?!?!

Resten af dit indlæg, der består af lommepsykologi, lomme-ekim-filosofi og rådne æg og tomater, gider jeg ikke at værdige ét ord ud over disse. Ikke lige nu i hvert fald... men jeg har det jo med at blive trukket ind i kampen efterhånden... kan bare ikke lade være!

"Det er ikke så svært.. Thomas føler at det er sandt"

Det er ikke et spørgsmål om følelser. Du lyder som den blinde mand, hvem man fortæller: 'Himlen er rød i dag', hvortil han svarer: "Hahahaha, hohohoho, dumme Thomas - du FØLER bare dette rød-noget, haahahahahaaa".

Spot I bare - SPOT I BARE. I aner ikke, hvad I spotter!