1
registreret
(1 usynlig),
12
gæster og
958
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18449 - 10/09/2014 11:16
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Næh, der er absolut intet behov for at gentage Søren Briers ord. Søren Brier er jo ikke nogen uvildig ekspert, hverken i sandhed eller virkelighed eller i, hvad der er farligt, hvad han jo selv indrømmede i den nævnte debat. Men Arne har åbenbart dette behov, der dog ikke tilfører debatten noget af værdi. Men det vidste vi jo allerede. Mvh Ole Bjørn :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18452 - 10/09/2014 12:59
Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Som følge af Oles ord:
Søren Brier er jo ikke nogen uvildig ekspert, hverken i sandhed eller virkelighed eller i, hvad der er farligt, hvad han jo selv indrømmede i den nævnte debat. har jeg gennemgået samtlige de indlæg Søren Brier skrev i debatten efter hans artikel: "Religion, videnskab, følelse og fornuft – kan de virke frugtbart sammen?" og de er kopieret over her:
Skrevet af Søren Brier, 15. marts 2011 kl. 19:38 Kære Ole Alle lidt højere udviklet levende væsener uanset hvilken række (fyla) de tilhører kan se. Ingen robotter/maskiner/KI kan se. Vi har ikke den ringeste anelse om hvorfor. Men jeg ved, at teknologioptimister tror, at mere af samme slags vil føre til en eller anden form for kvalitativt spring. men ingen aner hvordan.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 18:08 Kære Ole Jeg er nu ikke så sikker på, at hurtigheden og neurale net af sig selv vil skabe bevidsthed. Vi har da masser af neurale net ude i forskellige former for robotter og kunstig intelligens, så vidt jeg ved. En levende og følende krops synes nødvendigt. Således hænger liv, kognition og bevidsthed sammen med meningsfulds kommunikation er vi en del i biosemiotikken, der mener.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 16:22 Kære Ole Selvfølgelig ligger mere af sandheden i fremtiden. Hvis vi havde det hele ville vi ikke forske. Dine bemærkning om vakuumfeltet er interessante. For hvis vi hermed undgår singulariteten, så bliver verden til hele tiden og vi er nået over i en blanding af steady state og Big Bang kosmologi (Ligner David Bohms teorier lidt). Det synspunkt har jeg ikke læst andre steder. Men jeg er også lidt bagefter på det område. Ikke desto mindre har vi en del problemer med supersymmetrien og Higgspartiklen, så det kan give vældige forandringer i verdenssynet, ligesom det sorte stof og energi. Men måske er kvatevakuuket så i virkeligheden selv en singularitet? Det er i hvert fald opfattet som et kontinuert felt og er derfmed en synechistisk ide.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 15:58 Kære Ivar Jeg meget enig i din pointe om, at man må oversætte - ikke mindst ældre -religiøse udsagn til begreber i vores verdensbillede. Så må vi også være opmærksomme på, at vi ikke selv har tjek på vores eget verdensbillede. Det er fx. blevt mindst 10 gange større indenfor de sidste to år, hvor vi har erkendet , at det vi kaldte stof og energi og energi (konservativt sat) kun udgjorde 10% af universets "stof" eller med Aristotels begreb: hylé.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 15:50 Kære Ole Også jeg har stor tiltro til den videnskabelige måde at gøre tingene på og har undervist i videnskabsteori i rigtig mange år. Men feedbackmekanismer forklarer ikke i sig selv, hvorfor vi kan have oplevelser og robotter ikke kan. De har masser af feedback. Jeg fokusere på den gåde, at vi er i stand til at opleve noget overhoved og desuden på, at vores oplevelser er en del af virkeligheden - ja i store træk vores dominerende adgang til vireligheden.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 13:48 Kære Kirian Det er korrekt, at kristendommen og i øvrigt også astrologien eller de to i en mærkelig forening eller astrologi og hermetik har haft stor betydning for udvikling af den videnskabelige tanke i Vesten og ikke mindst i Europa i Renæssancen. Men man kan ikke nå alt i en kronik, der allerede var blevet for lang. Angående pointen, så håber jeg, at et par af mine indlæg her i dag har gjort den klarere.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 13:43 Kære Ole Religioner producerer bl.a etiske systemer, som filosoffer og biologer kaster sig over og studerer. Hvis man vil accepterer mystik som en slags religion eller optagethed af noget eksistentielt, der ligger ud over hvad naturvidenskaben har fat i for tiden, så har den inspireret megen forskning i meditation og spørgsmålet om ren bevidsthed, højere bevidshedstilstande. Slå fx op på Medline eller læs J. of Consciousness Studies. Så selvom, jeg deler hovedparten af dine negative meninger om de sociale systemer, der har udviklet sig, som det vi kalder religioner i mange kulturer, og selv derfor ikke er medlem af en, så mener jeg ikke, at det er korrekt at hævde, at der ikke findes interessant viden i mange religiøse systemer. Det er en af mine hovedpointer.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 13:35 Kære Dorte Jeg har oprindelgt speciale i etologiens histore og videnskabsteori og har arbejdet videre med dens erkendelsesmuligheder indenfor forståelsen af det menneskelige. Skrev en guldmedljeafhandling om det i psykologi efter mit biologistudium og et par danske artikler i tidsskriftet Niche. Så vi er på omgangshøjde her. Jeg forsøger netop at undgå noget begreb om "det overnaturlige" i alt hvad jeg skriver. Arbejder dermed med en ide om at vores virkeligheds-, natur- og bevidsthedsbegreb må være større end naturvidenskabens. Det er fx problematisk ,at den naturvidenskab, der bygger på at vi er bevidste kropslige væsener med sprogkoordineret adfærd og videnskabelg erkendelse, forsøger at forklare sine egne forudsætninger videnskabeligt ved først at se bort fra dem - i stedet for at reflektere dem ind i sit eget videnskabs- og virkelighedsbegreb. Det er en af mine hovedpointer.
Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 13:26 Kære Temmy Tak for din præcise fortolkning. Angående den naturalistiske fejlslutning, så hører den til i et scientistisk verdenssyn af monistisk karakter og derfor ikke i den større sammenhæng, som jeg skitserer. Naturalisme medfører ikke nødvendigvis materialisme eller scientisme, hvis man fx accepter at følelsen og andre oplevelser - som fx sanseoplevelser - er ligeså definerende for virkelighed som materien og at kulturelle fænomener og produkter er ligeså virkelige eller naturlige, som det vi normalt kalder natur (set i modsæning til kultur). Undgår man en dualismes anbringen dem i hver sin verden, må en konsekvent tænkning genoverveje opfattelsen af både stof og sind, natur og kulturog ikke mindst deres samvirken. Det er det jeg bruger peirces semiotik udvikles som biosemiotik og kybernetisk-systemteoretisk informationsvidenskab til i det paradigme, som jeg kalder Cybersemiotics. Jeg har ikke her fundet nogen tilbagekaldelse hos Brier af hans ord:- videnskab som religion er farlige i deres fundamentalistiske versioner. Ingen af dem dækker hele sandheden om virkeligheden. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|