0
registrerede
825
gæster og
217
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25934 - 22/08/2018 17:55
Re: Mellemrummet
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Mens jeg overvejer, hvordan jeg vil forholde mig til Simons gentagne kompetenceforvirrede forsøg på at indføre ateistisk censur i denne tråd, så hér et lille bidrag, som jeg holder meget af - og har gjort lige siden barndommen:
Solen er så rød, mor
Solen er så rød, mor Og skoven bliver så sort. Nu er solen død, mor, Og dagen gået bort. Ræven går derude, mor, vi låser vores gang. Kom, sæt dig ved min pude, mor Og syng en lille sang.
Himlen er så stor, mor Med klare stjerner på. Hvem monstro der bor, mor, På stjernen i det blå ? Tror du, der er drenge, mor, Der kikker ned til mig ? Og tror du, de har senge, mor Og sover li’som jeg ?
Hvorfor bliver det nat, mor Og kold og bitter vind ? Hør den lille kat , mor, Den mjaver og vil ind ! Mågerne og ternerne Har ingen sted at bo Å, hør, nu synger stjernerne De synger mig til ro !
Harald Bergstedt/ Carl Nielsen Så enkelt, så ærligt, så inderligt - så smukt.
Mon ikke vi er mange, der husker - og holder af - denne sang
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25936 - 23/08/2018 11:11
Re: Mellemrummet
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hr. lægprædikant..
Naive mennesker har til alle tider i mangel på overblik støttet sig til forenklede idoler, guder af alverdens slags, ligesom du, dybt forelsket som du er i din egen eksistens uden at ane hvor du skal gøre af følerierne, og altså ender med igen at væske lidt over kristusikonet. Det er bare ikke et særlig interessant syn, du har jo aldrig bestilt andet… Af præcis samme grund foreslog vi dig jo engang at få noget sex, uden at nogen anede at du anså den for så beskidt en affære. Nu har L. Ron. Hubbard ganske vist aldrig slået mig som ligefrem et yndet onaniobjekt, men herregud, hvis dét er ”ren sex” og hvad der skal til for at få dig ud af rillen, ja så ku’ det jo være vi ligefrem ville se en variation over trosbekendelsen din..;)
Jeg kan m.a.o. ikke hjælpe dig yderligere end forsøget i tråden Tro, håb og vissevasse, hvori du tydeligt for enhver viste graden af ubehjælpsomhed, så påfaldende identisk med andre ”scientologer” der bestandig er tvunget til at gentage dogmerne i kraft af forestillinger om den ”neuropsykologi” du nu er begyndt mere oprigtigt at udbrede, dersom du jo alligevel er afsløret som bare endnu en fromsemand. Så hvad jeg skrev, var altså ingenlunde grundløst, da du aldrig har bestilt andet end at bruge Trosfrihed som en opslagstavle for din trosbekendelse, desuden er det så langt fra første gang du er blevet bedt om at styre trosonanien udenom Mellemrummet, og det gælder stadig.
Det betyder bare at du må anvende Mellemrummet til formålet, nøjagtig som påpeget, hvad der vel heller ikke sku’ skabe problemer for en bare nogenlunde intelligent debattør, ja litterater har gennem kulturhistorien og særlig indenfor katolicismen skabt fremragende og smuk lyrik, så der sku’ være rigeligt du også dér ka’ kopiere – men kender jeg lægprædikanten ret, ruger du over en elegi til forløsning af den overfølsomhed der har været dig ubærlig siden din fantasifulde ven Ron slap pennen; så vis du bare dyret frem, ja dvs. elegien…;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25937 - 23/08/2018 11:29
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
En af de mest vidunderlige digtere, og dem er der jo en del af, hvorimellem enkelte er en ganske særlig slags billedmagere:
Smedien
Det eneste jeg kender er en dør ind til mørket. Ude, gamle aksler og rustende jernbånd: inde, den forhamrede ambolt med den korte klang, den uforudsigelige vifte af gnister eller syden når en sko hærdes i vand. Ambolten må stå et sted i midten, hornet som en enhjørning, retvinklet i den ene ende, anbragt dér urørlig: et alter hvor han bruger sig selv i form og musik. Til tider læner han sig, i læderforklæde, med hår i næseborene, ud over karmen, mindes en klapren af hove hvor trafikken farer forbi i skinnende rækker, grynter så og går ind, med et smæld og et knips, for at banke rigtigt jern ud, bruge blæsebælgene.
*
Tækkemand
Bestilt uger i forvejen viste han sig en morgen uventet, cyklen var læsset med en let stige og en sæk knive. Han kiggede på det gamle bjælkeværk, stak til tagskægget,
splittede og håndterede neg af sammenbundne hvedestrå. Derpå de bundtede stokke: nød og pil fik efterprøvet vægten, blev bøjede så han kunne se, de ikke ville knække. Han syntes at bruge formiddagen til at varme op:
satte så stigen til, lagde velslebne klinger frem og snittede i strå og spidsede ender af stokke der bøjede på midten dannede et hvid-endet bundt så han kunne fæstne sin verden håndfuld for håndfuld.
Liggende i dage på tørv over tagspærene barberede og udlignede han spidserne, syede alting sammen til en bulet bikage, en lap af stubbe og lod os stå og måbe ad hans Midas-greb.
- Seamus Heaney.
mvh Simon
Redigeret af Simon (23/08/2018 11:49)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25939 - 23/08/2018 15:16
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Det er jo ret tydeligt, at Simon forsøger at svine også denne tråd til med sine næsvise udgydelser.
Det ta'r jeg som udtryk for at han heller ikke har overblik over sine kompetencer - og mangel på samme.
Som "belønning" herfor nu dette:
1
Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held!
2
Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel?
3
Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted.
4
Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed?
5
Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent.
6
Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af!
7
Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng!
8
Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold.
9
Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis!
N. F. S. Grundtvig 1837 og hvordan lyder det? Lyt!
Der er mange, der har denne tro. Og der er mer, hvor det kommer fra - hvis du fortsætter dit redaktionelle storhedsvanvid - hvad du jo næppe kan nære dig fra
Din eneste chance er, hvis trådstarter RoseMarie tigger mig om at undlade
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|