Det kunne være interessant at få at vide hvor Wikipedia og Store Danske befinder sig på ranglisten med hensyn til autoritet f.eks i forhold til Biblen og Koranen, der som bekendt er Guds Ord.
Jeg spurgte engang en muslim jeg kender om hans Gud er den samme som den kristne Gud (de postulerer jo begge parter, at der kun er en Gud). Det kunne han ikke rigtig svare på. Skal man så gå ud fra at der muligvis er flere forskellige eneste guder hvis det ikke er den samme?
Hvad siger Wikipedia og Store Danske mon om det? Er de også Guds ord?
Jeg læste forøvrigt at Muhammed var analfabet. Passer det? I så fald kunne det være interessant at finde frem til hvem der var hans notar da han angiveligt modtog budskaber fra en såkaldt ærkeengel som hed Gabriel.
Det virker som et virkeligt engagement at sætte sig ind i forskellige artikler fra Store Danske. Findes der et universitetsstudie, der har sådanne artikler som grundlag?
Under alle omstændigheder er det godt at vide at de eksisterer, Wikipedia og Store Danske altså.
For fremtiden tror jeg, at jeg, når jeg møder noget i det, som nogle nok så frækt kalder virkeligheden (1), så vil jeg spørge mig selv: "hvad siger Store Danske egentlig om det?"
Og når nogle så postulerer noget som jeg finder kritisabelt, så vil jeg pege betydningsfuldt på dem og sige: "det kan du ikke finde belæg for i henhold til Store Danske, gå hen og læs den bog før du udtaler dig videre".
(Husk nu, at det var Stor Danske, ikke Holger Danske, det er noget helt andet, han siger ikke så meget, nogle påstår oven i købet, at han aldrig har eksisteret).
Her på Stevns er der lovet sol hele dagen. Jeg kigger op mod himlen og har svært ved at beslutte mig til hvad jeg skal mene. Vejrudsigten er jo en form for autoritet. Jeg beslutter mig til at vejrudsigten må have ret. Dirch Passer synger jo, at oven over alting stråler Moder Sol og man kan ikke altid stole på hvad man ser ud af sine egne øjne.
Mine katte er begyndt at hoppe ind ad vinduet og lægge døde rotter og fugle i mit skab, så jeg vil gå hen og tømme skabet. Jeg har sagt til dem, at de ikke må, men de må være udenlandske katte. De forstår i hvert fald ikke dansk.
I går var der pludselig en lille rotteunge, der pilede ud af skabet og søgte asyl på mit badeværelse. Den fik lidt ost og lidt mælk og blev sat ud igen efter at min bror havde afgjort, at det varm en rotte og ikke en mus. (jeg har ikke forstand på naturen, det billige skidt).
Jeg mener nu nok, at jeg efterhånden er begyndt at lære at mestre tilværelsen.
(1) Virkeligheden defineres, som det, der forefindes når man rækker blikket udad mod omverdenen (så slipper man da også for at glo på sit eget snudeskaft hele tiden).
Det med 1-tallet har jeg forøvrigt lært af HansKrist, som er en umådeligt kreativ, innovativ og nyskabende deltager her på debatten. Han finder ustandseligt på nye måder at formulere sig på så han kan formidle sin enorme viden til andre. Helt gratis. Vi er alle glade for at bade i hans videns lys. Kan han måske acceptere hvis hans undervisning gør nogle af hans elever klogere end ham selv?
Det får mig til at tænke på det gamle ord: "sølle den discipel, der ikke bliver større end sin mester."
Jeg har tilladt mig, helt på egne vegne, at tilføje: "og sølle den mester, som ikke glæder sig derved".
Det kommer næppe i "Det Bedste" som bevingede ord eftersom det kun er mig, der har sagt det og jeg er, mig bekendt ikke nævnt i hverken Wikipedia eller Store Danske. Jeg må gå ud fra, at jeg er en nullitet, som HansKrist mener (bedrøvet).
Det gør heller ikke noget, at man slet ingenting er. Her, i det, som nogle kalder nuet, behøver man slet ingenting at være.
Og der, i menneskemylderet, hvor man er den eneste tilstedeværende, behøver det heller ikke at gøre ondt. Man behøver ikke at føle sig ensom hvis man er afklaret med sig selv.
Hvis man møder en som ikke er afklaret med sig selv og derfor er frygtelig ensom midt i menneskemylderet så bør man fange hendes blik, smile og derved anerkende hendes eksistens.
Da hun ikke er uddannet vil hun ikke vide hvad det betyder. Men dybt i hende vil en naturlov, der er lige så ubønhørlig som enhver af fysikkens love træde i funktion og uden at vide hvorfor vil hun være glad resten af dagen.
Kan du, på et menneskes blik, se om vedkommende er tilstede eller ej?
For os, som er uddannede, er det nok hvis vi, når vi lader blikket glide henover alle de ikke-værende, at vi møder et nærværende blik eller to. Vi kalder det en god begyndelse.
(Det skal ikke forveksles med den gamle vits: "hvad kalder man 50 advokater på havets bund? En god begyndelse.")
Det er noget helt andet.
Mvh
jmp