Morn' RM..

Og tak tak, mens hvislet over en kaffetår..

Jamen sig mig da, spædeste, gyser du ej,
naar det saadan om Natten ta'r rigtig paa Vej,
naar det bryder i Buske og brækker i Krat,
naar Haglskyen slænger mod Vindvet sin Hat,
naar Haren hun søger i Kaalgaadren ind
og gjør sig saa krum i sit fattige Skind,
naar Straataget fyger som Gnister i Brand
fra Ladens forpiskede Rand?

Da høres fra Hytterne Vuggerne gaa;
dér lettes ved Puder, dér stoppes ved Straa,
dér kysses og bysses om mørkrædde smaa,
enhver med sin Stumpdyne paa...

- fra ham, med Ole sad på en knold og sang, tra-la-la..;)

Jah, man blir helt fjoget, når solen under opvågning står dér og stirrer én ret i ansigtet, og straks efter rejser Jeppe sig i struben, mens duften af kaffe langsomt breder sig; og man fortsætter, med Nina der har været i bad...;)

goherlig soldag dér også..
Simon
P.s.: mon John Ashbery står og soler sig i reolen dér...;)

Hej mørkningen, RM..

Tidligere og tidligere falder nu mørket, solen følger sin tabel, og snart tar folk afsted mod Sydspanien eller hvor de ellers lever den anden halvdel af året. Sådan har en nordmand jeg kender det.
Men dage som denne, næsten en sommerdag der sneg sig ind i efteråret, skaber smil af lykke i alles ansigter. Det er den slags dage nogen skal stå imod vinteren med, mens andre iklæder sig den. Her lidt fra en vistnok mellemrumsny herre, en desværre nylig død poet, men hvad han efterlod os, vil fortsat skinne i øjne, som dagen i dag...

Det Skøre Vejr


Det er det her skøre vejr vi har haft:
det ene øjeblik falder det forover, det næste ligger det ned
mellem løse græsstrå og bløde, hvide, navnløse blomster.
Folk har lavet dragter af det
og syet syrenernes hvidhed sammen med lynet
ved en anonym korsvej. Himlen råber
til den døve jord. Morgenernes sagnomspundne
roderi retter sig når du står oprejst.
Du er iført en tekst. Linierne
ned til dine snørebånd og jeg vil aldrig ønske eller behøve
nogen anden litteratur end denne mudderpoesi
og ambitiøse minder om dengang hvor det kom ubesværet
gennem den tids skove og pløjemarker og havde
en simpel ubevidst værdighed vi aldrig kan håbe at
nærme os nu undtagen i snævre slugter ingen
vil inspicere hvor et forsinket eksemplar af denne sjældne,
uinteressante art måske stadig sætter skud, så vidt vi ved.

*

Whether It Exists

All through the fifties and sixties the land tilted
Toward the bowl of life. Now life
Has moved in that direction. We taste the conviction
Minus the rind, the pulp and the seeds. It
Goes down smoothly.

At a later date I added color
And the field became a shed in ways I no longer remember.
Familiarly, but without tenderness, the sunset pours its
Dance music on the (again) slanting barrens.
The problems we were speaking of move up toward them.

- John Ashbery, Houseboat Days.

mvh
Simon

Go'søndagmorgen Simon

Tak for det nye bekendtskab, John Ashbery. Jeg har været lidt hist og pist for at læse om og af ham, og jeg læser gerne mere :))

https://www.information.dk/2000/10/fugle-gode-ornitologer


Nu er der morgenmusik til morgensolen i selskab med Borum ... og en enkelt aftensang efter disse dages skønne stjerneklare nætter.

En stemme

Vågnede ved en stemme
der ville mig noget

Det var før jeg havde fået øjne
Kroppen var endnu et hav
alt var ganske tyst

En stemme som sagde
intetstedsfra:
ild er svaret på is

***

Forandringen ér indtruffet
vejret er mildt
solen varmer
lad os nu hjælpe de døde
inden vi går ind
og deltager i festmåltidet
for den søn der blev hjemme
og er så ulykkelig over
at han ikke er fortabt

Ude i græsset
ligger et glasskår
det er birketræernes hinkesten

***

Aftensang
(til Jørgen Nash)

Nu lyser træerne!
Nu tændes stjerner over huset!
Nu er hvert græsstrå
sin egen sang!

Nu går den under!
Se, den forbløder!
Skonnerten på billet
over sofaportalen!

Nu slår nogen gardinet for,
nu er det tyst,
blade rasler,
men det er udenfor.

Nu sover kroppen.
Nu sover sjælen.
Nu er vi hjemme
som aldrig før.

God søndag i septembersolens stråler
RoseMarie

Hej RM..

Jah, han er god at ha' i huse med efterårsstorme om ørerne, og der er masser at opdage.

Forresten hørte jeg lørdag, da jeg åbnede jazzradioen med Per Arnoldi - som heldigvis stadig beriger os med fine kommentarer og rigtig musik - at skulptøren/grafikeren John Olsen døde tidligt i sep. Ja, det vidste muligvis du men ikke jeg.
Arnoldi fortalte, at da man kom udfra kirken med den kridhvide kiste mellem sig, svævede højt på himlen en enlig ørn; akkurat fuglene havde kunstnerens særlige interesse, og med hvilke skitser! At kalde ørnen for smuk, blir jo lidt som at beskrive havet som vådt, men smukkere gestus kan man næppe forestille sig.

Med tak for Borum ønskes du en fortsat blæsende herlig dag.

mvh
Simon

P.s.:

Lidt sjov fra EW’s tidlige dagbøger (1919-21): en dag uden messe, vennen Lux kom til te, aftenen igennem brugtes på lange gåture hvor de udvekslede (sjofle) limericks, inspireret af bl.a. Wordsworth:

There once was a tweetle called -----
Whom ----- invited to tea,
He was promptly debagged
And buggered and shagged,
Till his tool simply grew like a tree.

- Evelyn Waugh.

mvh
Simon