Hej Arne..

”Det er jo blot sådan, at jeg intenst oplever verdens væren, og det føder taknemmelighed og kærlighed i mig.”

- Jeg kan slet ikke se det er verden du forholder dig til, mere synes du at afvise at forholde dig til den, med fokus på et følelsesforhold til idéer om den. I modsat fald ville det jo være let for dig at vise konkrete eksempler, ik?
Og hvis ikke dit livssyn tar udgangspunkt i verden som den fremtræder for os alle, da hæfter dine følelser sig selvsagt til kun idéer (en konstruktion der ikke nødvendigvis har virkelighed i sig), og umiddelbart synes disse idéer at være uden virkelighedsforankring. Men føder dét virkelig følelser af gæld (jf. din taknemlighed) i dig, og i såfald til hvad – en gud?

”Men det, jeg oplever, er desto mere meningsfuldt, jo mere jeg evner at forestille mig det modsatte af verdens væren: Verdens ikke-væren.”

- Hvordan forestiller du dig ikke-væren? Du synes at rode med begreberne: Væren må ha’ virkeligheden som referent, ikke bare være følelser for et begreb. Hvor har du dog denne ”fænomenologi” fra, betragter du virkelig dit forhold til ”følelser for livet” som udtryk for en filosofi?
Det vigtige her må være, at du forklarer skellet mellem idéen om og verden i sig selv – du behøver ikke servere links til Kant! –, og her forklarer, hvordan du med sikkerhed kan definere din kærlighed til livet, som et udslag af det sidste?

mvh
Simon

Jaså, Simon. Efter at jeg gennem et langt liv har deltaget i stribevis af politiske debatter, videnskabelige debatter, moralske debatter, religiøse debatter, samfundsdebatter m.m. vil du nu belære mig om, hvad "meningen med debatter" er.

Beklager, Simon, men den omgang indholdsløst gyllespredning, som dine seneste indlæg repræsenterer, interesserer mig ikke. Den ligner til forveksling Arnes selvglade badning i egne meninger. Skarpheden er væk og erstattet af en ligegyldig ordflom.

Det ser ud til at treram og jeg og enkelte tilfældige gæster er de eneste, der er interesserede i seriøse debatter om emner, der vedrører mennesker i almindelighed. Der er ellers nok at tage fat på. Mennesker i hundredtusindvis slagtes brutalt af religiøse fanatikere, og forsvarsløse børn hjernevaskes til at sprede deres budskaber. Flygtninge i tusindvis vælter ind over vores grænser og trygler om hjælp. Frygten for ebola og dødelige svinesygdomme breder sig. Den økonomiske krise svinger sparekniven overalt. Volden i samfundet stiger. Syge pædofile mænd giver små børn ar på sjælen. Flere og flere ældre får Alzheimer. Unge mobbes til selvmord via internettet. Klimaændringer truer vores livsstil og udrydder tusindvis af arter osv.

Men du finder det åbenbart vigtigere at udveksle floskler med Arne i en polemik om hans snæversyn. Ordet er jo frit, selvom det eneste formål synes at være at kede eventuelle læsere ihjel. Under troldenes styring af debatten (og nu også din) er niveauet degenereret til et stade, hvor det ikke kan tiltrække seriøse eller interessante nye debattører.

Du skriver "Det er det vi gør" om litteratur, men jeg kan ikke se, at du nogen steder har bidraget med egne litterære arbejder. Jeg kan heller ikke i dine påstande om litteratur genkende nogen af de drivkræfter, som ligger til grund for mine egne produktioner. Det ligner mere personlige fantasier om, hvad der får forfattere og digtere til at skrive, og det er jo ikke det bedste udgangspunkt for at forstå værkerne.

Men fortsæt du bare din polemik med Arne om jeres personlige sympatier og antipatier. Så vil jeg fortsætte mine forsøg på at inspirere folk til at tænke selv. Det tror jeg, de er bedst tjent med.

Mvh

Troldenes tålmodige dansklærer Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

Der er bare god mening skabt i, at vi overlader det til debattører selv at vurdere kvaliteten af meningsindhold i det læste. Vi har ingen grund til at overtage analyser, det må vi alle selv rode med. Bedre er det at synspunkter kommer frem til vurdering i debatter, end at nogen skal være bange for at udtrykke dem!

Jeg ved ikke hvad du har produceret Ole, men snakken om Tanne handlede om hendes produktion af romaner, som litteratur.
Men du er jo ligesom alle andre velkommen til at byde på indblik i egenproduktionen, det er da ikke utænkeligt at der er læseværdi i den, så det ville da bare være flot af dig at servere indblik ;).

mvh
Simon

Hej Arne..

”så melder spørgsmålet sig jo: Hvad er det egentlig, du mener, når du bruger ordet "verden.”

- Det er verden omkring os det er interessant, ikke pr. def. tankeverdener, hvis ikke deres indhold har noget i verden omkring os som referent. Så vi bliver nødt til at påvise referenten til vore tanker om noget i verden, for dermed får begreberne jo betydning og nytteværdi.
Der er ingen mening i at debattere ikke-eksistens eller ”ikke-verden”, det er begreber tomme for referenter, og verden i sig selv er ikke relativ, det relative forekommer i vore beskrivelser om forholdet mellem idéer/fænomener I verden.

”Jeg ser, du efterlyser, at jeg "forklarer skellet mellem idéen om og verden i sig selv" samt at jeg "med sikkerhed definerer min kærlighed til livet".

- Du er da forskellig fra noget i verden du taler om, et eksempel på et begribeligt skel ku være, at du ka blive forliebt i selve forelskelsen, ja idéen om noget forskellig fra selve det eksisterende fænomen. Der findes m.a.o. et forklarligt skel mellem idéer vi gør os og selve eksistensen idéen refererer til.

”mit livssyn ta'r udgangspunkt i verden, som den fremtræder for os alle, ikke som idé, men som oplevelse.”

- Det er jo vigtigt at et syn på livet har forankring i den verden livet udtrykker sig i, at der ikke bare er tale om et verdensfjernt syn på livet, fordi livssynet dermed fremtræder som en akkumuleret livserfaring, hvorfor livssynet bliver historien om sandsynlige hændelser i indbyrdes forhold. På den måde får livssynet jo også virkelighedsforankring og kan diskuteres til alles fordel trods uens synsvinkler, fordi en delmængde jo vil være repræsenteret i en historisk fællesmængde af ”livsopdagere”. Tillige formoder jeg livssynet vil indeholde en vis tryghedsværdi, selv om verden omkring os forandrer sig.
Man får bare hurtigt anelser om, at det er dér der virkelig er roderi i tænketank og bevidsthed, når netop snakken falder på religiøse mennesker der præsenterer følelser for uens beskrivelser af guddommelige entiteter osv., da særlig når de søger at bekræfte tankefænomeners evne til eksistens med filosofiske værktøjer ;)

”Mon ikke du inderst inde er klar over, at sådanne krav er umulige for enhver at opfylde - og vel også urimelige.”

- Jeg ser det urimelige i at forklare verden med idéer uden reference til noget helst i verden omkring os, men intet urimeligt i evidenskrav.

”Det er jo nok ikke noget, man kan tænke sig til.”

- Vi ka’ tænke os så meget, spørgsmålet bliver uanset om tanker har betydning som beskrivelser af noget genkendeligt i eller omkring os, eller om der ret og slet er tale om fortællinger med andet syfte.

Jeg formoder, mennesker flest genkender frygten for sygdom til døden (cancer), rygerne i blandt os (dermed jeg) gør sig naturligvis en del overvejelser når lunger undersøges. Men din erfaring dér, havde akkurat grund i tilværelsen, hvor eksempelvis bedre lugtesans grundet ophør af forgiftning bare skærper registration af sanseoplevelsen.
Du ka tro jeg ka sætte mig ind i oplevelsen, ryger jo ind imellem som en skorsten. Ha’ en god aften Arne ;)

mvh
Simon
P.s.: jeg mente faktisk det jeg skrev om Günter Grass' "Når løget skrælles", tror du ville nyde den.