Hej RM...

Jeg må altså lige påpege, at det ville være ikke så lidt af en kunst at undgå at elske, når man lidt efter lidt forsvinder i sin elskedes øjne og i dem ser den fælles historie, eller, når man ser det betagende syn af lykke i ens børns og venners øjne – ikke sagt for devaluere Fromms eskapader med Eros, mere for selv at kunne se Eros i øjnene…;) .

Har i de seneste hovedpudestunder tumlet mig i Richard Burtons hukommelse og dagbogsoptegnelser, der oser af god litterær smag og morsomme oplevelser samt en kærlighed til livets indhold, der hæver sig langt opover sensationspressens smalle øjne, og vil derfor lige benytte en kærkommen lejlighed til at udpege dén som evt. natbordslæsning her i nissetiden.

Jeg aner selvfølgelig i kulissen et snakketøj med æselører, stå dér og vifte med stokken for at komme ind på en flot 9 plads, der forståeligt er ham velundt. Jeg er nok mere i tvivl om værket du vil mindes, men har et gæt..;)

Nisseligste gå-nu-nathilsner
Simon
P.s.: de sidste blade daler nu rask mod jorden, alt dufter efterårsk - smukt..

Det juuul! – og det var ganske vist:

http://blog.dengamleby.dk/julehistorier/tag/nisser/

mvh
Simon

Hej Simon

Ja, det har jeg også fornummet ... med en udsigt til snarlig vinterhvidt drys, en anelse af duften i luften og antennen stillet ind på den rette nissefrekvens :))

http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=morgenn...p;assetId=65321

Nisseligst
RoseMarie

Hej RM..

Nu er det under Dylan Thomas-læsning ikke helt ualmindeligt at få det som en ½ fl. whisky, men i brevene til og fra venner ka’ det tilmed lykkedes at få det hele til at klukke som et par sømænd på vej i land efter et år på søen. Ikke alene ku’ han aldrig skrive et brev uden at gøre det til et smukt kunststykke, men man hører ligefrem hans stemme; hvad jeg selvfølgelig her har betænkt dig et lille exempel på – ja du ka’ jo så bruge weekeenden til at finde benene, alternativt hoppe på tungen ;)

To Daniel Jones

Arizona, 21st March 1952

Caitlin & I are buried in the Tuzigoot stone
on the other side of this card.
We were killed in action, Manhattan Island, Spring, 1952,
in a gallant battle against American generosity.
An American called Double Rye shot Caitlin to death.
I was scalped by a Bourbon.
Posthumous love to you & Irene & Dylan & Catherine from

Caitlin & Dylan

mvh
Nissen – der samtidig ønsker god weekend

P.s.: Ja, himlen synes næsten at true med opvartning af små hvide drys, der jo så kræver cafébesøg m. glögg og julegaveøjne på stilke, hvad der jo altid gør én lidt blød. Samler de små drys sig tilmed i smukke bunker, ja så ér vi faktisk ude i noget der ligner en julemand, der så igen kræver en taxa, for at komme hjem.
Så lad os endelig håbe det hele nisser til, selv om man nok ikke skal forvente at se DSB glide på skinner ;)

Nisseligst
Simon