morn' hr. lægmandsprædikant..


"hvor er troen? Og hvor er det overnaturlige?"

- Din kontakt til det ”åndelige univers” gennem symboler på dit træstykke, er m.a.o. en ny form for agnosticisme, var det sådan Arne? ;))

mvh
Simon

Hr. lægmandsprædikant…

”Omsider er det gået op for Simon, at dét, jeg er nået til, er agnosticisme - "at virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes."

- Hvilket også er nået sludder, der heller intet har at gøre med agnosticisme!

Atter stokker tankerne bare for dig, så din ”åndelighed” er nok snarere en ophobning af uforklarligheder begrundet i unøjagtigheder, du sludrer dig ud i din mystik; men det er jo også særdeles guddommeligt, så måske du alligevel er guddommeligt lille afkom – selv om der nu ikke er stor forskel mellem regnormens og dine gener, og mon ikke det samme efterhånden gælder refleksionsevnen…;))

Du surmuler over despekten for dit livssyn, der kun er bygget på følerier for mystik/overnaturlig tro, og hiver frejdigt naturvidenskaber ind i manegen for dér at påvise mangler af viden, altså, som var tro og viden ligeværdige alternativer, men forstår ikke et klap af evidenskravet, og tror egentlig bare at videnshuller skaber belæg for en overnaturlig tro der helt mangler objektiv forankring, og det er dét galimatias du loyalt forsvarer. Dét er sagen i sin nøddeskal, og har intet at gøre med ateisme!

Men ikke nok med dét, du erkender intet af din fejlsporing, lærer ikke af dine fejltagelser og fortsætter derfor rask ud sporet med bare fantasier om videnskaber som utilstrækkelige – som om dit usandsynlige livssyn var et attraktivt alternativ til andet end vås fra samme skuffe. I realiteten overlader du andre dine egne regninger, og kan jo ikke præsentere noget der er værd at se på, hvilket altid har været et sørgeligt syn; lidt fattigt i lyset af den ”åndelighed” du snakker så meget om, men altså ikke ka fremvise eksempler på.

Langt alvorligere er din loyalitet, der i den grad er en tvivlsom affære, særlig fordi loyaliteten jo forudsætter en vis etisk blindhed: ved man forskellen mellem godt/ondt, bliver det svært at respektere en overtro der reelt regenererer gamle fejlskøn af naturen i og omkring mennesket, nøjagtig som vi ser hos religioner, inkl. buddhismen. Bevidste mennesker i sociale rammer, ka’ sagtens føle behag for smuk lyrik og poesi skabt af fx nazister, det i sig selv får dem imidlertid ikke til at føle behag for nazismen som ideologi!
Du kaster om dig med respekt for alt og alle, i et spinkelt håb om respekt for en omgang vås du dels frygter at fremvise og dels ikke ka’ præsentere uden at fremstå som en religiøs mand – som om meningsindholdet ikke allerede var åbenlyst for enhver, ak, hvilket dilemma…
På KD’s jesusdebat såvel som på Trosfrihed, har din snak netop kun snurret omkring en glæde ud i kommunikation med religiøs symbolik, men ved opdagelsen af manglen på solide argumenter for symbolværdien, har du ikke bestilt andet end at forsøge at nivellere videnskab og tro – og faktisk er det præcis hvad du bedriver.
Samtidig har du jo snakket så meget om din ”åndelige kapacitet”, med dig selv som eksemplet på en vældig mystisk natur, men har altså måtte opgive at fremvise eksempler på denne kapacitet. Så i stedet for at producere gode argumenter, der ganske rigtigt kræver mere end bare følerier for et selvsyn indlært fra religiøs overtro, søgte du tilflugt i kreationismen – der imidlertid kun har været dig en ringe trøst, i og med du nu er begravet til halsen i rent sludder om videnskabeligt arbejde. Så det er altså intet under du virker så forvirret, særligt når dit overnaturlige verdens- og selvbillede forestilles evidenskrav. Så jo Arne, dig har det aldrig været noget problem at forstå… ;)

En agnostiker der ved og forstår forskellen mellem godt/ondt, vil altså få svært ved at forklare sin positive anerkendelse (respekt) for en overtro, der i realiteten kun regenererer fejlskøn af naturen i og udenfor mennesket, og som blot er produceret i de gamle religioner. Og der ligger noget ondskabsfuldt i at internalisere et overnaturligt selvbillede i små børn, der jo som du, må slås med dogmetroen livet ud. Så det er fuldt ud forstået, at også du ”føler” dig tvunget til at respektere værdisyn, du hverken kan forklare eller retfærdiggøre, idet mange religiøse mennesker befinder sig i den situation – ja, i forbifarten er det bare at tænke på, hvordan munke i klostre efter anden verdenskrig, selvtvungen hjalp SS’ere til flugt og netop p.a. menneskesynet inkorporeret i deres tro. Du selv, hjælper dog kun fornuften på flugt, og medvirker idet mindste til lidt morskab her ;)

mvh
Simon

P.s.: Hvad en ældre mand som du, ikke får fumlet dig rundt i af tossestreger, denne gang var det samme vrøvl set tusind gange fra dig: agnosticisme - "at virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes."

Du ka’ simpelthen ikke få ind i dit lille skvadderhoved, at ’sandheden’ er en egenskab ved et udsagn, og altså hverken er: 1) et ”fænomen” identisk med virkeligheden selv, eller 2) et ”fænomen” der flagrer rundt i virkeligheden eller dit fantasifulde oplevelsesrum…;)

Sandheden er derimod højst erkendelig, man skal bare anstrenge sig lidt for at beskrive den på en logisk måde, der får tiøren til at falde.
Du ska simpelthen ha noget undervisning i logik, dvs. ud af frikirken og hen til nærmest aftenskole, og ta gerne din bibel med, for velsagtens er der lidt flere af dine dogmer i ved samme anledning ku’ få lidt styr på!

mvh & god aften til dig Arne..;)
Simon