”Når jeg ser Oles ord om mig.”

- Det handler ikke om dig, men om det du mener.

”næh det handler jo om, hvad vi mennesker (og ikke videnskaben) kan stille op med alt det, som videnskaben (her og nu) ikke magter.”

- Du ka’ stadig ikke putte din religion ind i forklaringshuller, som om religiøse dogmer var den information videnskaber stod og manglede.
Du har efter år med tålmodige forklaringer stadig ikke forstået et klap af hvad viden er og handler om, og forveksler derfor viden med den overtro du forklarer dit eget liv med.

mvh
Simon

Nu rabler det vist helt for Arne.

Først bedriver han citatfusk om professor Søren Briers holdning til sammenblanding af religion og videnskab, og hævder at religiøse opfattelser er et nødvendigt supplement til den videnskabelige holdning, som han foragteligt udnævner til "videnskabsfundamentalisme", ligesom de amerikanske kreationister gør.

Så søger han at mistolke kosmologen Steen Hansens holdning som en støtte til religiøse synsvinkler, skønt Steen selv skriver, at han ikke vil beskæftige sig med religiøse fantasier, og hans forskning starter, hvor fantasierne er afvist.

Så påstår han, at jeg misforstår Steen (som jeg personligt har udvekslet kosmologiske synspunkter med), og at han selv som en vildfremmed uden noget fagligt kendskab bedre kan fortolke Steens mening.

Så vender han selv på en tallerken, og mener nu: det stik modsatte af Søren Briers udgangspunkt i den oprindelige artikel, som Arne jo brugte som argument for, at den religiøse uvidenhed burde accepteres som en del af den videnskabelige erkendelse.

Nu mener han så, at det handler om, at vi mennesker (hvor med Arne mener sig selv) har behov for at forholde os til hans meningsløse spørgsmål. Hvis vi mennesker (hvor med jeg mener menneskeheden i almindelighed) virkelig havde dette behov, så ville vi nok gøre det til genstand for videnskabelig forskning i stedet for at overlade det til præster, teologer og filosoffer at spekulere på, hvordan man opfinder svar på meningsløse spørgsmål.

Men hvad Arne selv mener forbliver som sædvanligt et ubesvaret spørgsmål, bortset fra at han åbenbart hele tiden mener noget andet, end det han skriver.

Jeg må nøjes med at fortælle, hvad jeg og andre rationelt tænkende mennesker mener om verden og om videnskaben.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Desværre for Arne er hans forvirring fastholdt for eftertiden i næsten 3000 tågede fantasier om religion fra hans hånd her på trosfrihed.dk.

”Den sidste sætning i Arnes citat; "dét, videnskaben nok aldrig vil kunne opklare", står helt for Arnes egen regning, for hverken Steen eller hans kolleger mener, at de nuværende grænser for videnskabelig indsigt er permanente begrænsninger for menneskelig viden.”

- Hvis man lægger nøje mærke til hvad det faktisk ér Arne siger, så handler det udelukkende om at bevare håbet om at der må være noget sandt i religioners udsigelser om livet, verden, mennesket osv. … og at dette så bare engang vil blive bekræftet af andre videnskaber.
Det er netop sådan kreationister forsøger at forklare deres guddommelige overtro, som om der var tale om ukendt viden: de putter blot deres gudebasse ind i forskellige forklaringshuller her og dér, og tiltror derfor ikke alene deres gud verifikation som noget med evne til eksistens, men tillige at have tilført senere tiders videnskaber en række forklaringer man ikke for nuværende havde kendskab til. M.a.o. er det altså blot de samme gamle dogmer Arne sidder her og fylder på fremtidens videnskaber (og debatten), hvilket udelukkende skyldes at det ikke er lykkedes kreationister at fylde dem på videnskaber i nutiden.

Man er så at sige lidt utilfreds i kreationistiske kredse, og man synes jo nok at være et levende bevis på den lyksalighed der har ramt én, ved netop at være den glade troende – ja man mener tillige at ku’ føre bevis for at troende er ualmindelig gladere end ikke-troende, ja for ikke at tale om ateisten, fyd’ i føj da også! Så du ka’ nok forstå, Ole, at Arne mener sig at være en rigtig lille heldiggris, og velsagtens er det så dette ”lebensraum” han åhh så gerne ser at fremtidens mennesker udfolder deres livsforståelse i.

Naturligvis ka’ hverken du eller jeg ”omvende” Arne, men det er bestemt heller ikke hensigten med debatten her, der derimod er, at vise – ved hjælp af Arnes egne ord – hvordan religiøs overtro faktisk virker på individet og hvorledes overtro alene ved hjælp af kulturelle replikationer så har overlevet nogle tusind år. Nogle tusind år er dog en dråbe i havet, javel ja, men indenfor kulturer hvor disse fejlforklaringer af menneskets natur virker, dér ka’ Arnes livsglæde rigtig udfolde sig og udvirke sig til de mest fantastiske idéer i menneskene selv, hvor mennesker skaber de utroligste selvbilleder. Vi ser faktisk i nutiden adskillige eksempler på, hvordan mennesker mellem Irak og Syrien netop slår ned for fode med deres gudetro i favnen, og dette cirkus har civilisationen altså måtte finde sig i, i netop nogle tusinde år. Nu kan det jo være svært at vide, om der er stor forskel på Arnes og deres gud, for guder er jo så vidt forskellige, alt afhængig af selve kulturen de opfindes i. Men et er dog sikkert, for Arnes glæde synes ikke rigtigt at nå mennesker der hylles ind i dette glade vanvid dér mellem Irak og Syrien. Så måske var det alligevel en rigtig god idé hvis Arne genovervejede sine glade budskaber? Jaja, den skal han nok lige tygge på, men det var da en mulighed – for naturligvis må mennesket selv overveje sin stilling til livet, det ka’ hverken viden eller tro forandre noget ved.

mvh
Simon

”Arne citerer: De ligninger, som vi bruger til at beskrive universets udvikling, har en indbygget begrænsning i form af den såkaldte planck-tid, som er 10 (-43) sekunder. Og det giver ingen mening at udtale sig om, hvad der skete før den tid. Så hvis du er religiøs, er det helt ok at fabulere om, hvad der skete inden da, og så tager vi astronomer den derfra,« slutter Steen H. Hansen.”
og svarer: så her har vi da en videnskabsmand, der accepterer, at "fabulere" over dét, videnskaben nok aldrig vil kunne opklare.”

- Men nej, dette har Arne igen misforstået. For hverken Steen eller andre astronomer forklarer det der observeres som et udtryk for guddommelig skabelse, for det kan de netop ikke, idet dette ikke ville give mening, dersom guden end ikke indirekte bekræftes af det de observerer.

At det er helt i orden at fabulere, er ingen i tvivl om, men evnen til fabulering er ikke under kritik her. Det er derimod selve metoden, helt ukritisk at proppe resultatet af sine fabuleringer ret ind i forklaringsmodeller der opstår fra det observerede. M.a.o. giver det at fabulere ikke belæg for at fylde guder i videnshullerne.

mvh
Simon