Hej RM..

Med tak for Knud Sørensen & link, her så en symbiose af lyd, lys og farver med Bent Ivre i midten, sammen med den dansende William Heinesen og alle de andre.
Ja det er slet ikke dårligt, faktisk storartet. Maler du forøvrigt?

Portræt

Dette støv var en port
som ilden er gået igennem.

*

Bjerge

Intenst krummet
over træstokken
skar Hokusai sig ind
til et udsigtspunkt mod Fujijama.
Cezanne steg op på Montagne Sainte-
Victorie,
men for at stige højere ind i billedets ånd.
Fordybelsen er altid en bestigning.
Intensiteten er altid en højde.

Nede i tuschens sod,
nede i akvarelfarvernes pløre
tages det jordnære afsæt
til en mere svimlende opmarch
mod de efterstræbte højdedrag,
bjerget, det indre eller ydre.
Højdepunktet hvorpå
forestillingen og realiteten mødes.

Omkring tinderne
er luften ren og konturdannende
som en nyskabt realitet.
Der kan leves mange liv
med bestigningsforsøg og kortlægninger
på sådanne bjergsider med slugternes, sten-
skreddenes
og de usikre fodfæstes sten
som findes overalt.

Hernede i vort liv
er det mest forhåbningerne
der bestiges.
Vi træder vande
i de nedadvendte bjerges dybe rum
og besejrer kun de daglige krav.
Vi aner den opstigende tråd
til en friere vejrtræknings plateauer
over åndenøden og hosten
i verdens støvede trapper.

*

Kassandra

Kassandra i krogen, hvide rasende
fingre flår i mures revner.
Opildnet hår, krænget mund. Sig:
betyder det noget om folket tror
dine bitre udgydelser?

Mennesker frygter sandhed, giver
sig hellere rovdyrene i vold.

Digtere søder deres vished med løgn.
Politikere og religionspåduttere
tapper løgnen direkte og hyldes
for deres milde visdom.

Du hvæser din flig af sandheden
i din mørke afkrog. Af guder
og mennesker udstødt. Sådan, Kassandra!
(parafrase)

- Bent Ivre.



mvh
Simon

P.s.: Det undrer næppe mange, at man fra anden side ka' undres over litteraturglæde..;)

’Ethvert land, der tænker mere paa sin Bekvemmelighed og Velvære end paa sin Frihed, vil miste sin Frihed. Og det ironiske er, at det samtidig mister sin Bekvemmelighed og Velvære.’

- Bruce Lockhart.

P.s.

Selvom jeg ved, at du afskyr DR og tidligere har givet udtryk for, at denne her film ville du ikke se, vil jeg alligevel opfordre dig til at du vover dig lidt over dine egne grænser for at se med her ... (Søren Ryges udsendelser er vel også at se på den grumme DRkanal, Den lille familie inkl.?)

https://www.dr.dk/tv/se/vaebnet-med-ord-og-vinger-dfi/-/strunge-vaebnet-med-ord-og-vinger

Som skriften på væggen.
Eller som skriften i bogen.
Som lyrikken, der altid vil forene os, der drømmer.
I en drøm. ·

Michael Strunge

***

til michael

der er en ømhed
som sårer hjertet mer end
et samuraisværd
en maskulin hen
givenhed mere grusom end
en rose i blomst
der er et liv som
ikke kun måles i år
men i kærlighed
i kortere glimt
men klarere så du sand
heden mer end vi

Klaus Høeck

***

Der findes steder hvor du ser
længere end du ser
øjeblikke af salt
hvor du stiger mod det blå
som et hjerte af fjer

Der findes veje som ikke findes
før de ikke mere findes
intet ord er ord
uden det lyser af håb
Dit ord og og blink kan ikke blindes
men når os med et troligt håb
om renhed mellem himmel og jord

Vagn Lundbye

Hej RM..

Ja, jeg må jo desværre indrømme at jeg blir ret auto-diktatorisk når det kommer til måden hvorpå DR har ødelagt TV’ets utrolig mange muligheder, måske ikke mindst de uhyrlige lønninger man skraber til sig på den tossestation, og med diktatorisk indbetaling. Så dén får du mig nok ikke på. Jeg, der ellers afskyr emsighed, ak ja, for en stonehenge..;)
Men til dit vågne øje i nattens lyshav, dette opslugende syn af allestedsnærværende fortid og med mindelser om Akropolis – noget før også den blev en turistforretning – her første led fra et musikalsk sproglandskab:

Af fuga

I
Fuld af suk og jubel
lys og forvirring
er vinden i verden.
Med munden fuld
af døde bønder
og blanke turistfly
råber den i rummet
over Anders og alperne
piber som små mus
i de mindste huller
og de største ørkener
hvisker i sivene
i Hjulvhult. Vinden
fylder lungerne
og drukner en storby
i afmagt og mørke,
stryger skoven med hårene
havet med bølgerne
driver tålmodigt
de listige møller
sluger en hær
og spytter græsset ud,
stundesløs
fragter den ler fra Mongoliet
dynger tankeløs sne
på sagesløse jakutter.
Den standser
for at tage tilløb
spænder sine spiralfjedre
om et centrum af stilhed
bygger en mur
af sort muld
foran bilisten
snurrer albatrossen
om den sydlige halvkugle
som en sten i en snor
hyler i havsnød,
lægger sig pludselig
under tyrkiske stjerner
vender sig uroligt
klynker i søvne.

- Ivan Malinowski.

Benny Andersen forsvinder jo aldrig helt, nøjagtig som Svante, begge får de os til at synge lykkeligt i badet mens kaffen snurrer, og her er der kaffe på bordet før solen bryder frem:

Svantes lykkelige dag

Se, hvilkem morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Blomsterne blomstrer op.
Dér går en edderkop.
Fuglene flyver i flok
når de er mange nok.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Græsset er grønt og vådt.
Bierne har det godt.
Lungerne frådser i luft.
Ã…h, hvilken snerleduft!
Glæden er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Sang under brusebad.
Hun må vist være glad.
Himmelen er temmelig blå.
Det ka jeg godt forstå.
Lykken er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re’ sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.

- Benny Andersen.

Nu man er ved den allestedsnærværende fortid, og én man jo holdt af og stadig synes mangler, som han og andre har manglet, uden undren over manglens fylde, så her lidt fra en aftenkantate i biblioteket der om morgenen valsede med tasken i solen, selv da livet slog til:

Døden er ikke

(til minde om min mor, død 26.2.76)

Døden er ikke en begivenhed i
livet. Døden oplever man ikke.
Hvis man ved evighed ikke for-
står uendelig tids-varighed, men
tidsløshed, så lever den evigt,
som lever i nuet.
Vores liv er lige så endeløst
som vores synsfelt er grænseløst.
- Wittgenstein, Tractatus, 64311

1
Døden er ikke
er ikke
er ikke
Hvor ofte skal jeg gentage det
over for dette lig?

De sidste dage
havde hun perioder af uklarhed
og blev mere og mere urolig
og aggressiv
– de sku ikke gi hende noget
som kunne forstyrre
denne ikke-begivenhed

Kæmper vi til det sidste
for at fastholde livet
eller for at fastholde døden?

Døden er ikke
er ikke

Døden er det som man
ikke oplever
Hvor ofte skal jeg belæres om det
af dette liv?
Hvor ofte
for at tro det
i min krop.

2
Hvis man ved evighed
At sige verden ret farvel
ikke forstår
i livets gry og livets kvæld
uendelig tids-varighed
er lige tungt at nemme
men tidsløshed
det lærtes aldrig her på jord
så lever den evigt,
var jesus ej du i dit ord
som lever i nuet
hos os som du er hjemme.

3
Jeg ser på kupeen og togruden
som står stille
Jeg ser på markerne
som bevæger sig forbi

Jeg er på vej til et sted
hvor én er som ikke er mere
Jeg er på vej til et sort punkt
som opleves i sort

Jeg er på vej til jorden
Rejsen er hvileløs

Jeg er på vej til jorden
Livet er endeløst

Jeg er på vej til jorden
Vores synsfelt er grænseløst

Hvem tvinger verdens hvirvel
om ikke din hånd
over min skulder og mit bryst?

4
Jeg beskytter mig med fremmedhed
fordi jeg er dem alle
jeg gør mig urørlig

Jeg læser skriften i barken
jeg tyder skyernes flugt
jeg binder bølgernes linjer

Alle er vi som klokker
vi ringer morgener ind
endnu før natten er omme

- Poul Borum.

mvh & mojn mojn..;)
Simon
P.s.: Forøvrigt var det min mening også at lægge et stykke musik på, men jeg ka’ ærlig talt ikke holde YT’s hysteriske reklamer ud, så også dér er den gal..;)

Aforismer till lyrikens själslif..

Ja, tung, grå – som en solkig gata
i frostiga morgontimman –
ofta mig syntes lifvets våg.
Dock, o hjärta, hvad strålande kraft
begöt dig, då trotsigt du brann
af skönhetens vilja …! Se djupt genom
kvalmar bröt
odysseiska hafsmorgnars sorl.
Ôfver lifvets solkiga gata stod
för den bländade syn
purpurvingad, i strömmande doften omhväfd
mänsklighetens genius.

- - -

Konsten är en perversitet, säger filistern. Det
normala är ju hans egen feta borgartillfredsställelse.
Det produktiva kommer ur brist. Ja – det produk-
tiva kommer ur den geniala förmogan att alltid
känna brist, att hellre ha hele helvetet i sitt bröst
och skapandets jubelångest än vara lycklig.

*

Det finns endast två slag af optimism: den tra-
giska och den filiströsa. De två äro skilda som eld
och vatten.

- Fra Vilhelm Ekelunds Antikt ideal - BÃ¥ge och lyra.

Den ku' måske interessere dig, med sit indhold af fine tanker over Hölderlin, Plato, Euripides og dorisk Apollon, til Tegner, Stefan George og Pindariske udsigter m.m. - Antikt ideal er fra 1909 og Båga och lyra fra 1912, udgivet af Ekelundsamfundet og er identisk med originaludgaven.

mvh
Simon

Tak for alle ord og nu må du ta' dig en glædelig nat på vej til endnu en sommerdag i september med høstanemoner og mariebær i fuldt flor ... Måske du møder dem af og til på din vej i denne tid? Smukke og sigende er de ...

Medio septemberhilsner fra en
RoseMarie