annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19675501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2619956
Åndelig Føde 2437460
Et andet syn 2162026
Så er der linet op... 1859794
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 820 gæster og 131 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 130 1 2 3 ... 129 130 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18287 - 19/08/2014 15:17 Angst – Tro – Håb – Kærlighed
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Ingen undgår vist at opleve, opfatte, føle angst for noget, tro på noget, håb om noget og kærlighed til eller fra nogen eller noget (klik på de markerede ord, hvis du vil dybere).

Og egentlig kan det vel undre, at vi mennesker, som den magtfulde dyreart vi jo er her på kloden, spilder ret så mange mentale kræfter på angst, tro, håb og kærlighed, når man ser det i forhold til darwinismens idé om - og opfattelse af - ”de bedst egnedes overlevelse”.
Ville vi ikke stå stærkere uden alt dette – for alene at koncentrere os om det materielle: Mad, drikke, husly – og ”moderne bekvemmeligheder” ? blinker

Det er nok alligevel ikke så sikkert, hvis man ellers kan have tillid til tidsskriftet videnskab.dk , som dog alene har konstateret - men ikke forklaret - at:
Citat:
Ligegyldigt hvad du tror inderligt på, ser det ud til, at det gavner dig. Religiøse mennesker er mere lykkelige, får færre hjertesygdomme og lever længere end andre mennesker.
Hænger det mon sammen med at tidsskriftet også skriver:
Citat:
På det psykiske plan viser Koenigs meta-undersøgelse, at religiøse oplever mere mening og formål med livet end ikke-troende. De har mere håb, de tilgiver mere og oplever større taknemmelighed og kærlighed til medmennesker.

En gammel græker pegede engang i en samtale med mig på tre vigtige kvaliteter: Ro, harmoni og lykke.
Og det er jo nok sandt at sådanne sindstilstande giver bedre plads til at kroppen kan vedligeholde og reparere sig selv (binyrebarkhormon) i stedet for næstens altid at være kampberedt (binyremarvhormon).

I mindst de sidste 40.000 år har sådanne kvaliteter været dyrket af vores dyreart som varierende former for shamanisme og dertil de mange forskellige religioner og religiøse idéer, vi kender til – som åbenbart har gavnet mange mennesker – men som jo også er blevet groft misbrugt.

Det er forunderligt, synes jeg, at vi mennesker på en eller anden måde har fået ”overskud” til sådan "spiritualitet" (i bredeste forstand) udover vore rent materielle interesser, ønsker og behov blinker

M.v.h. Arne smiler

Negativ kritik og krænkelser ignoreres.
Top Svar Citer
#18296 - 20/08/2014 12:41 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3993
Sted: Nørresundby
Interessant artikel Arne fra videnskab.dk du der Link'er til.

Som vi alle her på trosfrihed med fordel kunne læse om vi mener noget seriøst med vores mange års debatteren med hinanden.

Jeg kender til disse forhold fra Andrew Newberg's bøger især.

Han var også med i udsendelsesrækken The God Question:

http://www.thegodquestion.tv/

Han er kritisk overfor religions dårlige indflydelse også, ja han går videnskabelig til værks og har som medforfatter til et par af hans bøger 'ateisten' Mark Robert Waldman (der også er orienteret imod Jung).

Bøger jeg kan anbefale dig der i billigudgave ikke koster ret meget og som du har indenfor 48 timer når du bestiller vil være følgende (der er medforfatter til de 3 først nævnte):

How God Changes Your Brain.

Why God Won't Go Away.

The Mystical Mind, Probing the Biology of Religious Experience. (i denne bog fandt jeg de mystiske "runners high" endorfinske euforiske forhold omkring langdistanceløb beskrevet på biologisk vis ud fra vores autonome nervesystem)

Personligt for mig der er så interesseret i teologi, er hans bog "Principles of Neurotheology" en perle, men denne er nok kun for meget teologi interesserede.


Nå men jeg synes det er på tide at religionskritikken bliver underbygget med videnskabelige undersøgelser. Den uvidenskabelige religionskritik (som vi om noget kender til og er blevet bombarderet med) har helt ukritisk påstået at religion var farligt for samfundet såvel som individet, den enkelte. Jamen hvorfor ikke gå videnskabeligt til værks og undersøge fænomenet, folks religiøsitet som spirituelle daglige praksis. Ud fra alle de videnskabelige undersøgelser der løber ind er der intet der tyder på at religiøsitet er 'farligt' som usundt for samfundslivet såvel som for den enkelte.

Citat:
Meget forskning viser, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser, færre negative følelser og flere positive følelser end andre, og det kan være, at religion i sig selv er årsagen til, at de har det godt,«







Jeg hæfter mig endvidere ved følgende udtalelser fra artiklen:



Citat:
Ligegyldigt hvad du tror inderligt på, ser det ud til, at det gavner dig. Religiøse mennesker er mere lykkelige, får færre hjertesygdomme og lever længere end andre mennesker.


I øjeblikket er den herskende teori - som Koenig også giver udtryk for - at troen på en gud eller en kraft gennem religion eller spiritualisme påvirker hele vores væsen i positiv retning. Spørgsmålet er, hvordan man måler eller registrerer sådan en effekt.

Ifølge Koenig går den eneste vej til afklaring via folks egne fortællinger om deres oplevelse med religion.




Min kommentar til det sidste er at ikke to hjerner reagerer ens på spiritualitet og Gudslivet, den ens daglige praksis hvor man har taget Gud med ind over sit liv, i et dynamisk levende Jeg-Du relations forhold fx praktiseret igennem bønsliv og meditation, såvel som måske dette at hengive sig til den vores ekstatiske fornuft, ekstatiske begejstring (det sidste (det Paulus kalder at vandre i Ånden, og være grebet af Kristus; det er jo netop Helligåndens manifestationer over vores liv, den Guds Ånd, vores legeme er et tempel for og som vi har immanent i kød og blod) er ihvertfald noget jeg holder i live, som også bøn og meditation (inkluderet dyb afspænding)). Hvor man i bøn og under meditation fx kan relatere til det man forstår ved Gud, (om dette er Selvet (os i vores totalitet og samhørighed altet eller,,,) eller underbevidstheden, en del af denne, fx visdommen eller logos, eller den Samvittighedens Stemme der taler til os om det ene såvel som det andet.

Og det selv om man tilhører den samme religion eller fx Kirke retning, så er der ikke to hjerner der opfatter eller reagerer ens på den spirituelle praksis såvel som Gudslivet, livet med Gud.

Newberg gør også meget ud af at en spirituel praksis der er foruden Gud, også kan have de samme positive virkninger som de spirituelle praksisser der har et religiøst gudsbillede af en slags.

Venlig hilsen HansKrist

_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#18298 - 20/08/2014 14:09 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Når stærkt religiøse mennesker, får bevilget store pengebeløb fra stærkt religiøse mennesker til at gennemføre en undersøgelse, der kan bekræfte, at religion kan forlænge livet og gøre dig mere sund, og resultatet af undersøgelsen bekræftes af andre religiøse, som priser dens saglighed, så ville det undre mig såre, hvis undersøgelsen viste det modsatte resultat. griner

Der findes videnskab, og der findes pseudovidenskab. Den første er karakteriseret af en streng neutral holdning og en kritisk indstilling til undersøgelsesmetoden. Det ser man sjældent hos den sidste.

Den moderne psykologi og den biologiske, sociologiske og genetiske forskning finder helt andre sammenhænge mellem livsførelse og levealder, en sammenhæng som også findes i sundhed og livslængde hos alverdens komplekse livsformer, der ikke har abstrakte ideer om guder, men det går man let henover i Koenigs og lignende undersøgelser, for det finder de jo ikke interessant, når deres formål er at tillægge troen på imaginære guder en indflydelse på menneskers liv.

Men før eller senere vil forskningen også klart forjage guderne fra disse områder af menneskelivet. Det korte af det lange er, at folk tror, hvad de vil tro, uanset om det strider mod enhver objektiv observation af virkeligheden. ler

Kendskab til psykologi og videnskabelig praksis er desværre ikke noget, der karakteriserer debatterne her, men det har interesserede jo allerede fået en forklaring på. smiler

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. I min familie er det klart ateisterne, der lever længst og lykkeligst, og vi lever endda ikke særlig sundt efter den gængse opfattelse af sund levevis. Men det hænger måske sammen med, at vi lever og arbejder som vi har lyst til, uanset hvad vore omgivelser har af moralske fordomme over vores levevis. ler



Top Svar Citer
#18299 - 20/08/2014 14:52 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

I din kommentar læser jeg især din fremhævelse af det stærkt individuelle i hvad man - måske/måske ikke - kunne kalde "den spirituelle verden" - eller "religiøsitet", hvilket jo også, synes jeg, er forunderligt - individuelt og alligevel omfattende langt størstedelen af os mennesker blinker

Når jeg får lidt bedre tid vil jeg gå dybere ind i dit link samt i hvad du i øvrigt skriver.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#18301 - 20/08/2014 15:30 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: ole bjørn]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Ole har i sit indlæg i denne tråd - for en gangs skyld - hverken ytret negativ kritik eller krænkelser mod mig, hvorfor jeg vil besvare indlægget.

Men med Oles udtalelse:
Citat:
Når stærkt religiøse mennesker, får bevilget store pengebeløb fra stærkt religiøse mennesker til at gennemføre en undersøgelse, der kan bekræfte, at religion kan forlænge livet og gøre dig mere sund, og resultatet af undersøgelsen bekræftes af andre religiøse, som priser dens saglighed, så ville det undre mig såre, hvis undersøgelsen viste det modsatte resultat. griner
må man vel formode, at Ole forsøger at pådutte Videnskab.dk (klik) og dets kilder noget, der vel må være korruption.

Dét finder jeg det dog overflødigt - mærkværdigvis! blinker - at forholde mig til smiler

At Ole tillige synes at ville basere "statistiske vurderinger om livslængde m.v." alene på hans egne tydninger af et antal mennesker i hans egen familie, det vil jeg ligeledes lade stå alene for Oles "egen regning" blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 130 1 2 3 ... 129 130 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 10:23
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Dommere udsætter retssager fra stormen ..
14/11/2024 19:23
Coop trækker salater tilbage efter list..
14/11/2024 19:00
Yoko Ono vinder retssag om ur hun gav Jo..
14/11/2024 18:51
Politistation evakueret tre gange, efter..
14/11/2024 18:45
SSI sender unødvendig vaccinepåmindels..
14/11/2024 18:41
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Folketinget fordeler 850 millioner til h..
14/11/2024 17:30
Salater solgt i hele landet trækkes til..
14/11/2024 16:49
Yoko Ono vinder retssag om John Lennons ..
14/11/2024 16:16
Spansk klimastrid sender ny EU-Kommissio..
14/11/2024 16:00
Man får apostelknogler i metermål i Er..
14/11/2024 16:00