"Albert Schweitzer - helgen eller menneske": Tysk dokumentar udsendelse fra 2010 imorgen søndag 31 august på DR-K kl 15:15:

Portræt af den kontroversielle læge og miljø-aktivist, Albert Schweitzer, der på sin tid blev betragtet som et decideret geni. Han modtog Nobels fredspris - bl.a. for sin utrættelige kamp mod atomvåbenindustrien. I dag anses han for at være ophav til hele den nutidige økologi-bevægelse med krav om social og miljømæssig ansvarlighed. Men hvem var Schweitzer som menneske - på godt og ondt?


Han (Albert Schweitzer) står i stor gæld til Goethe, han skylder Kant meget, og Bach er hans lyst og glæde. Men Paulus er hans åndsfrænde. Magnus Ratter.

Almindeligvis siger man at A. Schweitzer er mest kendt for sin kritik af Jesu liv forskningen og her har fået sig et navn teologisk; men hans mest dybsindige teologiske værk er dog bogen; ”The Mysticism of Paul the Apostle”.

”Mystikken hos Apostlen Paulus” er et større værk end ”Den historiske Jesus”. Det har større rækkevidde, større dybde, det er præget af større lærdom og langt større originalitet. George Seaver.

Michael skriver på chatten:





Min kommentar dertil:

Jeg er modstander af selvstændig tænkning hvis der hermed menes at vi blot skal tænke som vi lyster om en sag uden at studere en sag kritisk og grundigt over en længere periode. Og det har jeg gjort helt bevidst igennem rigtig mange år såvidt spørgsmålet Jesus eller Paulus; Jesus og Paulus.

Michael har fx på det kraftigste gennem årene advaret imod at vi kritisk skal studere en sag ved at gå til fagvidenskaberne med deres kritiske tænkning. Blot skal vi sige hvad vi føler for, hvad vi synes og umiddelbart mener, udenom enhver undersøgelse og studie en sag, et spørgsmål, issue, som fx det her issue "Jesus og Paulus", er der en uoverstigelig kløft og modsætning eller er de i overensstemmelse hinanden. Og som sagt står jeg her så langt væk fra michael som et menneske kan komme, vi er hinandens modsætninger. Michael har indrømmet at han bruger de forskellige fagvidenskabelige discipliners nomenklatur, begreber, som han lyster uden at skæve til deres rette sammenhæng og gyldighedsområde, såvel som betydning. Han hævder også at vi ikke skal tænke som studere en sag kritisk og grundigt, men blot bruge løs af vore ordforråd efter forgodtbefindende uden skæven til om de stemmer med hvordan andre, kulturen og videnskaberne, bruger disse ord og begreber.

Jeg kan på ingen måder billiger denne michaels forfejlede id om selvstændig tænkning, og dette har da også medført mange eklatante fejlagtige påstande fra michael af som fx følgende:

Jesus er "ikke -handlingens" mester såvel som repræsentant for Nu'et tomheden og det uendelige rum.

Intet kunne være mere forkert, da Jesus om noget er repræsentant for eller en skikkelse tilhørende den jødiske eskatologiske historiske tradition såvel som den apokalyptiske krise politiske. Michaels evangeliske Jesus er en pseudo Jesus som hans Paulus opfattelse er en hellenistisk falsk traditionel kirkeopfattelse af Paulus.

Nogle helt utilgivelige fejlagtige påstande er vi blevet overdænget med fra Michaels side på linie med Peter Rubæk som michael gang på gang også har rost i sit syn på Paulus og Jesus (og om noget Fl Vang har gjort et kæmpestort arbejde i forhold til dem begge, for at korrigere deres misforståelser, og jeg håber virkelig de har studeret disse Vang indlæg, der ofte har svaret til et semester på teologi, så pædagogisk godt skrevet har de været). Og det er netop disse misforståelser som michael og rubæk nu gennem mere end 10 år bliver ved og ved med at diske op med, der gør at der opstår en uovervindelig mur af uoverensstemmelser mellem Jesus og Paulus; mere korrekt mellem evangelierne og de ægte Paulus breve.



Altså spørgsmålet Jesus eller Paulus, mener jeg kun kan besvares hvis vi studere dette issue (et af de største og mest livlige i teologiens historie). Jeg kan ikke bare fordi jeg finder evangelierne anderledes og meget nemmere at forstå, læse og gå til og få livlige associationer i forbindelse med, end de paulinske breve, så derudfra påstå de er uforenelige og i strid med hinanden, såvidt indhold og budskab. For at forstå det forhold må man undersøge, studere, hvad er indholdet og budskabet i evangelierne og i Pauli breve.

Lad os overlade ordet til en af de største eksperter på området, Albert Schweitzer (hvorfor, jo for at blive klogere og bedre forstå det Nye Testamente, evangelierne og de ægte paulinske breve som for ikke ukritisk at overtage traditionens fordomme om Jesus contra Paulus):











Med mine egne ord kunne jeg sige at Paulus er Jesu sande efterfølger eller fuldt på linie med Jesus fordi han binder på den tid og ja alle tiders eskatologiske forventning om Guds Rigets (en bedre verden) frembrud og gennembrud til Jesu Kristi person; Ånd som Guds Ånd (Guds Ånd: "from a growing power of the Spirit of God" ingen steder end her ses det at Jesus og Paulus fuldt er på linie hinanden) og skæbne/historie, altså død. Det, kristendommens begyndelse, fødsel, er en historisk begivenhed, hvor det altså er 1): i historien (såvel som den apokalyptiske politiske, metahistorien, eller historiens (fx kapitalist historien) afslutning) og 2): i forhold til Guds Ånds til stadighed større og større indflydelse i verden over hvert enkelt menneske (også sådan Hegel skal forstås) vi skal orientere os imod dersom vi er engageret i en bedre verden som kristne, på Jesu Kristi-lig vis, og ikke bagud i mythologisk guddommelig (deterministisk) tænkning.

mange kærlige Schweitzer hilsner HansKrist.


PS:

jeg ønsker ingen debat dersom der ikke bliver taget stilling til Albert Schweitzer's citerede ord. Jeg gider ikke debattere på det niveau hvor vi bare kan slynge om os med påstande om Jesus og Paulus som vi lyster, uden at vi gider sætte os ind i spørgsmålet, problemstillingen, issue diskursen på området.

Det er ikke debat bare at slynge om sig med påstande som man lyster, uden at ville i det mindste læse, som prøve at forstå hvad ens debatkollega skriver, til en begyndelse.

Der er en historie om to buddhistmunke, som vandrede langs en flod.

Pludselig stødte de på en nøgen kvinde, som var ved at drukne i floden. Den ene munk svømmede ud og reddede hende.

Munkene gik videre og pludselig spurgte den ene munk den anden: "var det ikke enormt behageligt, at bære på en nøgen kvinde? Følte du begær?"

Den anden munk svarede: "Jeg slap hende for 2 timer siden, jeg kan forstå, at du bærer hende endnu."

Jeg vil lade de døde begrave deres døde med dit indlæg om hvad jeg mener. Du forstod det ikke dengang og du forstår det ikke nu.

Jeg håber at andre vil lade mig selv forklare hvad jeg mener uden at det skal gå gennem din uintelligente vridemaskine.

dit indlæg har intet, INTET , at gøre med dine postulater om Jesus contra Paulus.

Som det overhovedet jo derfor ej heller er i nærheden af et adækvat svar til mig,

det har ikke en hujende fis med seriøs debat at gøre mand,

det du skriver er ude af kontekst til noget som helst, og giver slet slet ingen mening at komme med i denne tråd



Du skriver:



Du har rig lejlighed til at forklare dig med hvad du mener med fx disse dine ord jeg citerer dig for (hvor ikke et ord har været igennem min uintelligente vridemaskine, du er sørme gengivet korrekt michael):




Du skal selvfølgelig forklare dig overfor Albert Schweitzer der siger det stik modsatte af hvad du siger.

Men så forklar dig dog ( VI VENTER OG HAR VENTET I OVER 10 ÅR PÅ AT DU VILLE ARGUMENTERE FOR DINE SYNSPUNKTER frem for blot at postulere en masse ud i æteren år efter år og aldrig gå i debat som argumentere for det du skriver), argumenter for at det er dig der har ret og Albert Schweitzer og stort set hele den teologiske fagvidenskabelige skole, der har uret.

Dine synspunkter, uanset hvor forfejlede og misforståede de er, kan ingen ta fra dig, men du må sgu da som alle os andre argumentere for dem, det siger sig selv.
Som du ej heller i over 10 år blot stort set dagligt har ret til at påstå det jeg siger om urkristendommen og Paulus er forkert, usandt og noget vrøvl, uden at du overhovedet en eneste gang har været i debat med mig og argumenteret herfor. Sådan kan man da ikke blot postulere om sin debatkollega i over 10 år, uden overhovedet at ville begrunde og argumentere for at han har uret.

Så, ja forklar dig, kom igang med at forklare os andre, det være sig mig, og alle andre, vi venter på at du argumenterer for dine synspunkter og ikke bare gennem over 10 år tonser dine ubegrundede postulater ud i debat æteren.

Jeg argumenterer ikke for mine synspunkter. Jeg beder folk om at se selv.

Hvis de ikke kan se selv, vil ingen argumenter kunne overbevise dem.

Jeg beder ethvert menneske: "se selv."

Jeg kan derfor ikke, samtidig, have nogen argumenter.