annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20249737
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626105
Åndelig Føde 2604214
Et andet syn 2166900
Så er der linet op... 1886050
Galleri
10 oktober Rødhus strand
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 1 gæst og 0 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 12 af 130 < 1 2 ... 10 11 12 13 14 ... 129 130 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18383 - 31/08/2014 13:02 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Allersidste replik:
Ole skriver:
Citat:
Men videnskaben har ikke givet op på noget område, som lader sig forklare. Videnskab beskæftiger sig overhovedet ikke med noget, der er meningsløst.

Så blev det omsider helt krystalklart: Ole kan ikke se noget som helst "meningsfuldt" udenfor videnskabernes område blinker

Ham om dét smiler

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#18385 - 31/08/2014 14:42 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Det kan du jo så heller ikke, Arne, medmindre du betragter uvidenhed som meningsfuldt. ler

Mvh

Ole Bjørn :o)

Top Svar Citer
#18386 - 01/09/2014 07:00 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
”Irrationalitet kommer selvfølgelig først ind i billedet, dér hvor rationaliteten ikke rækker længere, og hvor videnskaberne i hvert fald indtil videre må give op.”

- Arne er og blir et rodehoved med hele hovedet i følelseslivet, men kommer der en bedre forståelse af verden og mennesket ud af dét?

Det irrationelle har at gøre med dit eget sanselige forhold til dig selv såvel som verden omkring dig Arne, men dit sanseforhold vil ingen nytte være til, hvis du skal beskrive noget der i verden påvirker dit sanseapparat. Dertil må du ha’ helt andre værktøjer i brug, for ellers ender du netop med bare at fortælle du har følelser, og det er nok ingen længere i tvivl om ;)

Det rationelle må altså ind i billedet som sprogligt værktøj, der så vil være dig til bedre hjælp i beskrivelser af det der kan påvirke dig - mennesker ka’ føle forskelligt for samme objekt, nogen slet ikke, så det irrationelle vil kun ha’ en begrænset effekt som lærdom: her du få følelser, pas på/vær glad!

Se, forventede vi os nu fra dig at du forklarede os årsagen til trykimpulser på dit sanseapparat i kontakt med det lille træstykke med symbolerne, da ville værdien af dine sanseoplevelser som sagt ikke være nogen nytte til, og det samme gælder for dit forhold til fysik, biologi, astrofysik m.m. som videnskabelig litteratur, der kun har anvendelighed som tankebagage du så vil kunne navigere i naturen med, som viden der beskriver hvad du kan forvente dig vil ske, og derudfra bygge erfaringer, måske ligefrem nye, som tillæg til summen af din viden. Fordelagtigt er det i geofysik at holde sig stringent til information om det vi vil kunne observere under fx et jordskælv, fordi vi dermed kan skabe rationelle forhold i situationer vi reagerer irrationelt i. Vi ka’ altså indrette os rationelt p.a. viden, så vi ikke reagerer irrationelt p.a. tro – ikke mindst religiøs overtro ;)
Selv dine sansebeskrivelser af oplevelsen under et jordskælv, vil kun få værdi i det rationelle øjemed – andet vil kun være underholdning, lidt som religion jo er en hobby med udvalgt sansedata. Værdien af emotionerne er m.a.o. viden, ikke tro, vi ka’ ikke tro vi ska’ rende mod øst eller vest under et jordskælv, vi må vide det, ellers er informationen usikker og uden egentlig værdi. Så det er uden værdi at opkvalificere tro til viden og sætte dét i moralsk system Arne, for det ville være identisk med at sidestille sandsynlighed information med usikker information, og det er faktisk lige præcis det du her foreskriver som en korrekt handlemåde.

Vil du hjælpe nogen til en større forståelse, må du se bort fra de sikkert dejlige følelser, hvor også kaos må beskrives med rationelle systematiske hjælpemidler, for dermed at skabe en sammenhængende anvendelig information (viden/teori), der netop har formålet at skabe viden om hvad vi kan forvente. Med din metode i brug, ville vi bare se et kaos af følelser og sikkert i en symbolsk fremstilling som lærdom, men den vil ingen nytte være til og må derfor betragtes som invalid information.

”Det er jo dette område af tilværelsen, Ole åbenbart synes at være så angst for, at han end ikke kan se det.”

- Her indfører du jo bare Ole i det følelsescirkus du ikke selv ka’ se udover Arne, og vupti, kommer Ole sørme ud i den anden ende som en angst kanin – jamen, er det ikke utroligt? ;)

Her på siden tilbydes vi endnu en fortælling om religionens nytteværdi, med henvisning til en undersøgelse Arne fandt på nettet – som minder om alle de andre han tilbød os –, skabt af endnu en glad troende, der bare så gerne vil fortælle verden hvor vidunderligt man får det af at tro på gud, for man bliver bare så lykkelig og sund i kranie og krop, at det næsten kun ka’ beskrives med symboler; men sørme, ja sørme om ikke der også ka’ skabes lidt statistik til et sundhedspotentiale: X-antal mennesker undersøges derfor i et helseparameter, størstedelen fra exit er raske og tror på gud, konklusion: gudetro skaber sundhed – og Arne har ergo ført bevis for at gud er sund, og det må jo også være meget rart for de glade troende at vide, hvis nu de sku’ være lidt usikre på om gud pt. sku være sengeliggende med influenza p.a. sit fravær.

Det er jo ikke svært at se det morsomme i den slags, nogen kalder det ligefrem for forskning – man må så sandelig ikke håbe at off. midler er brugt på dén slags! Men i grunden er det jo helt fantastisk at verdens glade troende ikke er blevet glade enige, der i mellemøsten, sådan bare for sundhedens skyld, ikke sandt? Måske de tror på en anden gud end Arnes, og derfor slet ikke indgår i hans (seneste) favoritforskningsprojekt, eller måske de bare ikke er klar over hvor sunde og glade de ér. Under alle omstændigheder ligger der jo her et job og venter på Arne, der som frelsende kommissær passende ku’ rejse rundt og udbringe dem de glade nyheder, dér på Vestbredden, og så er han desuden fri for at stemme dørklokker?
Samtidig ku’ han jo så tælle sunde og lykkelige ateister til et nyt videnskabelig forskningsprojekt, rejse lidt statistik på benene, så at sige, og finder han ingen glade ateister i området, ja, så må man jo bare konkludere at ateisme er usundt og bringer ulykke. Den information ville de glade kammerater i foreningen nok ikke blive ulykkelige over ;)
Så pak du glad kufferten Arne, og jeg ska’ med glæde forstrække dine pædagogiske knogler et stykke på rejsen, for vi er skam flere der holder af statistik og ny forskning, selv om vi ulykkelige ateister nok forstår og anvender den lidt forskelligt fra jer i missionsforeningen ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (01/09/2014 07:12)
Top Svar Citer
#18388 - 01/09/2014 17:04 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Siden det nu ser ud til at være slået fast, at vore to rationalistiske debattører ikke finder nogen mening i at beskæftige sig med noget, der ikke er rationelt, og siden der er ytringsfrihed her på Trosfrihed.dk, kunne de af os, der også er åbne for det irrationelle, vel fortsat beskæftige os hermed – og fortælle om hver vore opfattelser.

Det kan rationalisterne selvfølgelig protestere imod på forskellig vis, men hindre det, dét kan de jo ikke blinker

Og det handler vel om spørgsmål såsom:
- er verden skabt og har "en første årsag”, eller har verden eksisteret i al evighed?
- hvor meget – eller hvor lidt – af verden er (vil) vi mennesker (være) i stand til at opfatte?
- hvordan er det bedst at leve sit liv?
- hvordan kan vi (hvis vi vil) – udover fornuften – bedst udvikle vore medfødte yderligere menneskelige evner?
- hvordan opnår vi ro, harmoni og lykke?

Det er blevet målt, at ca. 65 % af vi danskere har en gudstro, samt at ca. 5 % af os er erklærede ateister.
Forudsat at disse tal er nogenlunde rigtige, kunne man vel spørge om, hvor mange af de resterende ca. 30 %, der går ind for udsagnet: ”Der er mere mellem himmel og jord”.
Det er vist ikke opklaret, men jeg gætter, at det er de fleste.

Ordet, begrebet: Gud - der jo eksisterer i så mange menneskers bevidsthed – hvordan og hvornår er det opstået? – og er det hinsides enhver definition?
Hvordan forholder de gudstroende sig til opfattelsen, at Gud er god, men også har skabt det onde?
Er Gud blot "en spirituel sutteklud”, der kan berolige vores angst?

Religiøs mystik (her også Kristusmystik), er det noget, der er forbeholdt de få, eller er det en alment menneskelig evne, som de fleste af os blot ikke dyrker?

Er tro, håb og kærlighed livskvaliteter?

Er verden et ufatteligt mirakel?

Har Jalal al-Din Rumi ret, når han skriver:
Citat:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.

Jeg har ikke svar på alle de mange spørgsmål, men min opfattelse er, at Gudsbegrebet - der vel stammer fra shamanismens mere end 40.000 år gamle åndeverden - og som jeg i mit sind synes er blevet brugt og misbrugt helt vildt - skulle erstattes af noget mindre fastlåst, som jeg ikke rigtig kan finde ord for udover "det mirakuløse" og "det vidunderlige".

Ligeså opfatter jeg vort begreb "det onde" som noget egocentrisk, der alene fokuserer på vi menneskers velbehag - og ikke på hele verdens væren.

Nu da alt dette ikke synes at have rationalisternes interesse, kunne vi andre måske i fred og ro udveksle idéer om alt det, der ligger udenfor det rationelle, og som i hvert fald nogle af os også finder væsentligt.

(Og skulle rationalisterne alligevel ønske at missionere imod os, kan de vel ignoreres - jeg ignorerer f.eks. også Jehovas Vidner) blinker

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (01/09/2014 17:07)
Top Svar Citer
#18389 - 01/09/2014 18:59 Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed [Re: Arne Thomsen]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark

Hvorfor prøver du konstant at lyve om os rationelt tænkende, Arne, og tilmed om hele det naturvidenskabelige forskningsmiljø? Hvad får du ud af dine konstante mistolkninger af alt, hvad du læser? Tror du, at det gør det dig klogere på verden og menneskene? Tror du, at det gør dig mere troværdig? Mener du, at det "udvikler dine menneskelige evner"? Giver det dig "ro og harmoni og lykke" at opføre dig, som du gør.

Både Simon og jeg har til overflod vist både i "Mellemrummet" og i andre indlæg, at vi også sætter pris på både følelser og irrationelle synsvinkler, som f.eks. både poesi, kunst og musik jo netop er. Men at vi i lighed med naturvidenskabelige forskere og størstedelen af de humanistiske videnskaber afviser fantasier som brugbare videnskabelige forklaringer er vist klart for enhver. Det er faktisk titusindvis af højt intelligente mennesker, som du konstant rakker ned på, skønt deres forskning er skyld i, at du kan leve som du gør, og kan udtale dig frit.

Din hånlige og arrogante tone og dine falske beskyldninger om, hvad vore holdninger er, viser tydeligt, hvad du har af menneskelige kvaliteter eller snarere mangel på samme. Du respekterer ikke andres meninger, hverken Simons eller mine eller trerams eller Hanskrists eller Thomas eller nogen andres, selv om du som regel slutter dine mistolkninger med, "at det har de jo ret til at mene". Det er ikke et spørgsmål om ret, Arne, for verden kan anskues på tusindvis af måder. Personlige fantasier og meningsløse spørgsmål hjælper ingen andre mennesker, men det rager dig en høstblomst, bare du kan få lov til at nedgøre alle, der har en anden opfattelse end dig.

Din foragt for andre viste sig tydeligt, da du svinede professor Vincent Hendricks til, fordi han ikke ville give dig ret, og den viste sig også, da du i strid med debattens regler søgte at offentliggøre min privatadresse, da dine forsøg på at finde noget snavs om mig, som du kunne bruge, viste sig at være forgæves, og den går igen i næsten alle dine indlæg.

Nu prøver du så igen at indynde dig hos dem, der tror på Gud. Jeg håber, at de husker, at du ikke selv tror på Gud, så det blot er et nyt forsøg fra din side på at skabe splid mellem troende og ateister. Men min respekt for mennesker drejer sig ikke om deres tro, men om hvordan de opfører sig overfor deres omgivelser. Her er du faldet igennem konstant i de seks år, hvor du har kværuleret og løjet om andre her på Trosfrihed.dk. Af samtlige debattører her gennem årene er du den, som jeg har mindst respekt for. Du er uærlig i al din fremfærd.

Jeg gider ikke længere at argumentere med dig, Arne. Du er for ringe at ofre tid på, men jeg vil fortsat gøre opmærksom på dine løgne, uanset om de er om mig eller andre her, troende som ateister.

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
annonce
Side 12 af 130 < 1 2 ... 10 11 12 13 14 ... 129 130 >


Seneste indlæg
Forum virker igen
af Admin
26/11/2024 22:30
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
En af FBI's mest eftersøgte terrorister..
26/11/2024 21:06
Lars Friis og Sparta Prag bliver skilt a..
26/11/2024 20:44
Netanyahu ønsker en våbenhvile med Hiz..
26/11/2024 19:59
Flere meget alvorligt tilskadekomne ved ..
26/11/2024 19:52
Færgekaos på Bornholm: Bornholmslinjen..
26/11/2024 19:08
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
To personer er omkommet efter arbejdsuly..
26/11/2024 20:08
Biden: Israel og Libanon godkender aftal..
26/11/2024 19:49
Anklage: Bolsonaro kendte til planer om ..
26/11/2024 19:16
Det er ingen selvfølge, at vi også i f..
26/11/2024 18:45
En af FBI's mest eftersøgte er anholdt ..
26/11/2024 18:27