Interessant artikel Arne fra videnskab.dk du der Link'er til.

Som vi alle her på trosfrihed med fordel kunne læse om vi mener noget seriøst med vores mange års debatteren med hinanden.

Jeg kender til disse forhold fra Andrew Newberg's bøger især.

Han var også med i udsendelsesrækken The God Question:

http://www.thegodquestion.tv/

Han er kritisk overfor religions dårlige indflydelse også, ja han går videnskabelig til værks og har som medforfatter til et par af hans bøger 'ateisten' Mark Robert Waldman (der også er orienteret imod Jung).

Bøger jeg kan anbefale dig der i billigudgave ikke koster ret meget og som du har indenfor 48 timer når du bestiller vil være følgende (der er medforfatter til de 3 først nævnte):

How God Changes Your Brain.

Why God Won't Go Away.

The Mystical Mind, Probing the Biology of Religious Experience. (i denne bog fandt jeg de mystiske "runners high" endorfinske euforiske forhold omkring langdistanceløb beskrevet på biologisk vis ud fra vores autonome nervesystem)

Personligt for mig der er så interesseret i teologi, er hans bog "Principles of Neurotheology" en perle, men denne er nok kun for meget teologi interesserede.


Nå men jeg synes det er på tide at religionskritikken bliver underbygget med videnskabelige undersøgelser. Den uvidenskabelige religionskritik (som vi om noget kender til og er blevet bombarderet med) har helt ukritisk påstået at religion var farligt for samfundet såvel som individet, den enkelte. Jamen hvorfor ikke gå videnskabeligt til værks og undersøge fænomenet, folks religiøsitet som spirituelle daglige praksis. Ud fra alle de videnskabelige undersøgelser der løber ind er der intet der tyder på at religiøsitet er 'farligt' som usundt for samfundslivet såvel som for den enkelte.








Jeg hæfter mig endvidere ved følgende udtalelser fra artiklen:







Min kommentar til det sidste er at ikke to hjerner reagerer ens på spiritualitet og Gudslivet, den ens daglige praksis hvor man har taget Gud med ind over sit liv, i et dynamisk levende Jeg-Du relations forhold fx praktiseret igennem bønsliv og meditation, såvel som måske dette at hengive sig til den vores ekstatiske fornuft, ekstatiske begejstring (det sidste (det Paulus kalder at vandre i Ånden, og være grebet af Kristus; det er jo netop Helligåndens manifestationer over vores liv, den Guds Ånd, vores legeme er et tempel for og som vi har immanent i kød og blod) er ihvertfald noget jeg holder i live, som også bøn og meditation (inkluderet dyb afspænding)). Hvor man i bøn og under meditation fx kan relatere til det man forstår ved Gud, (om dette er Selvet (os i vores totalitet og samhørighed altet eller,,,) eller underbevidstheden, en del af denne, fx visdommen eller logos, eller den Samvittighedens Stemme der taler til os om det ene såvel som det andet.

Og det selv om man tilhører den samme religion eller fx Kirke retning, så er der ikke to hjerner der opfatter eller reagerer ens på den spirituelle praksis såvel som Gudslivet, livet med Gud.

Newberg gør også meget ud af at en spirituel praksis der er foruden Gud, også kan have de samme positive virkninger som de spirituelle praksisser der har et religiøst gudsbillede af en slags.

Venlig hilsen HansKrist

Når stærkt religiøse mennesker, får bevilget store pengebeløb fra stærkt religiøse mennesker til at gennemføre en undersøgelse, der kan bekræfte, at religion kan forlænge livet og gøre dig mere sund, og resultatet af undersøgelsen bekræftes af andre religiøse, som priser dens saglighed, så ville det undre mig såre, hvis undersøgelsen viste det modsatte resultat.

Der findes videnskab, og der findes pseudovidenskab. Den første er karakteriseret af en streng neutral holdning og en kritisk indstilling til undersøgelsesmetoden. Det ser man sjældent hos den sidste.

Den moderne psykologi og den biologiske, sociologiske og genetiske forskning finder helt andre sammenhænge mellem livsførelse og levealder, en sammenhæng som også findes i sundhed og livslængde hos alverdens komplekse livsformer, der ikke har abstrakte ideer om guder, men det går man let henover i Koenigs og lignende undersøgelser, for det finder de jo ikke interessant, når deres formål er at tillægge troen på imaginære guder en indflydelse på menneskers liv.

Men før eller senere vil forskningen også klart forjage guderne fra disse områder af menneskelivet. Det korte af det lange er, at folk tror, hvad de vil tro, uanset om det strider mod enhver objektiv observation af virkeligheden.

Kendskab til psykologi og videnskabelig praksis er desværre ikke noget, der karakteriserer debatterne her, men det har interesserede jo allerede fået en forklaring på.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. I min familie er det klart ateisterne, der lever længst og lykkeligst, og vi lever endda ikke særlig sundt efter den gængse opfattelse af sund levevis. Men det hænger måske sammen med, at vi lever og arbejder som vi har lyst til, uanset hvad vore omgivelser har af moralske fordomme over vores levevis.