Hvad er det for noget vrøvl, du nu kommer med Arne, at "ingen forholder sig til Søren Briers ord", som du så bringer et håndplukket citat fra. Jeg har da forholdt mig til dem med min kritik, og det samme har en række andre forskere i den efterfølgende debat, som omfatter mere end 400 indlæg.

Dem har du åbenbart ikke gennemlæst, for så ville du vide, at Søren Brier tog kritikken til sig (heriblandt min) og efterfølgende modererede flere af sine udtalelser.

Du kommer aldrig i nærheden af et blot nogenlunde objektivt syn på virkeligheden, når du konstant afviser ethvert begrundet argument, der ikke støtter din hjemmelavede tro.

Skrevet af Søren Brier, 14. marts 2011 kl. 01:02
Min pointe er, at såvel videnskab som religion er farlige i deres fundamentalistiske versioner. Ingen af dem dækker hele sandheden om virkeligheden. Det er en vigtig pointe, når vi skal arbejde sammen med andre kulturers religioner og verdenssyn. Det er også en indsigt med en vis ydmyghed. Det er ganske dejligt, at det vi har fundet ud af i hjerneforskningen, men videnskaben ved stadig intet om, hvad bevidsthed er og hverledes et materielt system som hjernen skulle kunne producere den i form af oplevelser, intentioner og vilje. Naturvidenskaben handler om den verden, der ligger udenfor bevidstheden og derfor ikke om hele virkeligheden.

Skrevet af Ole Bjørn Jacobsen, 14. marts 2011 kl. 03:25
Netop da man var ved at oparbejde en stor respekt for Søren Briers forskning og tværfaglige viden og forståelse, hælder han en gang overtro og manglende forståelse ud over videnskab.dks sider. Der er sandelig lang vej endnu, før videnskabens udøvere får befriet sig fra den indoktrinering, som vi møder som børn, og som går i arv fra generation til generation.

Når det overhovedet er muligt at kombinere videnskabelig fornuft og blind tro i den samme hjerne, så skyldes det netop samme hjernes ikke-lineære egenskaber. I modsætning til de nuværende computere som er lineære, d.v.s. at de må træffe de binære valg et ad gangen i en logisk rækkefølge, kan hjernen behandle milliarder af valg simultant i sit neurale netværk og ovenikøbet vægte deres indflydelse. Det giver rigelige muligheder for dobbelttænkning, og det er faktisk den selvsamme evne til at udføre store mængder af simulationer på kort tid, der har sat os bedre i stand til at forestille os fremtidige udviklinger og indrette vores adfærd efter det, end nogen af de øvrige dyrearter kan.

Argumentet om, at vi aldrig vil blive i stand til at beskrive universets tilblivelse og livets opståen og udvikling, er falsk. Man kan ikke slutte ud fra vores nuværende manglende viden, at der er grænser for dens udvikling. Man kan højst sige, at vores oplevelsesevne er begrænset af vore sanser, som jo kun kan registrere en begrænset del af de fysiske fænomener. Men vi kan opstille metaforer for de fænomener, som vi ikke kan fatte direkte, og af den vej udvide vor forståelse til alt, hvad vore avancerede instrumenter kan registrere.

Al forståelse baserer sig på sammenligning med noget kendt, og ikke alle fænomener kan reduceres til det firedimensionale rumtidskontinuum, som vore sanser kan opfatte. Men med matematikkens hjælp kan vi ekstrapolere vore erfaringer til en forståelse af, at universet indeholder en del flere dimensioner, og at det kun er en del af en større multiversiel virkelighed. Det skal man dog have studeret teoretisk fysik for at forstå.

Det er almindeligt kendt, at hvis man sætter en organisation til at undersøge sig selv, så kan man ikke stole på, at resultatet er en entydig sandhed. Det samme gælder for en introspektion af vore egne følelser og bevidsthed. Oplevelsen af bevidsthed er ikke umulig at forstå, hvis man studerer dens virkninger i andre. Det kræver blot en smule indsigt i informationsteoriens principper og lidt viden om kommunikationen mellem sanseceller og hjerneceller. Vi har endnu ikke en konsistent teori om bevidstheden, for vi er kun lige begyndt at forstå det uhyre komplekse system, som et DNA molekyle udgør, men jeg har da ingen problemer med at forstå oplevelsen af bevidsthed.

Verden over eksisterer der i dag mere end 5.000 vidt forskellige religioner, som alle mener at repræsentere sandheden. De har en ting mere tilfælles. Alle udstyrer de deres gud eller guder med menneskelige egenskaber, heriblandt følelser og en udvidet bevidsthed. Det viser tydeligt hjernens evne til dobbeltænkning, at så mange mennesker ikke kan gennemskue den manglende logik i dette forhold.

Det må være nok for i dag om dette kæmpestore emne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Dem har du åbenbart ikke gennemlæst, for så ville du vide, at Søren Brier tog kritikken til sig (heriblandt min) og efterfølgende modererede flere af sine udtalelser.