annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791637
Åndelig Føde 2675889
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Forsøg
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 209 gæster og 84 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 2 1 2 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18265 - 14/08/2014 13:48 At tænke med og imod de store.
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
At tænke med og imod de store

kan virke kaotisk i begyndelsen, ja endda som vrøvl, men som arbejdet skrider frem vil der tegner sig et smukt billede.

Advarsel; ikke et populært indlæg, ikke et indlæg ret mange vil kunne blive klogere af. Men jeg nyder at tænke og ja at skrive sådan, ja nydelsen er mindst lige så stor som da jeg genså Good Will Hunting forleden aften.


Prolog:

Hos grækerne anses tiden selv at være et værende blandt det øvrige værende. Hos Paulus er Tiden ikke et værende blandt det øvrige værende, men Gud selv som transcendent mulighed med inde over vores liv, vores tid, livstid. Guds Tid med os er Kristus. Det er Gud der husker os, gemmer os og oppebevarer os, så vi ikke glemmer eller mister os selv, vores livstid og historie. Således at tiden ikke har løbet forgæves, således at fortiden ikke forgår, men at vores liv og historie, individualitet og singularitet, bevares for altid. Guds Tid er vores hukommelse, vores vedvarenhed og forbliven.





1. etape:

Paulus er en af religionshistoriens største mystiker, men ikke mystik i klassisk, især østlig religiøs, forstand der taber mund og mæle når den står overfor den ultimative Skabende og levende transcendentale åndelige virkelighed og Væren selv; Gud.

Hvorfor, jo fordi vi mennesker, vores individuation, selv/ego, som personlighed, ikke opløses eller går til grunde i Gud eller det guddommelige, tværtimod styrkes og bekræftes vi, som vi beriges.

Citat:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.




Altså hos Paulus kan vi tale om (omtale) og tænke/reflektere om tingene (1)*, som hos Platon (ja hos de to som hos Jung og Hegel, mister vi ikke mund og mæle) fordi vi er tiltalt af Gud eller Væren selv, men ikke mindst den ny væren og virkelighed i og med Kristus, kan vi sætte ord på, fordi der er: "no loss of self", og de transcendentale åbenbaringer af Værens grundstruktur selv, den guddommelige virkelighed, såvel som Skaberen Selv, Gud, griber vi, begriber vi, på hermeneutisk vis. Ja Hegel går så vidt (i sin hermeneutiske gnosis, udlægning af Åndens Selvrealisering (individuation)) at han påstår Gud ikke har skjult noget for ham.



Sandheden er denne afdækning eller åbenbaring af den skjulte virkelighed; væren selv eller den skabende grund eller afgrund (hvis vi ingen fast grund har under os, og altså er til i en FRI medskabelse (ubestemthed eller in-derterminisme (2a)*); se Böhme; Schelling; Tillich og Berdyaev).

Når Kristus siger at han er sandheden, så hentyder han til at han åbenbarer det Guds Billede vi er skabte i, såvel som Guds vilje og det fællesskab, Guds Rige, Gud vil ha med os.

(2a)*:

Citat:
det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse". (se (2A)* nederst)
.




Det er Væren selv (eller Værens mening) overfor vores i verden tilstede-væren (ontologisk) og de eksistensmuligheder (ontisk) vi har. På den måde er væren det værendes væren, og det er vores (ontisk) tilstede-væren (ontologisk) der altså er det ontologisk-ontisk særligt udmærkede værende.

Citat:
Væren og værensstruktur går hen over ethvert værende og enhver mulig værende bestemthed af et værende. Væren er transcendensen slet og ret. Transcendensen af tilstedeværens væren udmærker sig særligt, fordi der her ligger en mulighed for og en nødvendighed af den mest radikale individuation (no loss of self). Enhver åbning af væren som noget transcendent er transcendental erkendelse. Fænomenologisk sandhed (åbnethed af væren) er veritas transcendentalis (transcendental sandhed). Heidegger.


Og det er Tiden der er den transcendentale horisont (liv som livstid, endeligt tid (sein zum tode), vores historicitet) for spørgsmålet angående væren og værens mening. Tiden er det perspektiv vi skal ha på vores tilstedeværens væren, vores i verden tilstedeværens væren/historicitet, der altid er historisk, hviler på det forgangne, vores fortid. At leve historisk, i tiden, tidsånden, er u-historikalsk, hvor tilstedeværens elementære historicitet forbliver skjult for tilstedeværen selv. Det er en af de mange forhold Heidegger vil hjælpe os med at gennemskue.





(1)*:

Citat:
Tilstedeværen (dasein), dvs. menneskets væren, er i både den almindelige og filosofiske "definition" indkredset som (Zoon logon echon): det levende, hvis væren vsensmæssigt er bestemt igennem evnen til at kunne tale. (legein) er ledetråden til en opnåelse af værensstrukturen for det værende, der kommer i møde igennem omtale og tiltale. Derfor bliver den antikke ontologi, som den udvikles hos Platon, til "dialektik". Med den fremadskridende udarbejdelse af den ontologiske ledetråd selv, dvs. "hermeneutikken" for logos, fremvokser mulighederne for en endnu mere radikal begribelse af værensproblemet. "Dialektikken der udgjorde en ægte filosofisk forlegenhed, bliver overflødig. Aristoteles stillede dialektikken op på et mere radikalt grundlag, ophævede den og havde derfor "ikke længere nogen forståelse" for den. Heidegger.


Citat:
Denne græske værensudlægning gennemføres dog uden nogen som helst eksplicit viden om de derunder fungerende ledetråde, uden kendskab til endsige forståelse for tidens fundamentale ontologiske funktion og uden indblik i grunden, som muliggør denne funktion. Tværtimod antages tiden selv at være et værende blandt det øvrige værende, og tiden bliver forsøgt begrebet i dens værensstruktur ud fra horisonten givet af en værensforståelse, der uudtrykt naivt er orienteret ud fra selvsamme tid. Heidegger.




Hos den græsk akademisk trænede jødiske kristne tænker Paulus er tiden ikke et værende blandt det øvrige værende. Derfor finder vi en endnu mere radikal begribelse af værensproblemet hos Paulus end hos Platon og Aristoteles. Gud er Tiden selv, og Kristus er vores fremTid, fordi Gud her giver os sin Tid med os, giver sig TID til os (i Kristus har vi Tiden med Gud). Så vores tid, kommer under Guds Tid eller vi får Guds Tid.

Citat:
"Infra Lutheranum" princip; namely, the view that the finite (tid) is capable of the infinite (Tiden), and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real.""






(2A)*:



Sartre er inde på at vores eksistens går forud for vores essens, ja ligefrem at vores eksistens er vores essens (ihvertfald vores frie og skabende eksistentialitet) således at mennesket ingen essentiel natur skulle være i besiddelse af (dermed bliver Sartre the destroyer af enhver form for religiøsitet). Det er korrekt i den forstand at vores skabende frie eksistentialitet tilføjer og beriger vores essens. Tillichs begreb essentialisation (hentet fra Schelling (essens og eksistens)) skal netop ikke forstås i platonsk eller indisk forstand som en tings overgang til dens oprindelige tilstand af essentialitet eller potentialitet, idet en sådan forståelse ville indebære, at det, der var virkeligt under eksistens vilkår, ville forsvinde med essentialisationen. Nej, essentialisation indeholder også et historisk element forstået på den måde, at det nye, der bliver aktualiseret under eksistensens vilkår, føjer noget virkeligt nyt til det essentielle. Det positive, der skabes i eksistensen, forenes i essentialisationen med det essentielle og frembringer det absolut nye, den "Ny Væren" eller den "Ny Skabelse". Disse forhold er kendt indenfor den epigenetiske forskning, hvor netop vi via vores måde at handle på eksistentielt kan forandre eller påvirke, ja ligefrem vælge vores essens, essentialitet, hvilke gener der skal komme til udtryk og bestemme over vores liv.


Mange kærlige hilsner HansKrist.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
#18278 - 18/08/2014 00:36 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Hanskrist]
Michael Offline
bor her
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 337
Den Hegelske dialektik er interessant især som den kommer til udtryk hos Marx. Hegel var selvfølgelig et barn af sin tid dvs. han troede på en indbildt Gud, men ikke desto mindre var han den første af de europæiske pladderfilosoffer, som anede, at den menneskelige individualitet ikke var noget gudgivent, men, at menneskets individualitet og identitet skabtes og eksisterede i forhold til omverdenen.

Med Marx blev dialektikken trukket ind i den virkelige verden og det kunne være interessant om der er nogen nulevende videnskabsmænd, som har undersøgte om den dialektiske bevægelse har nogen realitet eller om den bare er endnu et "filosofisk" fantasifoster? smiler

Tiden som selvstændigt fænomen findes ikke. Der er altid kun det nuværende.

Alt stof er det samme, men det fremtræder forskelligt. Et godt eksempel er grundstofferne, der fremtræder forskelligt men i bund og grund er det samme.

Alt stof er kun en fremtrædelsesform for det, som vi kalder energi.

Energi er bevægelse. Hele universet er en stor bevægelse.

Vi kan kalde det for Kosmos og samtidig kan vi kalde mennesket for mikrokosmos. smiler

I dette menneskelige mikrokosmos har stoffet form som det vi kalder tanken. Det vil sige, at vi lever idet vi sanser. Det, som vi sanser bliver til erindring. Af denne erindring fødes tanken.

Den psykologiske tid består af det, som ER sket, men som ikke ER længere, samt det vi ser frem til KOMMER TIL at ske, men som endnu ikke ER sket og som når det BLIVER TIL VIRKELIGHED (SKER) i nuet, aldrig er det, som vi forestillede os at det ville være.

Fremtiden er det ukendtes bevægelse gennem det nuværende hvor det bliver gjort kendt og derved bliver til erindringen om det, som var engang, men som nu ikke er mere.

Der har aldrig været andet og der vil aldrig være andet end det nuværende ogderfor er det nuværende det evige. smiler

Alting i universet sker og ER lige nu. Det er altid nu, så det nuværende er også en bevægelse, som ikke er en bevægelse. smiler

Hvis jeg står her og kigger på en stjerne, som ligger 20 lysår væk, så ser jeg ind i fortiden på grund af afstanden mellem denne stjerne og mig.

Men i det større rum sker alting lige nu og det, som sker lige nu på denne stjerne når først mine øjne om 20 år.

Tid er derfor lysets bevægelse gennem den afstand der er mellem mig og denne stjerne i rummet.

Når du engang har genvundet din forstand, så kan vi måske tale om afstanden mellem mennesker? smiler

Den menneskelige tanke er fantastisk hvis den ikke forstyrres af følelsen og det, som kaldes egoet.

For de som forstår, at det nuværende til enhver tid og altid, er det eneste eksisterende, kunne man måske sige med en berømt eller "stor" (mindst 180 cm høj) mand som engang var:

"Her står jeg, jeg kan ikke andet." smiler



Top Svar Citer
#18279 - 18/08/2014 02:32 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Michael]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 759
Sted: Sverige/Danmark

Al filosofi er kun forsøg på at sætte ord på vores opfattelse af verden, og da denne opfattelse ændrer sig løbende i takt med en øget forståelse af forholdet mellem masse/energi og rumtid, forældes al filosofi med stadig stigende hastighed. Fortidens filosofiske tanker har derfor kun historisk interesse, da ingen af dem inkluderer vor nuværende øgede viden.

Problemet med nuets virkelighed er, at samtidighed kun refererer til det inertialsystem, hvori det defineres, så absolut samtidighed eksisterer ikke. Der findes derfor lige så mange virkeligheder, som der findes inertialsystemer i universet, og deres antal er nærmest uendeligt.

Kun i den moderne naturfilosofi og videnskabsteori er man sig dette bevidst, så al anden filosofi inklusive eksistentialismen er blot tankespind til adspredelse for menneskers fantasi. Tankefantasier gør os hverken klogere på naturen eller på vores egen eksistens. De er kun en leg med ord uden relation til virkeligheden i vort eget inertialsystem.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
#18289 - 19/08/2014 16:34 Re: At tænke med og imod de store. [Re: ole bjørn]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
”Problemet med nuets virkelighed er, at samtidighed kun refererer til det inertialsystem, hvori det defineres, så absolut samtidighed eksisterer ikke.”

- Ja, hvis man forsøger at tolke sit eget verdensbillede med antikke eller skolastiske begrebsmønstre, da bliver initialværdien akkurat 0. Det interessante fremkommer jo først, når man taler om selve samtiden hvori et givent verdensbillede som værdisystem skabtes, med alle de forhold der gør sig gældende, for da bliver det jo helt utroligt hvad mennesket faktisk formåede at skabe af viden til fordel for fremtiden. Men man ka’ selvfølgelig ikke, som vi har set utallige eksempler på hos de ukritiske troende, frit overtage gamle værdisyn i ren og skær hengivenhed til gudetro ;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (19/08/2014 16:35)
Top Svar Citer
#18294 - 19/08/2014 19:52 Re: At tænke med og imod de store. [Re: Simon]
ole bjørn Offline
bor her
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 759
Sted: Sverige/Danmark

Kære Simon.

Jeg talte om inertialsystemer, ikke om initialværdier, hvilket er noget ganske andet.

Mvh

Ole Bjørn :o)


Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 2 1 2 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Omkring 50 personer dræbt i israelsk lu..
26/12/2024 23:07
Mand sigtet for drab, efter 30-årig dø..
26/12/2024 22:58
Canada: Vi er bekymret over meldinger om..
26/12/2024 22:23
Højt rangeret officer anholdt i Syrien
26/12/2024 22:02
Danske landsholdsspillere fører an i F..
26/12/2024 21:18
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
45 personer meldes dræbt under angreb i..
26/12/2024 22:14
70 migranter meldt savnet efter forlis i..
26/12/2024 22:10
Israelsk statsadvokat vil efterforske Ne..
26/12/2024 21:19
Chef for Assads berygtede dødsmaskine e..
26/12/2024 19:09
Nato lover støtte til Finland og Estlan..
26/12/2024 18:25