annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20264754
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626992
Åndelig Føde 2611797
Et andet syn 2167846
Så er der linet op... 1891863
Galleri
Tiger den HansiKristi-lige af slagsen
Hvem er online?
2 registrerede somo ,(1 usynlig), 818 gæster og 142 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 11 1 2 3 ... 10 11 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#18156 - 29/07/2014 11:20 Fornuft og følelser
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Ifølge C.G. Jung er den opstilling overforenklet, han opererer med Tanken overfor Følelsen, men også Fornemmelsen overfor Intuitionen.

Det er jo dybt, dybt imponerende, så langt vi mennesker er nået med vores tankevirksomhed, vores fornuft - ikke mindst indenfor det teknologiske (Stenøksen til atomkraft og supercomputere), men også indenfor viden om verden - og os selv.

Alligevel har vi mennesker jo fortsat mange spørgsmål, som videnskaben - i hvert fald foreløbig - ikke har svar på, men som ser ud til at være af stor betydning for ganske mange mennesker - også for mig.

Hvem er jeg? Hvad er verden? Hvorfor er vi? Hvad skal være - eller er - meningen med tilværelsen? Hvor kommer min nysgerrighed fra? Hvor kommer mine drømme fra? Hvor kommer verden fra? osv. osv.

Kan vi ikke finde svar via vores tankevirksomhed alene, så er det vel meget naturligt, at vi bruge vore tre øvrige evner.
De har ganske vist ikke den samme grad af soliditet som fornuften, men det er jo nu engang, hvad vi har at gøre godt - eller skidt - med.

Og selv hvad der motiverer os, ved vi jo ikke. Vi kender ikke hverken vores hver isærs personligt eller kollektive ubevidste, som nok styrer os mere, end vi aner.

Men vi ved - eller oplever i hvert fald - at vi og verden ER.

Det er for mig fantastisk - det elsker jeg - om end jeg ikke kan finde de rette ord for det.

Sådan er verden for mig smiler

Hvordan er den for dig? blinker

M.v.h. Arne smiler

P.S.: Kritik og krænkelser frabedes i denne tråd.
Top Svar Citer
#18159 - 29/07/2014 12:29 Re: Fornuft og følelser [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
”Alligevel har vi mennesker jo fortsat mange spørgsmål, som videnskaben - i hvert fald foreløbig - ikke har svar på, men som ser ud til at være af stor betydning for ganske mange mennesker - også for mig. Hvem er jeg? Hvad er verden? Hvorfor er vi? Hvad skal være - eller er - meningen med tilværelsen?”

- Videnskaber er deskriptive og ikke normative, Arne – forskellen synes tit at forvirre dig, hvilket bedst ses når du fx tillægger videnskaber hensigter der udelukkende har at gøre med dine egne følelsesmæssige behov i relation til meninger du jo også tillægger naturen. Du bør alene for din egen skyld undersøge forskellen/forholdet nærmere.

Det er fx ikke videnskabers opgave at skabe en overordnet mening eller anvise hvordan nogen skal indrette sig i uens kulturer, hvorimod de kan forklare hvorfor mennesket handler som det gør, qua egenskaber og hvor akkurat følelserne mere end forventninger om guddommelige sansebehag er en faktisk egenskab der muliggør at mennesket agerer hensigtsmæssig for egen overlevelse i særlige situationer. Her kunne eksempelvis se lidt på hvordan hukommelsen egentlig fungerer og under hvilke betingelser den ikke fungerer så godt, ja hvilken indflydelse sproget har for menneskets selvforståelse – ville mennesket fx fungere godt uden sprog og kun med følelserne, ja ville der overhovedet kunne etableres intuition osv. God fornøjelse – i sommervarmen, ja pyh, selv puteren sveder…upsedasse, ja hvordan mon også den ville fungere i koldt vand? ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#18171 - 30/07/2014 13:41 Re: Fornuft og følelser [Re: Simon]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Simon.

Du skriver:
Citat:
Videnskaber er deskriptive og ikke normative -
som svar på, at jeg skrev:
Citat:
Alligevel har vi mennesker jo fortsat mange spørgsmål, som videnskaben - i hvert fald foreløbig - ikke har svar på, men som ser ud til at være af stor betydning for ganske mange mennesker - også for mig.
Og hvad gør man så med de ubesvarede spørgsmål? blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#18172 - 30/07/2014 15:55 Re: Fornuft og følelser [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
”Og hvad gør man så med de ubesvarede spørgsmål?.”

- Spørgsmål til hvorledes og efter hvilke værdisyn man indretter livet, er skam en kontinuerlig proces, de er en del af selve samfunds- og kulturudviklingen, hvorfor vi konsekvent stiller spørgsmål til værdier vi med love overordner individet og fællesskabet med politisk-filosofiske værktøjer. Disse spørgsmål, ville du jo holde op med at stille– som det fx ses i teokratier, ja såmænd også i demokratiske samfundsstrukturer – hvis pludselig en gud optrådte på scenen og med sine love deklarerede til forordning af ”det meningsfyldte liv”.
Men det sker ikke Arne, derfor stilles der også konkrete spørgsmål til værdisyn du har ansvaret for (både indirekte og direkte) at fremme, hvorfor altså du bliver den der må svare nogen for noget, og netop idéer om absolutte værdier om livet som noget helligt: hvor er spørgsmålenes relevans til livet - de må jo være et sted, hvis de skal meningssætte livet, ik?
Og er der ingen relevans til livet/naturen/verden, hvorfor så stille den slags spørgsmål? ;)

Nogle spørgsmål er så bedre egnet til besvarelse end andre, og simpelthen fordi de har relevans til livet – eksempelvis bliver det jo komplet meningsløst at spørge: hva’ ska’ vi dog gøre, hvis pludselig jorden bliver overfaldet af guder i ufo’er? – hvor det meningsløse selvfølgelig fremkommer fordi vi jo dertil må spørge: ville nogen da ligefrem bruge svarene til at indrette forsvarsmekanismer imod fjendtligsindede guder i ufo’er, her på jorden? Altså et spørgsmål der allerede burde være stillet i forgrunden – der ér intet stort ved den slags spørgsmål heller; håber du ser forbindelsen til dine egne ”store spørgsmål”! ;)

For samme forhold gælder dine spørgsmål til videnskaber, som du jo åbenlyst forventer skal meningssætte dit liv – og uden at du overhovedet har gjort dig den anstregelse at undersøge, hvad videnskaber arbejder med og hvad der er deres opgave.
M.a.o. må du altså i stedet gå politisk-filosofisk til værks, stille konkrete spørgsmål til konkrete værdisyn der evt. harmer dig, ja måske ligefrem (din gud det forbyde!) fremsætte meninger om mere attraktive alternativer til nuværende værdisyn, hvorved dine spørgsmål så ville få værdi p.a. deres relevans.

Men det gør du jo så desværre ikke, hvilket selvfølgelig er årsagen til en række kritiske spørgsmål til din motivation overhovedet – og så svært er det jo altså heller ikke at deducere sig frem til det underliggende meningshold, selv om du sikkert selv synes du er enormt påholdende ;) Faktum er bare, at dine spørgsmål flagrer rundt uden hverken aktualitet og adresse til virkeligheden, og sikkert har bolig i en forestillingsverden der i sig selv burde testes på virkeligheden, men også dét er dit eget arbejde.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (30/07/2014 16:06)
Top Svar Citer
#18173 - 30/07/2014 16:58 Re: Fornuft og følelser [Re: Simon]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Simon.

Jeg startede med spørgsmål som:
Citat:
Hvem er jeg? Hvad er verden? Hvorfor er vi? Hvad skal være - eller er - meningen med tilværelsen? Hvor kommer min nysgerrighed fra? Hvor kommer mine drømme fra? Hvor kommer verden fra? osv. osv.
Og jeg indledte med ordene:
Citat:
Alligevel har vi mennesker jo fortsat mange spørgsmål, som videnskaben - i hvert fald foreløbig - ikke har svar på, men som ser ud til at være af stor betydning for ganske mange mennesker - også for mig.
Og når jeg om videnskaben skrev "i hvert fald foreløbig - ikke har svar", var det af hensyn til debattører, som - mig bekendt - hævder, at videnskaben vil kunne finde svar engang i fremtiden - en profeti jeg dog ikke har tillid til, idet jeg - som åbenbart også du - mener, at det ligger udenfor i hvert fald naturvidenskabens arbejdsområde.

Det ser ud til, at du ikke er klar over, at jeg har passeret det stadium, hvor man forestiller sig en menneskelignende gud og er endt med den opfattelse, at verdens eksistens er et totalt mysterium - og når du skriver:
Citat:
Nogle spørgsmål er så bedre egnet til besvarelse end andre, og simpelthen fordi de har relevans til livet –
så er min replik: Har mine spørgsmål ovenfor ikke efter din mening "relevans til livet"? - og hvis du mener, de har, hvordan forholder du dig da til dem?

Jeg ser også, at du bruger begrebet "virkeligheden".
Mener du at du kender den?

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 11 1 2 3 ... 10 11 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
22/11/2024 09:23
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
ALKOHOL
af Anonym
21/11/2024 13:04
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Danish Crowns overskud falder med 29 pro..
22/11/2024 09:33
Hostelejer tilbageholdt efter flere død..
22/11/2024 09:31
Nordjyske klubber siger nej til transkø..
22/11/2024 09:29
Politi undersøger mistænkeligt forhold..
22/11/2024 09:11
Nordjyske tog holder stille på grund af..
22/11/2024 08:51
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Endnu en australier er død efter forgif..
22/11/2024 07:42
Arkæologer finder brynje og våben fra ..
22/11/2024 07:11
Problem med skinne stopper togdrift i No..
22/11/2024 07:08
Danish Crown i krise: Indtjening falder ..
22/11/2024 07:05
Orbán ignorerer arrestordre og invitere..
22/11/2024 06:34