Jamen, så begynder vi jo at komme nogen vegne, Arne. Så mit næste spørgsmål, som jeg selvfølgelig også selv vil besvare for mit eget vedkommende, vil lyde som følger:

På hvilke begivenheder bygger du din opfattelse af, at universet er opfyldt af en "guddommelig" kærlighed? Personligt kan jeg kun se, at virkeligheden omfatter en række hændelser, der enten er tilfældige, eller hvis de er forårsaget af levende væsener, er udpræget egoistiske i forsøget på at overleve bedst muligt. Virkeligheden skal her igen forstås som begivenheder, der har samme forløb for enhver iagttagelse, også hvis den registreres af et uafhængigt ikke-levende måleapparat.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Kære Arne.

Jeg har spekuleret meget over, hvordan jeg skulle forholde mig til dit sidste svar, for for første gang synes du at udtrykke dig i samme sprog som os andre. Det, der har været problemet hele tiden, er, som du selv nævner, dit forsøg på at udtrykke hvad du føler med ord, som er utilstrækkelige. Lad mig derfor forsøge at gengive det i et sprog, vi begge kan forstå.

For de fleste er "kærlighed" et begreb, der dækker mange forskellige følelser af tilhørsforhold til andre personer eller til følelsesmæssige oplevelser af forskellig art. Det kan vi ikke få til at rime med vores opfattelse af universet som helhed. Men du ser nu ud til at være helt klar over, at dit begreb "Universets kærlighed" ikke relaterer sig til universet selv, men udelukkende til din personlige oplevelse af verden.

Hvis du f.eks. havde skrevet: "Når jeg betragter den fantastiske kompleksivitet og alligevel klare sammenhæng mellem alle begivenheder i universet, så fyldes jeg med en glæde over tilværelsen, som jeg kun kan udtrykke med følelsen af en grænseløs kærlighed", så tror jeg ingen ville have været i tvivl om, hvad du mente.

Det er, som jeg hele tiden har hævdet, kun sproglige misforståelser, der skiller de fleste af os. Overfladisk set tilbeder du tilsyneladende et stykke malet træ, ligesom katolikker tilbeder krucifikset og buddhister tilbeder en statue af buddha. Men det du "tilbeder" er i virkeligheden den oplevelse af kærlighed, som den ukendte kunstner giver dig med sit billede. Både Simon, RoseMarie og jeg kan have en tilsvarende oplevelser af at læse et digt, eller se på et maleri eller ved at opleve detaljer ved naturen.

Kærlighed er en følelse, men den udtrykker sig også gennem handlinger, som Michael rigtigt siger, og her er en anden anledning til misforståelser mellem os. Du giver ofte udtryk for en direkte fjendtlig holdning overfor andre, og det kan vi ikke få til at stemme overens med begrebet "en universel og ubegrænset kærlighed". Det får din kærlighedspåstand til at virke som rendyrket hykleri, fordi den stemmer ikke overens med dine handlinger.

Jeg ser ingen tegn på, at nogen her omfatter dig med fjendtlige følelser, men mange, der er irriterede over dine udtrykte holdninger overfor dem. Forståelse af andre kræver først og fremmest, at man ikke fra starten betragter dem som "mangelfulde og underlegne", men prøver at forstå deres måde at tænke på, og anse den for at være ligeværdig med ens egen, uanset om den er vidt forskellig fra ens egen opfattelse.

Alle mennesker er på samme tid rationelle og i stand til at abstrahere fra det rationelle i andre situationer, eller som du kalder det, at have en åndelig dimension. Det er den evne, der først og fremmest adskiller mennesket fra dyrene. Når du nægter at anerkende dette, sætter du dig udenfor det fællesskab, som vi andre har i forståelsen af hinanden. Du har derfor kun dig selv at bebrejde, at du møder modstand hos andre.

Jeg håber, at dette har gjort dig klogere på, hvorfor andre ser på dig, som de gør, og måske også at andre kan forstå dig bedre, hvis de læser dette.

Mvh

Ole Bjørn :o)