Hej Arne

Er du klar over, at med din reaktion overfor Ole Bjørn, så anbringer du dig i en position som ”underdog”. I transaktionsanalysen har man et begreb, der siger: ”Hvis du anbringer et skilt på din ryg hvor der står ”spark mig venligst ikke”. Hvad tror du så folk gør?

Jesus har et ord om det: ”kast ikke dine perler for svin, at de ikke skal trampe dem under fode for derefter, at vende sig mod dig og sønderrive dig.”

Perlerne er selvfølgelig de ord, som du fortæller andre om det, som du føler dybt for. Disse ord bliver afvist af de uempatiske mennesker, som du fortæller dem til. De tramper dine ord under fode.

Denne oplevelse vil sønderrive dig og få dig til at tvivle på det, som du selv troede på.

Med andre ord, så må man have lidt hård hud for at kunne deltage på en debat som denne. Man må ”have salt i sig selv” ellers duer man kun til at blive trampet ned af menneskene.

Måske er det netop Ole Bjørn, som du har brug for at lytte til, måske kunne han lære dig noget.

Før man kan ønske ærlighed må man gøre op med sig selv hvad ærlighed er. Det er så let at være ”ærlig og oprigtig”.

(Citat) Og nej, jeg er sikker på, at jeg ikke "ved en masse" om hverken ærlighed eller noget andet, men jeg er ret sikker på, at jeg gør det bedste, jeg kan, og hvis du kan fortælle mig noget om den fejl, du nævner, og mener, jeg begår, men ikke specificerer så er jeg "lutter øren"! (Citat slut)

Er du sikker på, at synes, at du ikke ved en masse og at du derfor er lutter øren, Arne? Og hvad betyder dit ”men”? Er det du så gør, det eneste rigtige alligevel?

Jeg ved ikke hvad du mener med at du bliver ”mere og mere klar over”. Noget sådant findes ikke.

Hvis du ikke er klar over, så er du ikke klar over. At være klar over er det, som Jesus i Biblen benævner: ”at forstå sandheden”. At forstå sandheden betyder, at se sammenhængen.

Forstår du sandheden, Arne? Så kan du måske fortælle mig, hvorfor denne forståelse vil gøre mig fri?

Jeg kan, ud fra det, som du skriver, forstå, at du med ikke væren mener døden. Jeg har da også forestillet mig dette, ikke at være. Man bliver bange, ikke sandt? Dødens problem kan ikke løses, hvad gør man så, Arne?

Der er desværre ikke meget dynamisk ved at være død, Arne.

Snarere tværtimod.

Men for den, som lever, er døden kun en tanke og tanken skaber, som bekendt, frygt. ;)

Du kan sikkert ikke forstå, Arne, hvad Michael skriver til dig. Det forstår jeg godt.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Uha, det ville jeg ikke gøre. jeg er sikker på, at folk ville undersøge om det nu også passede, at det ikke rør' dig.

Jeg betragter selvfølgelig mig selv som et omnipotent unikum men én ting er jeg dog ikke i stand til. Jeg er ikke i stand til at opleve den begejstring, skønhed, lykke og kærlighed, som andre føler.

Det kommer måske engang, hvem ved i hvilken retning vi mennesker udvikler os.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan fortælle dig noget, som du finder interessant, men det er ikke noget nyt for mig. Folk finder mig jævnt kedelig og uinteressant, ja Hanskrist synes ligefrem, at jeg er en svagpisser.

Nu er jeg jo efterhånden blevet 58 år, så det er egentlig ikke så mærkeligt, men jeg forstår, at råde bod på det.

To iskolde Guinness i solen og så er det problem løst.

Men ellers er det da rart at høre, at du har det så ovenud godt. Sørgeligt, at du har besvær med at fortælle os andre om det, men måske det kommer.

Ellers må du jo nøjes med at skabe en ny religion og prøve at anvise veje hen til det sted, som du alene så forunderligt har fundet her midt i den triste dagligdag.