Hej RM..
De eneste sande døde er dem, der er blevet glemt
- Jødisk Ordsprog.
Godt nok ka’ jeg være glemsom, men ”Verdenshistorien på grundlag af toiletter” har jeg nu aldrig glemt, en overskrift der sætter Erica Jong’s fortælling Luft under vingerne i gang og som genfandt sig i tanker på rejse rundt i Europa tidligt i firserne – både den og Fanny sattes i et bogskab på et lille hotel, og fortsatte således med at skabe rejser i ukendte øjne. En god måde at overlevere læseværdig litteratur på, en måde jeg selv er blevet overladt litteratur på som andre kan have værdsat – sammen med andet, ligger hendes bog om hexe just på natbordet, apropos det hygsomme samvær omkring bålet med taler og hexehistorier med fascinerende kvinder der udmærket kan give anledning til de særeste drømme.
Sjældent prydes bålet nu om stunder med kunstfærdigt udførte hexe, men hexe på jorden dansende mellem andre, er nu også så meget mere spændende end en enkelt smuksak på bålets top. En tanke der nu vejret er så storartet, godt kan skabe forventninger om spændende båldans, forudsat myter om ædle kropsdele indsmurt i hallucinogene stoffer ikke kun er forbeholdt dansen på Bloksbjerg. Der ligger et mål frihed deri, som nydelsen ved at bade nøgen i verdens skød, den frisindede numsedans om bålet på vegne af tidens kvinder, der verden over blev naglet for livet til anstrengt religiøs ritus, med kvinden reduceret til fødemaskine i kulturfængsler med moral indlejret i pinlig selvfornægtelse; og vé de kvinder der tillod sig fravalget udfra ønsket om selvbestemt skæbne!
At fejre friheden fra selvhadet, må absolut indbyde til fællesdans, og hvilken mand/kvinde ville ikke bede smukke Erica Jong op til dans ved ilden?
(Fra Fear of fifty):
Alkestis på oplæsningsturne
(Til minde om Marina Tsvetayeva, Anna
Wickham, Sylvia Plath, Shakespeares
søster osv. osv. )
Den bedste slave
behøver ikke blive slået
hun slår sig selv.
Ikke noget med læderpisk,
eller med stokke eller med grene,
ikke med totenschlæger
eller en knippel
men med sin egen tunges
fine pisk
& sin hjernes
listige slag.
For hvem kan hade hende halvt så godt
som hun hader sig selv?
& hvem kan måle sig med elegancen
i hendes egen mishandling af sig selv?
Det kræver mange års øvelse
at opnå dette.
Tyve års
listig selvforkælelse,
selvfornægtelse;
indtil genstanden
tror hun er en dronning
& dog også en tigger –
begge dele samtidig.
Hun må tvivle på sig selv
i alt andet end kærlighed.
Hun må vælge lidenskabeligt
& dårligt.
Hun må føle sig som en bortløben hund
uden sin herre.
Hun må overlade alle moralske spørgsmål
til sit spejl.
Hun må forelske sig i en kosak
eller en digter.
Hun må aldrig gå ud af huset
uden at være tilsløret af maling.
Hun må gå med stramme sko
så hun altid husker sin trældom.
Hun må aldrig glemme
at hun er rodfæstet i jorden.
Selv om hun lærer hurtigt
& er ganske begavet,
må hendes naturlige tvivl på sig selv
gøre hende så svag
at hun fusker så glimrende
med flere forskellige talenter
& således forskønner
men ikke forandrer
vores liv.
Hvis hun er kunstner
& tæt på det geniale,
må selve hendes talent
volde hende sådan en smerte
at hun tager sit eget liv
fremfor at overgå os.
& når hun er død vil vi græde
& gøre hende til en helgen.
- Erica Jong, Midtvejserindringer.
mvh & god dans..
Simon
P.s.: Sig det, sig det, universet består af historier
ikke af atomer.
- Muriel Rukeyser – Dagbog.
Redigeret af Simon (23/06/2019 15:42)