Selvfølgelig mislykkes din intention, Arne, for du henvender dig til andre mennesker og afæsker dem et svar på et meningsløst spørgsmål. Nu gør du det igen med spørgsmålet: Hvad du gør, er at spørge levende mennesker om, hvordan det er at være død. Hvordan skulle de kunne besvare det spørgsmål? Det er ganske enkelt meningsløst.

Det hele bunder i, at du ikke for alvor vil prøve at forstå andre menneskers tankegang, men kun ønsker at brokke dig over, at den ikke er som din. Det er selvfølgelig et fiasko-dømt projekt fra starten. Hvem ønsker at blive vurderet på grundlag af dine personlige fantasier? Det er alene din fjendtlige indstilling overfor andre menneskers tanker, der giver dig problemer, for der er ingen her, der har noget imod, at du eksisterer, og at du har de tanker, du har.

Du bruger tit udtrykket, "Det har du jo ret til" om andre menneskers holdninger. Prøv at respektere denne ret i stedet for at angribe den, så vil du få et betydeligt mere afslappet forhold til de fleste debattører her, som du i øjeblikket betragter som dine "fjender". Du møder ingen fjender her, kun uenighed og måske ligegyldighed overfor dine fantasier.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Arne,

Jeg har stor respekt for din oplevelse og håber inderligt, at alle må opleve denne eksistentielle kontakt til livet. Tak fordi du deler den med os.

T

”01/07/2014 vil Ole have mig til at svare på hans spørgsmål om, hvorfor spørgsmålet om universets eksistens ikke skulle være, som Ole påstår, meningsløst. For mig er emnet vigtigt, fordi det giver mig, hvad jeg oplever som en mere ægte og solid baggrund for min måde at leve livet på (kærlighed, begejstring)”.

- Vanen tro begriber Arne ingen(verdens)ting, det er nu ellers hans egen påstand, at der i universet skulle forefindes en mening, ja en mening der tilmed skulle give ham livsfryd!

Ret beset er det selvfølgelig stadig forskellen mellem meninger man skaber – om fx universet og som nogen dernæst kan skabe frydefulde fantasier over – og så meninger om universet der skulle tilbyde glæde, Arne ikke rigtig ka’ synke ind. Den ér også svær – men er nu ikke bare et spørgsmål om semantik! ;)

Her ku’ fx Sartres pamflet ”Eksistentialisme er humanisme” ha’ hjulpet ham lidt på vej, men i grunden sir det jo sig selv, at det mennesket selv tilskriver livet, er den meningsfylde det ligefrem ka’ begrunde sin eksistens med; hvilket jo nok går op for mennesker flest, på et eller andet tidspunkt i deres liv, og netop ved at undersøge holdbarheden i egne synspunkter.

Men altså, her på debatten må vi altså nøjes med at konkludere, at det åbenbart behager livet – og det i en sådan grad – at det ligefrem påbyder Arne at frydes; men ikke nok med dét, i tillæg pålægges det åbenbart Arne at gentage samme mening levetiden ud. Ja vi er da også nogle skarn, ikke sådan at begejstres over samme vittighed, livet ud..;)

Hvis man sku’ forholde sig lidt alvorligere til Arnes små konfessioner her på debatten, ja så var det måske på sin plads at netop han begyndte med at forklare sine standpunkter, for dernæst at begrunde dem med netop relevante livsiagttagelser, nøjagtig ligesom debatindlæg om universet naturligvis må omhandle betragtninger om universet og ikke bare følelser (begejstringen) for hans egne meninger. Konfessionen ville ganske vist begrænse sig betragteligt, omvendt ville indlæggene få lidt af den mening han bare tilskriver universet, og det ville idet mindste være et fremskridt.

mvh
Simon

Ak Arne, din uvidenhed bliver værre og værre. Nu ved du åbenbart heller ikke, hvad ordet intention betyder. Det gør så dine spørgsmål endnu mere meningsløse (hvis det er muligt). Hvis de fra din side kun er tænkt som retoriske spørgsmål (som man ikke ønsker svar på, fordi man besvarer dem selv), så burde du da fortælle det til dine læsere. De tænker jo forståeligt nok, at du spørger, fordi du gerne vil have et svar fra andre.

Men når man stiller retoriske spørgsmål, som man ikke kan eller vil besvare selv, så er vi ude i en grad af meningsløshed, som hører til i sprogets dybeste afgrunde.

Jeg "pådutter" dig intet andet end, hvad du selv skriver, og det er åbenbart, at det du nu siger, at du har "på hjerte" er, at livet er meningløst. Det har eksistentialisterne fra Kierkegaard til Sartre m.fl. beskrevet meget bedre end dig, så en analyse af dine skriverier er, som du selv skriver, ret uinteresant. Det overgås i den henseende kun af skriverierne selv.

Men måske kan din faste klakør, Thomas, oplyse dig om, hvad meningen med livet er, for det har han jo med Gideon Ouseley i ryggen en helt fasttømret mening om (fra en sagnomspunden tømrer).

Mvh

Ole Bjørn :o)