Som du dog kan blive ved, Arne.

Problemet er stadig dit Arne, for du har ikke givet os en begrundelse for, hvordan spørgsmålet om verdens eksistens kan være meningsfyldt. Dine følelser ændrer ikke noget ved det faktum, at hverken du eller andre nogensinde kan besvare spørgsmålet. Dine følelser lægges ikke til grund for alle andres opfattelse af begrebet meningsløshed.

Du forsøger heller ikke at besvare det andet tilknyttede spørgsmål, som jo lød:
Det var jo affødt af din egen begrundelse for at anse dit spørgsmål for meningsfuldt. Men det er du også krøbet udenom, for det vil ville vise, at din begrundelse også er meningsløs.

Så nu vi er tilbage på startfeltet, Arne. Du bombarderer os fortsat med det samme spørgsmål, som hverken du eller vi kan besvare. Hvorfor Arne? Hvad håber du at få ud af det? Du kan jo ikke kalde det et udtryk for en frodig og berigende debat, når du er revnende ligeglad med, hvad vi synes om dit meningsløse spørgsmål.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. De digte af Mevlana (i vesten kendt som sheik Rumi), som blev bragt af Thomas og dig i denne tråd, er overhovedet ikke skrevet af Mevlana.

Nu må jeg altså kvittere Arnes intuifantation med en krumme virkelighed:

Det hedder sig godt nok, at de mere kloge narrer de mindre kloge – sludder, er de virkelig mere kloge, så narrer de ikke. Så det er rent snyd, for kun mindre kloge narrer de mindre kloge. Ak ja, meget er for skønt til at være sandt, som det jo hedder sig, men mere er vist for sandt til at være skønt; og for øvrigt, nu vi er ved det skønne, hedder det sig jo også, at nød lærer nøgen kvinde at spinde, men sandt at sige er nøgne kvinder sjældent er i nød, desuden har den der ler sidst bare opfattet vitsen senest, så sku’ vi ik’ lige ta’ den her:

Uden tvivl er man ikke klog
Man er ikke klog uden tvivl
Man er uden tvivl ikke klog
- faktorernes orden er ikke helt ligegyldig!

mvh
Simon

"Jeg kan jo godt se, at min oplevelse af verden meget vel kan være en illusion".

- Ja, men det er så sandelig netop din opgave at undersøge, om din intuifantation dér holder vand, om der er grundlag for slet ikke at gentage hvad andre har fortalt dig af skrøner, før du sætter dig til tastaturet - ja måske endda intuitionen sku' undersøges for fantasimulige hittepåsomheder? ;)

mvh
Simon

Hej Arne

Det er jo indlysende, at en person, der stiller et spørgsmål, som den anonyme gør, anser sig selv for at være nået til gnosis, hvad det så er. Er det på nogen måde attråværdigt at nå dette og hvad indebærer det?

Du citerer i slutningen af dit indlæg et eller andet digt. Jeg forstår det ikke, det ligner volapyk for mig. Eftersom du citerer det, kan du måske fortælle mig hvordan det skal forstås.

Hvad er "Sandhedens Mirakel" og hvad er "De Evige Sandheder"?

HansKrist er bekymret for min tavshed, men når man læser overskriften på denne tråd så burde man spørge sig selv om man overhovedet ønsker at diskutere på dette niveau. (Undskyld, men dette var en sandhed, om den er evig ved jeg ikke).

Selvom alting er bevægelse (det, som vi kalder for energi), så bliver denne energi til stof når den fungerer indenfor de rammer, som vi kalder naturlovene. Dette er materien og materien kan ikke elske.

For mig er spørgsmålet snarere, hvordan livet kan opstå af denne materie. Først det biologiske og siden det åndelige og sociale liv.

Med det åndelige liv mener jeg stort set selvbevidstheden og ikke en masse esoterisk vrøvl.

Kærlighed hidrører udelukkende fra det voksne, modne menneske, som er helt bevidst om sig selv og som kan se på verden direkte som den er.

Ikke fra det menneske, som betragter verden gennem et slør af illusioner (maya). Ordet illusion henviser til den måde vi fortolker det værende på. Vi betrager virkeligheden gennem et slør af fejlagtige opfattelser i stedet for, i sandhed, at betragte det, som er og lade vores tanke forme ud fra denne iagttagelse.

Denne menneskelige kærlighed har ingen substans, som man kan sidde og "gasse" sig i. Den kommer kun til udtryk gennem handling. Der findes intet som handling. Prøv engang og konstater det selv og lær selv et af livets mest fantastiske elementer at kende.

Begrebet sandhed skrives altid med lille "s". Læser jeg en bog hvor sandhed skrives med stort, smider jeg den væk og går min vej.

mvh