Hej Arne
Det er jo indlysende, at en person, der stiller et spørgsmål, som den anonyme gør, anser sig selv for at være nået til gnosis, hvad det så er. Er det på nogen måde attråværdigt at nå dette og hvad indebærer det?
Du citerer i slutningen af dit indlæg et eller andet digt. Jeg forstår det ikke, det ligner volapyk for mig. Eftersom du citerer det, kan du måske fortælle mig hvordan det skal forstås.
Hvad er "Sandhedens Mirakel" og hvad er "De Evige Sandheder"?
HansKrist er bekymret for min tavshed, men når man læser overskriften på denne tråd så burde man spørge sig selv om man overhovedet ønsker at diskutere på dette niveau. (Undskyld, men dette var en sandhed, om den er evig ved jeg ikke).
Selvom alting er bevægelse (det, som vi kalder for energi), så bliver denne energi til stof når den fungerer indenfor de rammer, som vi kalder naturlovene. Dette er materien og materien kan ikke elske.
For mig er spørgsmålet snarere, hvordan livet kan opstå af denne materie. Først det biologiske og siden det åndelige og sociale liv.
Med det åndelige liv mener jeg stort set selvbevidstheden og ikke en masse esoterisk vrøvl.
Kærlighed hidrører udelukkende fra det voksne, modne menneske, som er helt bevidst om sig selv og som kan se på verden direkte som den er.
Ikke fra det menneske, som betragter verden gennem et slør af illusioner (maya). Ordet illusion henviser til den måde vi fortolker det værende på. Vi betrager virkeligheden gennem et slør af fejlagtige opfattelser i stedet for, i sandhed, at betragte det, som er og lade vores tanke forme ud fra denne iagttagelse.
Denne menneskelige kærlighed har ingen substans, som man kan sidde og "gasse" sig i. Den kommer kun til udtryk gennem handling. Der findes intet som handling. Prøv engang og konstater det selv og lær selv et af livets mest fantastiske elementer at kende.
Begrebet sandhed skrives altid med lille "s". Læser jeg en bog hvor sandhed skrives med stort, smider jeg den væk og går min vej.
mvh