kort sagt så har kristne fået en bibel de ikke kan bruge til at slå andre i hovedet med

bibelen peger ikke på sig selv





https://www.facebook.com/#!/TheGoodLordAbove/photo...4785956/?type=1

aner ikke om det link ovenfor virker

mvh HansKrist.

ingen mennesker kan tage bibelen som deres gidsel og bruge imod andre, bibelen er for alle, ikke kun for nogle der læser den specielt (også for dem) men også for alle andre

Hej Hanskrist,

Tak for dit bibelcitat, som jeg ikke opfatter som "et slag", men - og dette gælder alle citater fra NT - som et visdomsord.

Jeg holder selv meget af Paulus.

"Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud."
- Paulus

T.

ja Thomas bedst er det når Bibelen slår og rammer, først og fremmest de mennesker der vælger at læse i den

på den måde i Frihed (eneste sted hvor Ånden kan være tilstede) kan vi lade os opbygge

mvh HansKrist

Jamen ohøj Thomsen..

”Hvad er kristendom? Der tegner sig et meget forskelligartet billede inden for denne religion, om end Jesus er central”.

- Egentlig er det jo en række elegier om mennesket, der som væsen hæves opover naturens foranderlighed alene ved idéer med uforgængeligheden som stedet hvor tanken kan stedes til hvile, men i en tid hvor hurtig og brutal død med et snuptag slog ned i kraft af krige, mord og hæmoragisk sygdom ingen forstod, men som altså fratog nogen deres dyrebareste eje: historien de selv var del af sammen med familiemedlemmer, venner og deres elskede de kendte så godt, men som ved et solstrejf bare kunne forsvinde i skyggen og glemmes. Derfor alle mindehøjtidelighederne, maskerne af de døde i skabe og sange om dem, elysium og hvad man ellers kunne opfinde med det særlige formål, at give døden et ansigt – evt. som ham på korset, besunget med værdisyn for også senere troende, der med dette symbol så skulle bære visheden om døden ind i idéen om evigheden.
Religionen er egentlig bare retorik, mens selve meningen med retorikken er det væsentlige, enten at forholde sig til og internalisere eller afskrive som ganske uvæsentligt. For det handler selvfølgelig om hvordan nogen tackler visheden om de næres såvel som egen død, og dette på en måde så visheden netop ikke forpester levetiden og lægger en skygge over de bånd mennesker knytter. Og da bliver kærlighed altså ved med at være et forhold mellem mennesker med særlige følelser for hinanden, ikke til en Luthersk nationalkomedie om kærligheden som en hellig guddommelig farce, hvor måske særlig mennesker der ikke aner hvor de skal anbringe deres stærke følelser, bare projicerer dem ud på medmennesker stemplet som en guddommelig idé. Men dette spørgsmål har du fået svar på i utallige andre tråd med samme spørgsmål, men der er måske kommet nyt fra gud? ;)

mvh
Simon