Bortset fra den kringlede forklaring på forskellen mellem a og gnosis, er det et virkeligt godt og gennemtænkt indlæg du kommer med her, Michael.

Jeg har hele tiden vidst, at du havde det i dig, så det er rart at se dig folde dig ud. Måske er det dine nye omgivelser, der har givet dig den klarhed i tanken, som du her demonstrerer. Naturen har en rensende effekt på vores opfattelsesevne og tænkeevne, for den bygger jo på en realisme, vi ikke kan komme udenom.

Synd at Hanskrist blot styrter igennem den centreret om sin egen krop uden at give sig tid til at reflektere over dens virkelighed.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Ordet "gnosis" forbinder jeg med den form for viden som man kunne kunne kalde okkult og esoterisk. Aet forbinder jeg med fornægtelsen eller negationen af denne viden".

- I realiteten er ordets gnosis gr. og refererer til to hovedbrydninger a) den videnskabelige indsigt som forudsætning for den rette handlen, b) en rationel filosofisk erkendelse af noget i sandhed værende med reference til idéen om det gode. Det var bare strømninger i tidlige kulturer der gav begrebet en drejning i den religiøse retning, muligt også indenfor kristendommen. Jeg ka' i øvrigt her tilføje, at kristne i den grad har misbrugt den græske kulturs filosofiske hoveder, og fordrejet begreber til uigenkendelighed, ikke mindst for at komme polytheismen til livs.

Men en agnostiker er stadig ateist, man ku’ dele det op som en svag og streng ateist – hvor agnostikeren sir: vi kan ikke vide noget om guder, derfor foreligger muligheden hvis (som Ole sir) der opstår en klar viden om fænomenets evne til eksistens. Dog vil den strenge ateist sige: vi har ingen grund til at antage noget om guder som andet end en idé, det pålægges den troende selv at bringe evidens til torvs, og overfor agnostikeren sige: hva’ er årsagen til at agnostikeren sætter døren på klem for mulig guddommelig skabelse, ligger der en særlig ”usikker viden” til grund for dette, som vi må vide noget om? ;)
Grundlæggende afviser vi ateister guder i forklaringsmodeller, fordi det som Occam (William of Ockham) sagde, fører til meningsløshed at tilføre mere end de nødvendige forudsætninger for vore antagelser om verdensbilledet, med ref. til Occams lille barbersalon. Han var skam troende nok, den gode Occam, og sagde: ’there is no way of knowing with clear certainty either by reason or experience that such and such a form is within us, or that such and such a substance within us has the property of intelligence, or that such and such a soul is the form of the body … We hold these three truth by faith only’. Men tro i sig selv, går altså på tværs af den opr. meningsbygning med gnosis, og det går helt i det rene ingenting at bygge mulig erkendelse på basis at tro alene – det var jo viden der skulle være basis.

Det er naturligvis umuligt at Arne ka' være agnostiker, idet han ikke alene sætter døren på klem for guders evne til eksistens, for han ser sågar det guddommelige i såvel verden, universet og i sig selv. Div. ref. til agnostikeren Arne, har selvfølgelig derfor altid været en humorisme og vil fortsat være det.

Mvh
Simon

Og hvad vil du så hævde at ordet betyder i morgen, Arne. For dine forklaringer af, hvad du mener, skifter jo som vinden blæser.