Du fatter ikke en skid simone, eller også vil du ikke forstå. Du er stadig glat som en ål simon, du nægter at forholde dig til din måde at debattere på, hvor du personforfølger, intimiderer, latterliggør, ringeagte og belyver folk i et væk, som en besat syg mand er du, og det er både trættende og ødelæggende, og ja kvalmende at en gammel mand som dig kan finde på at gøre dette.
Men okay da, lad os kigge på dit udenomssnak.
Jeg tror ikke engang Arne er interesseret i at diskutere dine følelser (for mig), slet ikke jeg
Nu skriver jeg ikke mine indlæg ud fra hvad Arne skulle være interesseret i.
Jeg har ikke følelser for dig, men du er følelsesmæssigt ramt dybt ind i din sjæl af personerne, arne og undertegnede fx, ellers ville du ikke personforfølge, intimidere, ringeagte, latterliggøre og belyve os i et væk, konstant opdækning. Som om du slet ikke kan begrænse dig, men skal være med i alle tråde. Hvorfor skal vi hele tiden erfare dig tvangspræget syg optræde i alle tråde, selv tråde der ikke interesserer dig? Slap dog lidt af mand!!! Er du arbejdsløs???
aldrig har set dig skrive interessante indlæg med en virkelighedsforankring, andre debattører kunne se noget relevant i, hønsemand.
Det skal du skrive og har du skrevet i stort set hver en henvendelse eller reaktion på mig eller mine indlæg. Du har pr def delt debatten op i et OS IMOD DEM infam show. Meningsløs og totalt intetsigende for alle, fordi du skal pr def sige det samme negative snak om dem du personforfølger, intimiderer, latterliggør, ringeagter og belyver. Kors hvor denne din stil keder som den ødelægger debatten for os.
At andre debattører ikke kan se noget interessant i mine indlæg er nu en stor løgn, selv du har læst, set, de roser, den anerkendelse, der gang på gang kom fra Kræn-p; Fl Vang; Anne; Dot; Oscar; Thomas (selv Therese der havde 2 - 3 liv, Hanne - Therese - Marianne etc); med mange flere fra religionsdebatten og her. Dernæst har jeg fået utallige private mails, henvendelser, og har efterhånden en del venner på facebook hvor interessen primært er mit skriv (hvor mange er du blevet personligt gode venner med via din debataktivitet?). Flere skoleklasser (både lærer og elever) har henvendt sig til mig, såvidt kristendom, i forbindelse emneuge eller opgaver de er igang med. Nå men i sin tid havde disse roser, skulderklap, en vis betydning for mig, idag har jeg ikke brug for dem, skal ikke noget med dem, men derfor er det da skønt når der kommer en privat mail fra fagfolk, bibliotekarer; akademiker indenfor filosofi og teologi eller bare fra lægfolk der nyder mit skriv. En musiker som jeg ved du sætter stor pris på, har henvendt sig og rost mig (hvis du tænker dig meget godt om vil du måske kunne slutte dig frem til hvem).
En ansat på århus universitet, kommer farende og skriver om min gode pen som hun beder mig passe på og værne om. Men hun spør også lidt uforstående til det religiøse, som hun ikke så godt forstår at værdsætte som det filosofiske, hvor hun finder jeg står stærkest og må have en uddannelse indenfor. Hun sammenligner mig med sine kollegaer og hævder overfor mig at jeg spænder over meget mere end mange af dem. Der bliver en længere vedvarende kontakt mellem os, hvor hun fortæller om den manglende kreativitet på stedet og hvor meget de midaldrende mandlige kollegaer især har det svært (fordi de er gået i stå). Og det er i den forstand hun beder mig passe godt på mine gode pen, fordi hun hævder jeg ikke er gået i stå.
Ja rigtig mange gange har jeg fået at vide, du har godt nok en god pen. Et udtryk jeg faktisk ikke kendte før jeg mødte den som roser jeg modtog for mit skriv.
Har du lyst til at pine dig selv, så er her mere af slamme slags pral om hvor dygtig folk har fundet mig (1)*
Alt dette ovenfor, mest fordi jeg ved hvor meget det vil irritere dig, du der bestemt ikke har nogen god pen, men skriver forfærdeligt opstyltet og knudret (som bamse bjørnen også sagde til dig). Sorry, men du kan bare ikke skrive, så det fanger, fænger og griber nogen. Og indholdet er latterligt, det er nøjagtig den samme elendige religionskritik vi har hørt nu i over 10 år (om din banale litteratur snik snak er interessant kan jeg ikke vurdere, mig siger det ikke meget, men det er ej heller noget der har min store interesse). og ja det er lige så trættende som trivielt. Og så kan du intet naturvidenskabeligt, der har aldrig været en tøddel af noget naturvidenskabeligt interessant i hvad du skriver, højst kan man se du fra tid til anden læser artikler i Information og så lader du som om du forstår dig på emnet, men det er på avis artikel niveau alt det du fra tid til anden tør bræge op med af mere eksakt naturvidenskabeligt stof. Nogen dyb forståelse har du tydeligvis ikke, men som sagt (af mig) er du sproglig student, bestemt ikke på den matematiske fysiske linie du har gået.
Og det var måske så revisionen du kunne gå i gang med, i stedet for at pille navle for åben skærm på en debat. Tænk over det, det ville fremme det såkaldte etiske debatniveau, og ikke så lidt endda, for heller ikke dine følelser, er særlig interessante at debattere. God fornøjelse med arbejdet ;)
God fornøjelse med arbejdet ;)lol, du er ikke i nærheden af at kunne indtage den position i forhold til mig. Nøjagtig som da du i dine fantasier så bamse som værende en slags mentor for mig. Aldrig har jeg betragtet bjørn i den rolle, hverken overfor mig eller andre. Og har han nu også de kvalifikationer og den viden og visdom (disse moralske karakteregenskaber som menneskekundskaber), ihvertfald ikke i en sådan grad at jeg ikke helt klart rager op over ham i alle disse henseende.
Alt det her personligt hårdt mod hårdt, havde du kunnet undgå om du havde forholdt dig til din debatadfærd (og zeff/bamse om han stadig bakker dig op).
Og ja det er uinteressant alt hvad jeg her skriver, som alt andet jeg har skrevet der er uden interessant indhold. lol lol simone, forudsigeligt, hvad andet kan en OS IMOD DEM debatterrorist finde på at sige. Du er stivnet, total voksendød i roen, som du gir den i den meget uheldige rolle du er havnet af følelsesmæssige årsager og personlige problemer.
PS:
nej folk udefra skal også have lov til at læse hvad det er vi slås og kæmper med her på trosfrihed, og de kan ikke læse chatten, så nu kommer det i indlæg, fordi jeg har observeret en interesse fra folk der endnu ikke har oprettet en profil
og iøvrigt er din moralske karakter af en sådan beskaffenhed at du ikke er i den position nogensinde at ville kunne give mig gode råd, så du kan godt spare dig, jeg respekterer dig ikke som menneske, som jeg gjorde i 2003, hvor jeg vitterligt ventede og forventede noget af dig, men det var bluff, rent bluff, du var ikke filosofisk kompetent, det tog mig lige nogle år at konstatere dette, og jeg fattede mistanke, da årene gik og der intet filosofisk relevant og interessant kom fra dig af, og da vi så skulle krydse klinger, var du blank, total blank,
og iøvrigt 'hader' jeg det her hårdt mod hårdt, men det skyldes at jeg havde en pause fra trosfrihed og så dukker jeg op igen, og ser at du fortsætter din facon med personforfølgelser, intimideringer, latterliggørelse og ringeagtelse andre. Og da jeg lige kom fra religionsdebatten hvor vi (Fl Vang og undertegnede, havde en rigtig god debat med ateisterne) blev jeg simpelthen så skuffet over at se hvordan du stadig teede dig som et lille barn simon. Derfor er jeg for en tid gået ind i at sætte hårdt mod hårdt overfor dig og zeff/bamse
(1)*:
Ovarium skrev:
"Ingen af de ivrigt debatterende udi kristologien og eksegesen har på noget tidspunkt beskæftiget sig med troens forudsætning eller dens uafviselige påtrængenhed.
Gud som en realitet er for disse troende en selvfølge.
Gud som en realitet er for disse troende uden for debat - out of question"
Mentor svarer:
Men hvordan forholder det sig med de ivrige kristdebattører så som:
Ahl (lidt distant og observerende)
Esther (den tanteglade troende)
Flemming Vang (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)
Hanskrist (stormvejr, drøn på, noget usammenhængende og ikke helt vellykket Paulus-fan)
Jmp (den misforståede udsagnsproducer med påståede paradokser)
PeterRubæk (den urbane, velovervejede, lidt kedelige)
Serotonin (bortset fra hjernetransmitternavnet er han en udokumenterende fundamentalist)
Simon2 (den arrige bjæffer – gad vide, om hans deltagelse er en øvelse til noget helt andet)
Visdommen (Han er altså ikke ked af det. Farisæer, det er han. Hans gentagne opfordringer til et andet og helhedskærligt liv implicerer, at han selv er nået dertil – og det er de andre hundehoveder ikke)
For disse debattører synes det meget, meget mere vigtigt at slås om forståelsesterritorier, om menneskevedtagne, diskutable holdninger, om teologiske ligegyldigheder (ganske ligegyldige for den gemene religionsforbruger), om størrelsen af eget eksegetiske areal og en hel del mere teoretisk pjank.
Hvorfor tør I ikke tage hul på det helt anderledes vigtige og helt essentielle spørgsmål:
Er der en gud?
Hvis ja! Hvad får os da til at antage dette?
Berøringsangsten over for dette spørgsmål er så enormt og implicit tilkendegivet.
Denne tilbageholdenhed tilsiger mig, at denne tilbøjelighed over for troen på en gudseksistens bunder i angst, biologisk uduelighed og forsikringsmentalitet.
Hvad er det, I troende, som får jer til at hænge i skørterne på en indbildt gud
Ovarium svarer igen:
Du er vist nok lidt naiv, mentor.
Hvis du prøver, at 'blade' tilbage i de mange indlæg, der har været på denne debat, vil du opdage, at de flittigste deltagere viger langt uden om de eksistentielt vigtige spørgsmål, som du også har stillet. De finder det meget mere selvbekræftende at lege teologer og eksegetiske tusindkunstnere.
Det er dog stadig mærkværdigt, at disse bekendere til den samme tro og den samme gud ikke helt anderledes kan enes.
Naturligvis skyldes denne diskrepans, at det hele religionskompleks i enhver henseende er menneskeværk.
Den eneste, der udskiller sig lidt fra det amatørteologiske snadrefad, er Hanskrist. Ikke at jeg er enig med ham (det er for øvrigt næppe muligt for nogen at være). Hans tankers vanvittige flugt til keyboardet er så sprælsk, at det må imponere. Det er næppe tilfredsstillende for ret mange at 'nøjes' med at iagttage disse verbale saltomortaler; men prøv med lidt tålmod og læsning af mere en et af hans indlæg; da vil du måske fatte lidt af denne vildmands ellers ret slørede ideer.
Men så kom et overraskende respons fra Oscar (kompetent akademisk trænet debattør (som Ovarium og Mentor også) der bestemt ikke bekendte sig til den kristne tro) om du husker ham.
Oscar
Det kan godt være, du har ret i den betragtning.
[Men der er det specielle ved Hanskrist, at han må ord- og meningsblomstre. Så kan du prøve, om du kan finde noget holdbart og brugeligt i hans ordspray.
Jeg har sat en månedstid af til at genlæse James Joyce: 'Ulysses, efter en genlæsning af sammes 'Portræt af kunstneren som ungt menneske' – og så får man afsky for den katolske lære (dengang).
Når jeg nævner James Joyce i forbindelse med Hanskrist, er det, fordi begges udtryksforløb i ord og associationer ikke er så forskellige.
Hvor Joyce springer rundt sammen med sine personer, springer Hanskrist rundt sammen med sine tanker i noget, der til tider er miskmask, men til tider findes der ved åbenhed over for ordvulkanen et interessant syn.
Men sådan helt ligetil, det er han sgu ikke.
Svar
Citer
