Jeg aner ikke hvor mange sind jeg har, men det er nok betydeligt flere end syv.
Hvad jeg skriver på religionsdebatten kommer ikke dig ved medmindre du besvarer et indlæg her og undlad venligst det. Jeg vil gerne være fri for at den debat bliver forplumret af dit evindelige vrøvl.
Jeg ved ikke hvor mange år jeg har været på de to debatter men det forekommer mig, at i disse år har du ikke forandret dig det mindste, der sker ingen udvikling og som bekendt, så ”skifter en klog mening, det gør en tosse aldrig”.
Det er utroligt, at du ikke kan se, at det er dig, som ødelægger debatten og som er skyld i at den ikke vokser. Det er dig, som evindeligt fremfører dine selvoptagede tirader, der ikke levner plads for andre synspunkter, andre opfattelser – ja, du aner ikke engang hvad en opfattelse er - end dine egne.
Hvornår har du sidst accepteret at en debattør har en anden opfattelse end din egen?
Problemet er, at selv blandt dine egne, de kristne, har du en selvdannet mening, som går på tværs af deres konsensus. Det er du meget stolt af, oprindeligt måske med rette, men du forstår ikke at formidle denne forskellighed fordi du aldrig er gået i dybden med det og fordi du ikke kender din egen begrænsning.
Du taler om samtale, men du samtaler aldrig for du aner ikke hvad en samtale er.
Du vil gerne have, at jeg opfatter på samme måde som dig og det har jeg på ingen måde lyst til. I årevis har du fortolket hvad jeg skriver i stedet for at overlade til mig selv at forklare det. Desværre har dette efterladt et forvrænget billede af det, som jeg mener, især fordi jeg ofte bruger ord og begreber som andre bruger men i en anden betydning end den officielt vedtagne.
Jeg er ikke disse andre og i en samtale ville jeg kunne redegøre for hvordan og hvorfor jeg bruger de ord, som jeg bruger. Det kan ikke lade sig gøre med dig rendende, og konstant, bidende mig i haserne og fortolkende det, som du ikke selv forstår. Selv nu hyler og skriger du på chatten ud fra din mangelfulde forståelse.
Flemming Vang er måske en smule klogere end dig, men selv han bilder sig åbenbart ind at jeg tror, at historien om Kain og Abel er foregået i virkeligheden, hvilket jeg også vil korrekse ham for i mit næste indlæg.
Tror I, at jeg er idiot?
”Takes one to know one” var jeg lige ved at skrive, men det er ikke korrekt. Det er hvad man siger om kloge mennesker. En idiot vil aldrig kunne forstå hvad en klog mand siger, alt idioten ser er nødvendigvis hans eget spejlbillede.
Problemet med jer nede i den kristne brønd er, at I tror, at I har patent på virkeligheden, men det har I ikke.
Virkeligheden fandtes lang tid før jeres lille religion blev opfundet og den vil stadig være der når jeres religion er forsvundet igen. Opfatter man verden nede fra denne lille brønd, så bliver ens udsyn meget begrænset.
Har du fået læst Kræn-P´s Bhagavad Gita? Har du fået læst noget af Krishnamurti? Har du læst Thoreau? Har du læst Jacob Wolffs bog, ”Jobs Tårer, således, at du kan udvide din horisont?
Nej vel? Du gider ikke, at læse noget der strider imod den opfattelse, som du selv har dannet dig ved læsning af en række middelmådige filosoffer og selv dem forstår du ikke, men putter dem bare ind et sted i dit eget selvopfundne verdensbillede.
At vi andre ikke ønsker at antage dit verdensbillede respekterer du ikke. Jeg håber ved Gud ikke, at du stadig er af den opfattelse, at Jorden blev dannet for 6000 år siden ved at Gud sagde: ”Der blive lys”, for så bør jeg tale til dig på en helt anderledes venlig måde.
I en samtale mødes to forskellige opfattelser i gensidig respekt for hinandens forskellighed og enhver forandring af opfattelsen sker på basis af den samtale man fører idet man lytter til den anden og lærer noget nyt.
En samtale er en gylden lejlighed til at få efterprøvet sine egne standpunkter. Det er så let at finde en konsensus i sig selv, men så snart meningerne kommer ud i det fri og møder modstand, så indser man måske, at nogle af ens egne meninger ikke holder vand og så sker der en naturlig forandring. man behøver ikke at "gøre" noget, det sker helt af sig selv.
Ved du, at det kræver stor ydmyghed, at skifte mening? hvorfor tror du, at det gør det?
Din tilgang til psykologi, filosofi – ja selv til kristendommen – er følelsesmæssig og ikke forståelsesmæssig.
I en samtale har jeg ikke brug for endeløse henvisninger til bøger og filosoffer, som jeg ikke har læst og ikke gider at læse. Du burde have integreret alle disse i din nuværende opfattelse, men det har du ikke gjort fordi du i virkeligheden ikke har forstået hvad de siger og derved gjort det til dit eget.
Du hyler konstant mod Simon, Zeff og hvem ved jeg, og faktisk er det lidt interessant at observere at du overhovedet ikke kan se at du gør dig skyldig i netop det, som du bebrejder dem. Jeg ved ikke hvornår Simon har trådt på din sukkermad, men fri os andre for dit personlige nag og find en eller anden skrigedebat et sted hvor dine jammerhyl vil passe bedre ind.
Du skal ikke skrive om mig og hvad jeg mener, det kan jeg gøre meget bedre selv.
Vi har da alle sammen betydning også selv om vi er deltagere på en microdebat, men hvis vi ønsker at denne debat skal vokse og få nye medlemmer så må dine tirader ophøre.
Du skræmmer nye debattører væk for de får aldrig lov til at respektere deres egne meninger og holdninger. Du skyder alt og alle i sænk næsten før de får startet, med dine populærvidenskabelige og lommefilosofiske udgydelser. (Jeg var ved Gud lige ved at skrive ”betragtninger”, men heldigvis greb jeg mig selv i det). Kort sagt, du tillader ingen, at have en anden opfattelse end dig selv.
Apropos det med at "gribe sig i noget", så skriver du et sted at du er begyndt at gå til yoga. Uden for de pseudomiljøer, du sikkert frekventerer, i den virkelige yoga, har begrebet ”selvkontrol” stor betydning. Men det er lige så svært at forstå dette begreb, som det er at forstå begrebet ”disciplin”. For de fleste svagt begavede bliver det vist mest opfattet som at gøre vold mod sig selv, hvilket er en uvidenhedens handling.
Vær så venlig at stoppe din personforfølgning af Simon og andre. Dit personlige nag er din egen sag, vi andre gider ikke, at høre om det. Og sæt dig så ned og genlæs dine filosoffer. Smid det væk, som du ikke kan bruge og integrer det, som du kan bruge i din egen opfattelse.
Tal for fremtiden ud fra denne, din egen opfattelse. Vi andre gider ikke, at læse dine bøger, vi vil hellere fortælle om, hvad vi selv har lært af vores liv. Men, som sagt før: Én, der forstår at lytte, finder man ikke hos dig.
Du har kun ét liv og der findes 7 milliarder som dig på denne planet med hvert deres liv. Tror du virkelig, at du har oplevet alt hvad livet kan give? Du kan ikke leve alle de liv, som der er mulighed for at leve, så lyt til de, som har levet et andet liv end du har. Lyt og lær, det kan være fantastisk spændende, at høre om andres liv og så indgå i en eventuel samtale med erfaringer fra sit eget.
På den måde kan vi uddanne os i fællesskab. Ved at lytte og lære og ikke ved at ensrette vore meninger. Lad Simon være den han er og lad Ole Bjørn være den han er og vis os så hvem du selv er. Tag eventuelt til genmæle hvis du er uenig.
Hvem er du, HansKrist, bortset fra det tidsfordriv, som du hele tiden beskriver. Har du prøvet at gå i psykoanalyse eller er alle nutidens psykoanalytikere dioter, som ikke fatter halvdelen af hvad du gør.
Prøv engang. Det kunne blive en ny livserfaring som du så kan henvise til, at du selv har prøvet.
Svar
Citer
