Noget lidt andet…

Yonder, lightening other loads,
The seasons range the country roads,
But here in London streets I ken
No such helpmates, only men

A. E. Houseman, from ”A Shropshire Lad”

mvh
Simon

Go'morgen, Simon
,
... og tak for ord og digte, som jeg altid glædes over ... og overraskes af
Jeg kiggede faktisk på bogen om Knud Rasmussen sidst jeg var i en boghandel, og måske vil jeg investere i den. Han var en elsket og beundret mand, passioneret men også splittet, fordi han aldrig følte sig helt hjemme. Der var altid en længsel i ham, uanset om han var ude eller hjemme i Danmark.

Kender du bogen "Festens gave"? En skøn lille bog med fortællinger og oplevelser fra hans mange rejser til "Menneskenes land" og mødet med isen eskimoiske kultur og natur. Den kan findes frit tilgængeligt her på nettet, og er helt bestemt et kig værd.

Det er dejligt, at du skriver herinde igen ... jeg har savnet dine ord og skriv.

Kærligt

RoseMarie

Hej RM..

Ja, har den faktisk i en original udg. fra Gyldeldal med forsiden prydet af en stor bepilet brunbjørn, som tydeligt ikke rigtig ka’ se forskel på børn og andre madvarer, og nu sidder på mavsen af denne moders lille eskimodreng med mavelaks fra Utokok i sine glubske øjne. Det er forrygende historie når det er allerbedst, og forstod man ikke straks Jørn Riels o.a. rejsendes fascination, ja så… – arvede en masse rejsebøger fra farmand, deriblandt denne.
Ja han var dygtig, Ellens elskede Knud, og det er altså et sjovt portræt man får gennem hende i den ”Kære Knud” – desuden en indvielse at blive indviteret ind i denne spændende tid, hvor der jo virkelig var noget at opdage på egen krop. Lige så sjovt er det, at se forskellen mellem fortidens og nutidens livsomkostninger. I dag gælder mangt og meget åbenbart bare om at blive så gammel som overhovedet muligt, uanset at knokkelværket knirker ved hvert et helvedes skridt og at samfundets øvrige oppegående borgere kun regner ældre mennesker for økonomiske omkostninger; hvorimod det i tidligere tider gjaldt at erobre verden med hud og hår, med livshistoriens naturlige afslutning som indlysende konsekvens. Folk må stille sig nøjagtig de spørgsmål Tage Voss stiller i sin fremragende litteratur: om det virkelig er umagen værd at blive gammel, overflødig og udaset i nutidens samfund, eller om det går an at se sin død i øjnene og udfase livets oplevelser med modigt sind, mens kroppen nu ér i vigør og sanseapparatet fungerer nogenlunde tilfredsstillende? Der var ingen tvivl mulig i Knud Rasmussens livsanskuelse, som én blandt den tids mange udfarende, hvor kærligheden og afsavn var lige så virkelig som i dag, hvor mange mennesker næsten ikke synes at kunne bære deres følelser og alt for virkelige forestillinger!
Og det ér virkelig en fest at mose sig gennem ”Festens gave – eskimoiske Alaska eventyr”, så lad os begge gi den videre til enhver med øjnene på stilke, og er man helt og aldeles eventyrlysten, kan jeg anbefale en tur på Svalbard hvor der findes adskillige polarbjørne med sans for oppegående maver! ;)

mvh
Simon

HAPS!

ØV!