Tilføjelse - og forhåbentlig til trøst:
En elsket hunds afsked:
Jeg stod ved din seng i aftes - jeg kom for at få et lille klap
jeg kunne se, at du græd og fandt det svært at falde i søvn.
Jeg hviskede stille til dig, mens du tørred en tåre bort
"Det er mig", "Jeg har det fint, hvor jeg er"
Jeg var tæt ved dig, da du drak din morgenkaffe.
Du tænkte på de mange gange, din hånd rakte ned for at nå mig.
Jeg var med dig ved min grav i dag, du tager dig så smukt af den.
Jeg ønsker at fortælle dig, at jeg ikke ligger dér.
Jeg gik med dig mod huset, mens du fumlede efter nøglen.
Jeg satte stille min snude mod dig og sagde: "Det er mig"
Du så så træt ud, og du sank ned i en stol.
Jeg prøvede så hårdt på at lade dig vide, at jeg jo stod der.
Du sad der meget stille, så smiled du og jeg tror, du vidste ...
I aftenens stilhed var jeg meget tæt på dig.
Når tiden er rigtig for dig til også at krydse broen
vil jeg skynde mig hen for at hilse dig, og vi vil stå der side om side.
Jeg har så mange ting at vise dig, der er så meget for dig at se.
Vær tålmodig - lev din rejse ud ... og kom så hjem for at være med mig.
.... fundet i mine gemmer - og måske til trøst for dem, som har mistet en firbenet ven. ...
m.v.h. - og med en tåre i øjet
Zenia
Svar
Citer
