1
registreret Arne Thomsen
680
gæster og
191
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20633 - 07/05/2016 21:47
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Her i aftenstunden, nattens lillesøster, med sin uendeligt høje hals i mørkeblåt, atter lidt Højholt:
Tumult 1. Ret op i sol en højstammet fyr med sin træge sved og kogler der springer op, knastørre, og af og til et lille frø der med en flortynd vinge forlænger sin korte vej ned, og jeg tænker her i den lette skygge på de frø deroppe, som ikke har vinden, men fugle eller egern får fat i, og på H.C. Andersen, der slæbte sin store florvinge gennem det meste af Europa i så mange år.
*
Personen på toppen
Jeg drømmer om et digt lige så indiskutabelt som at hovedvej A15 trækker sig op over bakken med fire lastvognstog sejt krybende, op, opad indtil gedehamsen heroppe nejer for vindtrykket. Jeg drømmer om et digt som beskæmmer gulspurven firbenene og de mangefarvede fluer – et digt som en Scania Vabis i slæbegear – og hvad får jeg når stilheden pludselig ruger gaver ud? En skovdues lokken nede fra skjulet og lærkens højlydte trilren med tyttebær ud over himlen den skyfri!
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20636 - 08/05/2016 17:30
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
Forår, Højholt og højtidsdage af de talrige, det er tiden, vi har og er i lige nu ... her efterfulgt af Piet-ismens ord og toner ;))
Når de lyse lærker synger over Danmark, og lune briser vifter mod din strand, og de gyldne agre gynger over Danmark, så længes jeg mod dig mit lille land.
Og så mindes jeg det sommersind derhjemme, de solskinsbygers lune rige spil. Dine bølgers røst og bøgeskovens stemme og véd det er hos dig jeg hører til.
Når de mørke skyer luder over Danmark og marken ligger vintersortned hen, og de kolde storme tuder over Danmark så længes jeg mod dig mit land igen.
Og så kender jeg jo styrken under spøgen, som vinterhærget trodsigt holder stand og ved løvbrudstid står grøn igen som bøgen så ved jeg, jeg har rod i dig, mit land.
Når den store verden lytter til en tanke, et ord, en stor bedrift herhjemme fra, så fornemmer jeg med fryd mit hjerte banke, det er den stamme du er rundet af.
Og når alle veje åbnes over Jorden for danske og for det vi vil og kan, må min tanke gå med tak til dig i Norden... jeg elsker dig, mit lille store land!
Piet Hein
Åh jo, han kunne nu også noget med de ordbilleder og det knivskarpe blik :))
Go'este hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20642 - 09/05/2016 15:09
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Ja, han er mageløs – hvad der måske var ikke så lidt af et problem – og hører absolut til blandt dem jeg i en særlig tid sætter stor pris på; med en smule distance til det private, ka det være svært at se forskel på det i den tid så personlige; så mange særlig artige indtryk fra det omgivne fylder, man bliver tung, må dovent lægge dem fra sig, glad…
Sommerhav
Mit sommerhav, vel mødt igen saa blankt og sporløst ubetraadt, som da engang for første gang du fyldte blidt mit blik med blaat, – mit hav med lyse drag mod land og luftig leg af fjedret kræ, og duft af udve – solet salt og oljet baad og tjæret træ.
Med undren saae man sidenhen mod nord i samme sommersø fontænens hvide hængebirk paa hvalens sorte vandreø, og atter af det samme hav mod syd i smeltet tropebugt en stime flyvefisk slaa op og følge med i svalens flugt.
Ja, havet krummer kloden rundt og holder kuglen i sin favn. Det kalder ud til stedløshed og leder hjem, igen i havn. Det vækker hjertets verdenssult men stilner til den store ro, behovløs mellem enkle ting paa morgenstranden ene to.
Et fliget øland med et hav i hjertet ligger om vor rod. Det gav os søens vandresind og vide syn at stunde mod. Velkommen atter, sommersum af tid hvor tidens uro tav og bare blæst og bølger sang, Velmødt igen, mit sommerhav
- Piet Hein.
Tvelys
Til Bodil Bech
Udspændt som et sejl under solen duvende med det blaalige skib, kastet som en sten i strandkanten kvalt i sol, er du selv det største lys!
Og her hvor livet flammer, selv næsten brændt til døde, har du hjemme.
Men henunder aftenen, naar hjertet hviler rastløst mellem blaabær, naar lyngen skyder frem ved næseroden, vifter over kinderne som graner, krummer sig om pandens sten, – ligger du så nær ved solen at du hvirvles som et blad mod baalet.
- Per Højholt.
mvh & god sommernyd! ;) Simon
Redigeret af Simon (09/05/2016 15:12)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20664 - 11/05/2016 04:37
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Mens fuglene i drømmende træer gnubber øjne med en jublende morgentriller, og hvem ku’ ønske sig morgenuret anderledes, ska der lyde et go’morn fra ham den spraglede Pegasus med de gode manérer:
Early Morning Idyl En improvisation
I Herning skyder man ikke John Lennon! Man fniser under plataner og gifter sig men man skyder ikke John Lennon, okay! Man har kirkens morgensalme rullende ned over våd asfalt og gågaden blinker regnspulet med fordoblede butikker men her finder også mord sted! Man skyder måske ikke John Lennon men tro ikke derfor det grinende køkkentøj eller bankernes drejende kamaraer eller lugten af vand! Tag ikke fejl: Her døes! Man skyder ikke John Lennon i Herning men plataner hænger tunge af regn og sygehuset gaber hvidt med overbelyste fødegange og gamle vakler til deres læger mens de første motorcykler tordner i gårdene: Store hjerter slå her, ja men de høres knap nok og ses slet ikke!
- Per Højholt.
mvh & go’ dag med rødderne i grønnebakken, RM..;) Simon
P.s.: lige en til, fra den snaksalige:
Paa morgenens grænse
Grebet og bortført i svalers parabler, blindt som det blik der naar mig fra en fisk paa en tør sten er det øje som svømmer paa havets graa stanniol. Maagernes skrig ligger stumme i græsset som pile, vendt mod den stigende sol.
Dugg over viber i engdrag, et kast af morgenfrisk vind langs det graa spejl kuldsejler i græsset. Blodet stabler sig rødt til en rus i forgrenede aarer, et værkende rum hvor sanserne dør og loft og væg gror til med taarer.
Springer lærkerne ud? Gaar græs i knæ for en morgenfødt vind? – Kvidrer til svar den østlige gren i min vandblinde krone slaar dagen rødder og solen planter sit dirrende spyd her, i sandet mellem mine fødder.
Redigeret af Simon (11/05/2016 05:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|