”En ven, jeg har, siger ofte om deres barnebarn, som har Downs syndrom, at han er uundværlig i deres familie med alt det, han giver, så tænker jeg da, at verden ville være utrolig meget fattigere, hvis det kun var intellektet, som værdsættes”.

- Dels skal man nu ikke romantisere livet med den slags, og dels ikke forklare helheden med kendskabet til enkelte få tilfælde. Det er et livslangt arbejde for familierne, som sjældent har ressourcerne til selv at klare arbejdsbyrden, og når familiemedlemmer der så har ressourcerne selv forsvinder, overlades disse mennesker jo helt i hænderne på institutioner der i stigende grad må prioritere økonomisk.

Det sir sig selv, at man kan elske sit barn uanset medfødte ulemper, ligesom det sir sig selv, at det må være kvindens ret selv at vælge livet udfra disse betingelser. Og det er lige præcis betingelserne man nu kan skabe et billede af, hvorfor altså kvinderne får en mere præcis data at gøre sig tanker om for fremtiden med. Dette har store fordele, idet netop kvinder der så mener de har ressourcerne, kan vælge et liv med barnet til - så vi ikke får så mange børn der ender på institutioner.

Mvh
Simon

Selvfølgelig har du ret på en måde Simon i dine betragtninger her.

Kommer bare til at fryse lidt ved tanken om den måde at se verden på.

Håber altså på, at der stadig vil være plads og råd til mangfoldighed - også uden at måtte sortere for mange liv fra. ...

En af de unge fra "Undskyld, vi er her endnu" erklærer selv, at hun repræsenterer en uddøende race - og det håber jeg ikke bliver tilfældet, for så tænker jeg altså, at mennesket i sin uforstand begynder at lege overdommer. ...

Store spørgsmål, som vel i sin essens handler om, hvad der kan give mening og kvalitet i livet mellem fødsel og død her på Jorden. ...

m.v.h.
Zenia

Käre Zenia.
Er du nu helt sikker på at du oprigtigt håber at börn med bl.a. Downs sydrom ikke bliver färre, jeg mener som Simon at jo färre börn der skal behandles igennem et helt liv, jo färre ulykkelige börn og foräldre vil vi få, disse foräldre gruer jo alle for hvordan det skal gå deres syge börn når de selv er väk, det er vist ikke let at sätte sig i disses sted, med de spekulationer det leder til.
Du mener at vi gör os til dommere, jeg vil snarere siger til barmhjertelige sameritanere, der sparer mennesker for et extremt dårligt liv, det gälder både börnene og foräldrerne, så hvorfor blande en religion ind i billedet, der stiller umenneskelige krav for at täkkes ??????
Jeg har väret gift med en meget katolsk kvinde, hun mente at alle handdikappede börn skulle aflives ved födslen, en noget uhyggelig mening at have.
Jeg skal ikke stå til "regnskab" for nogen guder, så jeg håber at der bliver färre uhelbredelige börn og foräldre der af denne grund får et misserabelt liv.

Godmor´n i Nord:

Det vil nok ikke undre dig, at jeg trygt lægger det i højere magter, hvad som skal ske med den menneskelige udvikling.

m.v.h.
Zenia, som slet ikke forstår det, du skriver omkring den katolske kvinde. ... For hvad du sender ud, kommer jo hjem igen ... og er et af Universets ubrydelige love, som jeg ser det.