annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19675501
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2619956
Åndelig Føde 2437460
Et andet syn 2162026
Så er der linet op... 1859794
Galleri
Der var RAV i den/det idag.
Hvem er online?
0 registrerede 819 gæster og 104 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 23 af 29 < 1 2 ... 21 22 23 24 25 ... 28 29 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#1671 - 21/07/2008 12:06 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Arne Thomsen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Kære Arne!

Nu er der kommet en kommentar. Endog fra hovedpersonen selv. Måske ikke lige den type kommentar jeg havde forventet, men livet er som bekendt fyldt med overraskelser. Det er vel netop dette, der gør det værd at leve. chockeret

Hilsen

Ipso Facto


-----------------
"Kristendommen er den mest latterlige, absurde og blodige religion som nogensinde har smittet verden" - Voltaire i et svagt øjeblik, med hovedet under armen pifter
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#1672 - 21/07/2008 12:43 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Arne Thomsen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Kære Arne!

Min lettere overraskelse skyldtes ikke mindst denne beskrivelse af dig selv:

Citat:
"Jeg har læst begge indlæg et par gange, og du kommer jo langt omkring, så "en anden én" (som nogle siger om sig selv her på Sydsjælland) kan hurtigt komme til at føle sig noget "gumpetung"


Det kan man vist kalde et "understatement" der vil noget.

Ganske vist har jeg hørt, at personer med meget høj IQ anvender det meste af deres tankekraft på at virke helt normale og halvdumme for at undgå alle de problemer de qua deres høje IQ netop erkender, at de ellers vil løbe ind i.

Også at nogle milliardærer, foretrækker at se ud som bumser, når de bevæger sig ud blandt godtfolk. Det er vel den eneste måde de kan få nogen til at forholde sig til deres person frem for deres penge på. Howard Huges skulle være et eksempel på en sådan excentrisk milliardær.

Min erfaring er, at desto mere begavede personer er, jo mere selvudslettende og ydmyge er de over for tilværelsen. Her er Albert Einstein nok det bedst kendte og fremragende eksempel, men også Sørlander er et helt jordnært, beskedent og nøjsomt menneske. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at manden var en fyret bogholder på dagpenge.

Vi andre mere "gumpetunge" må som bekendt kæmpe os frem for at opnå lidt større viden og dybere indsigt, og så er det jo heldigt, at vi kan stå på skuldrene af de sande genier som kom før os og gav verden så meget.

Hilsen

Ipso Facto pifter


-----------------------
"Reality is merely an illusion, albeit a very persistent one." - Albert Einstein
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#1673 - 21/07/2008 12:46 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Ipso Facto]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7545
Sted: Sydsjælland
Hej Ipso Facto.

Det er bestemt ikke nogen dårlig idé, efter min mening, at diskutere alvorlige emner i en lystig tone - omgivet af en Einstein, der rækker tunge, og en Voltaire med hovedet under armen - og med dit "råd" om at komme først til dig.

Den slags "skæg og ballade" stimulerer i hvert fald mit humør.

Men dit sidste indlæg her forstår jeg bare ikke:

"Nu er der kommet en kommentar. Endog fra hovedpersonen selv."

Hvis det ikke er dig selv, du omtaler ironisk, ku' du så ikke lige forklare, hvad og hvem du mener - så jeg - og måske også andre - ka' grine med - hvis det er dét, der er hensigten smiler

M.v.h. Arne.

P.S.: Dette er et svar på dit indlæg d.d. 12:06.


Redigeret af Arne Thomsen (21/07/2008 12:51)
Top Svar Citer
#1676 - 21/07/2008 14:07 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Arne Thomsen]
Ipso Facto Offline
bor her
Registeret: 06/07/2008
Indlæg: 604
Sted: Costa Tropical, Spanien

Kære Arne!

Fejlen er min, så lad mig reetablere den for forståelsen nødvendige kontekst ved at citere essensen i dit indlæg længere oppe i tråden, som min lille replik var et "lettere" humoristisk svar på:


Citat:
"Så for at få dæmpet personfnidderet ned igen, må jeg også tage mig selv i nakken og konsekvent ignorere alle indlæg som ikke forholder sig til emnet, men negativt og uvedkommende til personen."

De bemærkninger er i mine øjne al ære værd og ikke ofte set.

Den er den største, som kan overvinde sig selv - er der vist et gammelt ordsprog, som siger.


Piet Hein var just ingen dåre, så jeg kan vel tillade mig, at bringe hans udmærkede gruk om spøg og alvor i venlig erindring, måske i tilknytning til Jens Otto Krags berømte udtalelse om standpunkter - som han selv fremsatte med et glimt i øjet.

Men ellers er der vel ikke særligt meget at grine af i det svar jeg fik fra Anne, som jeg i respekt for holdningen ikke yderligere vil kommentere, for ikke at træde personen for nær.

Iøvrigt er jeg nok noget arveligt belastet, idet min fars slægt gennem tre generationer om sommeren var teltholdere på Dyrehavsbakken mellem gøjlere, jonglører og andre artister som morede og underholdt godtfolk med alskens løjer.

Som dreng trak min far figurer op i skydeteltet med de mekaniske figurer, der endnu i min barndom blev drevet af min fars tante og onkel Hilbert. Det lå lige efter Kramers Variete, hvor man i min pure ungdom fremviste talgeniet Gerhard Mortensen, en simpel bondedreng fra Lolland, hvis evne til hovedregning med store tal endog overgik den tids elektriske regnemaskiner. Ved siden af Kramers lå toiletterne, som blev bestyret af min fars onkel Robert, som var en driftig forretningsmand. Måske lidt for driftig, for nogle i familien kaldte ham "Kong Lort".

Da jeg var 12 år gammel holdt jeg 2 ugers sommerferie hos min fars kusine, der drev forretningen "Faldgrubben", i folkemunde kendt som "fald-ned-manden". Bagved lå et lille grøntmalet hus, hvor jeg boede sammen med familien. Lige ved siden af lå spåkonen "moster Ida", som udover sin spådomsvirksomhed også drev luftgynger.

Min fars kusines mand var klovnen Rudolf, som sad på pinden, og prøvede et tirre og irritere de forbipaserende med nedladende tilråb, så de simpelt hen måtte skyde ham ned. Typisk: "Er du fra landet, siden du ikke kan få gulerødderne op af lommen?" Dengang fik man tre bolde for 50 øre og 7 for en krone. Faktisk prøvede jeg et par gange at "falde ned" sammen med Rudolf, for man er vel en rask dreng, som ikke er bange for noget som helst. Min fars kusine var nu ikke just overbegavet. Hun byttede altid om på ligge og lægge og hun omtalte sin mands aktiviteter som: "at falde op og ned". Jeg har nu aldrig set ham falde op, om ofte omkuld, fordi han godt kunne lide en lille en til halsen. Men det var hyggelige og jævne mennesker med hjertet på rette sted.

Så det var alletiders drengedrøm der gik i opfyldelse for mig, da jeg tilbragte hele to uger på Bakken med gratis adgang til alle forlystelserne, når blot jeg var sammen med min fars kusines børn, der var på min alder samt vel- og stedkendte.

Mest fascineret var jeg nu af professor Tribini, denne gudbenåede gøgler og ordkunstner, som min signatur er inspireret af. For at lokke husarene til sagde Tribini: "Entreen er så lav, at man skal bukke sig for at komme ind", og, "lad dem ikke bedrage af andre, kom først til mig!"

Så mit lattermilde væsen og mistro til forunderlige ting og mirakler er nok et resultat af både genetisk og kulturel arv.

I sidste måned mødte jeg her i byen en klovn med rød næse og hele udstyret samt en lille hund, som jeg selvfølgelig faldt i snak med. Altså ikke hunden, da jeg ikke taler dyrenes sprog. Faktisk var han blot en fordrukken bums på flugt fra det tyske mirakel. Han foretrak det frie liv uden socialt sikkerhedsnet og havde udnyttet sit mimiske talent til at legitimere det tiggeri han faktisk levede af.

For at prøve om han var "gejlefast" som de siger i Midtjylland gav jeg ham en omgang ironi: "Tyskerne har sgu ikke været lykkelige og begejstret siden Hitler. Det er lige før man skulle ønske ham tilbage for at få bugt med depressionen og surmulerriet?"

Det lød ud som om han lo, så han havde bestået gejletesten, hvorefter jeg hente et par San Miguel, det lokale øl. Hvormed kan man ellers glæde en fri sjæl som har næsten alt? For en sikkerheds skyld gav jeg ham dog også nogle euromønter som tak for den gode herredømmefrie samtale. pifter Jeg har forresten et foto af den glade klovn, som jeg vil prøve at lægge ind, hvis ellers jeg kan få koderne til at virke.

Hilsen

Ipso Facto


Operationen mislykkedes. Jeg må være blevet slap i koderne og må spørge Arentzen hvordan man gør.
_________________________
"Lad dig ikke forvirre af andre - kom først til mig." - Ipso Facto

Top Svar Citer
#1697 - 21/07/2008 22:35 Re: OM MISSIONÆRER, REFORMATORER og andet godtfolk. [Re: Ipso Facto]
ALH Offline
bor her
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
Kære Ipso Facto

Du skal ikke tage mit afslag så personligt. Jeg erindrer godt vores tidligere debatter i en gensidig respekt, men jeg ved også, hvad slige debatter kan "koste".

Efter at have været ude af debatten en god uges tid er der pt ikke et emne, der kan tiltrække mig i en sådan grad, at jeg vil tilsidesætte min nattesøvn. Du m.fl har nok en anden tid til rådighed, end jeg i det store hele har.

Mvh
Anne smiler
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
Top Svar Citer
annonce
Side 23 af 29 < 1 2 ... 21 22 23 24 25 ... 28 29 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 10:23
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Efter angreb med syre og kniv: Mestervæ..
14/11/2024 17:38
Bomber ved Brasiliens højesteret efterf..
14/11/2024 17:17
Påkørt bro skal rives ned
14/11/2024 16:41
Satiremedie køber konspirationsteoretik..
14/11/2024 16:39
Partier optimistiske inden nye forhandli..
14/11/2024 16:16
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Yoko Ono vinder retssag om John Lennons ..
14/11/2024 16:16
Spansk klimastrid sender ny EU-Kommissio..
14/11/2024 16:00
Man får apostelknogler i metermål i Er..
14/11/2024 16:00
Kun fem procent ryger i Sverige. Men vi ..
14/11/2024 16:00
Jesper Bacher: Mille Sørensen var fornu..
14/11/2024 16:00