Hej Treram.
du skriver:
Igår kom "ånden" over mig og jeg fik hjulpet en god ven med at rydde op i et gl.dödsbo, men det var måske ikke lige den ånd du "tilbeder". jo ved närmere eftertanke kan jeg se at "ånd" kan väre mange ting, så er det bare spörgsmålet om hvad du forbinder med "ånd".
og henvendt til arne skriver du "men det var måske ikke lige den ånd du "tilbeder"?
Nej det er det ikke, arne tilbeder ikke nogen ånd, for ham er det verden og at verden er etc etc.
men sådan som du formulerer dig her treram: "Igår kom "ånden" over mig og jeg fik hjulpet en god ven med at rydde op i et gl.dödsbo", så rammer du ret præcist hvad det er jeg forbinder med ånd/gejst, og ja ekstatisk fornuft (vi mennesker råder over såvel fornuft som ekstatisk fornuft). Gud har at gøre med åndens ekstatiske nærvær og forskellige manifestationer i vores liv. Sådan, disse fænomener, "God himself as Spiritual Presence", har al religion til alle tider været optaget af som det helt centrale.
Den person, debattør, der forstår efterfølgende har forstået mit ståsted og hvad det er jeg tænker på når jeg betragter mig selv som kristen:
The divine Spirit was present in Jesus as the Christ without distortion. In him the New Being appeared as the criterion of all Spiritual experiences in past and future. Though subject to individual and social conditions his human spirit was entirely grasped be the Spiritual Presence ("God himself as Spiritual Presence"); his spirit was "possessed" by the divine Spirit or, to use another figure; "God was in him". This makes him (Jesus) the Christ, the decisive embodiment of the New Being for historical mankind".
It is not the spirit of the man Jesus of Nazareth that makes him the Christ, but that it is the Spiritual Presence, God in him, that possesses and drives his individual spirit. This insight stands guard against a Jesus-theology which makes the man Jesus the object of Christian faith.
vigtig at forstå er at jeg er den eneste her på siden der præsenterer og repræsenterer kristendommen, hverken arne, jan sero, esther, michael, thomas gør det med tyngde og seriøsitet, men de elsker alle at lege lidt med ham Jesus, som de dog ikke har nogen bekendelse til som værende Kristus, da dette ifølge new age er politisk ukorrekt.
RM er skabskristen, usikker og bange for ret at bekende noget i den sammenhæng, da hun så vil få ørerne i maskinen hos simone og bamse, hvorfor hun retter ind. Dette er selvfølgelig en trist historie at man er bange for at ytre sig om trosspørgsmål på en debatportal der ovenikøbet hedder trosfrihed, men sådan er det blevet. På den måde inderliggøres og privatiseres troen, frem for at være noget personligt og et udtryk for vores personlighed og karisma, som vi holder tilbage og skjuler, folk skulle jo nødig få øje på vores begejstring og åndelige udtryk karisma, udstråling og ansigt, vores personhed.
mvh HansKrist