Hej Arne og Hanskrist.
Så var det så den rette "ånd" der kom over mig igår siden i begge to kunne acceptere dele af mit "ånderige" indläg.

Men som tidligere skrevet må det väre meget besvärligt at väre "rigtig" troende, når nu Hanskrist ikke mener at de jeg troede der var rigtige kristne, ikke er det i Hanskrist verden og Arne selvom du hele tiden påstår du ikke er til gudehallöjet, så er det ligesom dine indläg siger noget andet-af og til, men Hanskrist er overbevist at du ikke tilbeder nogen" ånd" og så må vi andre vel fölge trop?.

"Men dér, hvor sandsynlige forklaringer á la Simon jo ikke duer til noget som helst, er da - for mig at se - det fantastiske, vidunderlige, mirakuløse: at verden eksisterer!".

1) Verden er ikke mirakuløs - det er religiøse troende der beskriver hændelser som mirakler.

2) At verden omkring dig eksisterer, er jo netop udtryk for det sandsynlige - verdens eksistens kan sandsynligøres, hvorfor altså en sådan forklaring har en praktisk betydning. Du får atter vrøvlet dig op i en krog...;)

mvh
Simon

"Men som tidligere skrevet må det väre meget besvärligt at väre "rigtig" troende, når nu Hanskrist ikke mener at de jeg troede der var rigtige kristne, ikke er det i Hanskrist verden og Arne selvom du hele tiden påstår du ikke er til gudehallöjet, så er det ligesom dine indläg siger noget andet-af og til".

- Arne er sprogligt set sjov, og det er han fordi han slører tilgangen til meninger netop han påfører livet selv. Og hvad er det akkurat for kulturelle institutioner der overfører meninger om livet på livet selv? Svar: religioner.
En anden morsomhed har altid været hans behændige værgen imod evidenskrav for en lang række dybest set meningsløse spørgsmål, til hvilke der knytter sig et livssyn - med noget der minder om prærogativer. Skulle man døbe cirkelargumentet, ville Arne klart stå fader! ;)

mvh
Simon

”For mig ligner Simons "sandsynlige forklaringer" en indskrænket verden, der vender ryggen til alt det ikke-rationelle”.

- Dette skyldes udelukkende, at du slet ikke forstår pointen med viden og videnskab i øvrigt, som er: at beskrive verdensbilledet (såvel som objekter i det) på så rationel en vis, at beskrivelserne selv har optimal forankring i den verden/virkelighed de er sat til at beskrive. Dette har selvfølgelig stor betydning, idet informationsværdien løser problemer og behov med fakta/viden.


Ole ska’ finde frem til post x. Her får han to redskabsvalg for lokation:
1: fortællingen fra pers. Hans, der ka’ fortælle hvor han tror post x ligger, eller..
2: et kompas samt et kort med pejlemærker, der angiver post x.
3: hvilket redskab vælger Ole til brug? ;)

Ja, det afhænger lidt af Oles evne til at tænke rationelt: men ka’ Ole nu ha’ tillid til Hans’ orienteringsevne, eller foretrækker han med sin egen sunde fornuft at bruge værktøjer, der slet ikke leverer irrationelle slutninger, i sin søgen efter posten?

mvh
Simon