”Jeg tror ikke på, at vi mennesker nogensinde finder "sandsynlige forklaringer" på, at vi og verden eksisterer”.

- Det har slet ingen betydning hva’ du ka’ tro herom Arne, sandheden er nemlig den, at viden vi anvender rent faktisk består af sandsynlige forklaringer – og i en verden, der netop ér sandsynlig i kraft af sin evne til eksistens. Denne eksistens, kan i sagens natur derfor sandsynliggøres i beskrivelser. Hva’ du tror, har ergo ingen værdi som information om verden betragtet ;)

”men jeg oplever, at vi gør det – eksisterer”.

- Fejl. Akkurat dit sanseapparat er et skrøbeligt værktøj, som du kun tillægger betydning i kraft af idéer du har om det. Men hvis du havde været lidt med. udd. ville du vide, at netop menneskets sanseapparatet er meget skrøbeligt og langt fra til at stole på. Dertil kommer kvalifikationen af mange andre cerebrale processer.
Det der har betydning for kvalifikationer af noget eksistentielt, er så langt fra din oplevelsessfære fra dine sansedata, som ku’ bestå af lutter fantasier (hjernens egenproduktion og sammenblanding med andre inputs), eller af en blanding du slet ikke forstod at skille fra hverandre grundet en pludselig biokemisk forandring i hjernen. M.a.o. kan vi med et fingerknips let som intet snydes af cerebrale processer. Så den dur altså heller ikke til validering af eksistentens – hvilket du forøvrigt burde vide ;)

mvh
Simon

"Og så har jeg ingen problemer med at nyde de mange idéer, visioner, fantasier om eksistensen af noget gudommeligt".

- Nejda, pointen var jo også blot dig som den morsomme agnostiker, ikke at fratage dig en tilbedelse af forestillinger du gør dig ;)
Vi må netop derfor antage værdiformidlingen af dine trosanskuelser som øverste prioritet.
Religiøse troende har altid kvalificeret deres psykiske realiteter med en særlig omhu. Men det er netop parallelbeskrivelserne der burde slå nogen i øjnene, en overkvalifikation af oplevelsessfæren, som ukritisk projiceres ud på vores omkringværende verden. Informationsværdien er bare ikke holdbar, det er det hele.

mvh
Simon

”Selvfølgelig forstår jeg - som vel stort set alle - "pointen med viden og videnskab", og den har jeg da ingen anledning til ikke at anerkende og beundre”.

- Og hvordan kommer så denne ”beundring” til udtryk: ved at overføre forventninger du stiller religiøs overtro på videnskaber – var det du tænkte, var udslagsgivende for din forståelse for videnskabelige arbejdsmetoder og deres hensigter?

I årevis har vi set dig blande religion og videnskab sammen. Du har stort set ikke snakket om andet end hvad du forestillede dig menneskeheden aldrig vil kunne vide noget om, og dette i lyset af din egen fortabelse overfor en religiøs symbolik og mystifisme, nøjagtig som om disse uens forhold var ligeværdige alternativer til beskrivelse af virkeligheden omk. os.
Du havde da vel ikke forestillet dig dét ku’ betragtes som en nøgtern tillidserklæring på videnskabers vegne, ja et udslag af nøgtern refleksion på vegne af selve menneskehedens erkendeevne? ;)

”Men at nøjes med dét alene i sin tilværelse, det er for mig at se et uhyrligt fattigt liv”

- Dette handler udelukkende om, hvordan og med hvilke metoder vi bedst beskriver verden, ikke om alt muligt andet. Da slet ikke hva’ du ka’ føle for dit og dat – alle mennesker har følelser Arne, det er bare ikke interessant i denne forbindelse.
Hertil har jeg et utal af gange skr. til dig, at du slet ikke kan føle dig frem til sandheden: du kan ikke beskrive noget med dine følelser, hvorimod dine følelser ka' forvitte ka forvirre det du vil beskrive; noget andet er at reflektere over følelsers årsagsforhold.

Du har i utallige tråde søgt at sidestille tro og viden som ligeværdige alternativer, hvilket bare ikke er tilfældet. Og ’troende’ – som indlysende må forstås som religiøse troende – danner akkurat livssyn på et grundlag af manglende viden, hvilket er et rigtig dårligt udgangspunkt at antage noget om eksempelvis verden udfra, hvorfor religioners verdensbilleder altså er så mangelfulde, at de bliver dårlige beskrivelser som egentlig er verden selv uvedkomne.
Dette er kernen i ateisters (og agnostikeres!) afvisning af religioners verdensbilleder: de er unyttige og mangelfulde beskrivelser af verden såvel som mennesket. Alligevel sidder du fortfarende her på debatten og skriver nøjagtig det samme i et utal af tråde, uden overhovedet at tilføre ny information. Til dette har flere end jeg spurgt dig hvad meningen er, men den ka’ du altså ikke knække for os, er det sådan? ;)

Når du skr. ,,men at nøjes med dét alene i sin tilværelse, det er for mig at se et uhyrligt fattigt liv”, da indikerer du endnu en trosanskuelse for os, nemlig troen på idéen om, at mennesker der som jeg fastholder viden som fundament for livssynsanskuelser, skulle stå i mangel på ”noget” du indiskutabelt selv måtte være er i besiddelse af. Og nu blir det sjovt!, for ku’ du ikke præcisere for mig, hvad det ér for en rigdom du her tænker på, og sandsynligvis i form af egenskaber – men det sku’ vel ikke være det lille træstykke med de små religiøse symboler på, med hvilket du forklarer meningen med dit liv, Arne? ;)

”Så hævder Simon (løgnagtigt), at jeg "tilbeder" sådanne forstillinger. Det kan vist bedst betegnes som værende "urent trav" - mildt sagt”

- Tja, i lyset af dig som ”agnostikeren” der åbenlyst tilbeder artefakter med religiøse symboler, og ligefrem fremhæver troen som et værdifuldt arbejdsredskab i relation til rigtige videnskaber, da må ’tilbedelsen’ vist anerkendes som korrekt anvendt begreb om din syssel dér.

God weekend, Arne – og ta’ endelig mig o.a. ateister med i aftenbønnen; du ved, man ska’ dele hva’ man har med dem som mangler...du bette mystiker! ;)

mvh
Simon