Hr. lægprædikant..

Ja det er svært at være "agnostiker", med dét udgangspunkt - forøvrigt er digte her i tråden ikke kopier i stil med dine (af andres meninger), men derimod selve digtene fremført og omtalt - en poesi der morsomt nok kommer til udtryk i dit hele såkaldte "livssyn"...;)

mvh
Simon

Lidt fællesoplevelse skabt af Gelsted..;)

Det var som et stævnemøde
mellem friheden og folket,
da den jævne mand fik ordet
og talte til urfolket

- Otto Gelsted

mvh
Simon

Hej Simon

Åh ja, Gelsted som en af de mange fastboende i mellemrum og mellemgulv ... og lige midt imellem :))


Vej dine farver mod hinanden,
til deres Brusen er så klar og samlet
som Lysets Hvidhed.

Prøv dine toner,
til deres Samklang er så ren og mægtig
som Altings Stilhed.

Lad alle Længsler storme mod dit Hjerte,
til du er rolig
som Orkanens Centrum.

***

Solnedgang over noret,
der ligger med strimler og striber
af røgbrunt og spejlblankt og sort.
Det skumrer. En ugle tuder
og flagermus svirrer og piber
usaligt og sært og forgjort.

Stærkere blusser himlen,
og aftenrøden drukner
sin glød i det glidende nor.
Det er som vandet er blandet
med blod! Til branden slukner
og mørkningen vokser sig stor.

Fuldmånen stiger, et rige
hvor alt er sunket til hvile
i glemsel og tysthed og glans
og henfarne sjæle kan smile
ad menneskers kranse og krige
og flagermusenes dans.

***

Luften dirrer af sommerhede,
hvide skyer som skove vokser
over blånende tordenmarker.
Torden brøler som tusind okser.

Alle sommerens vejrlig blandes
som en sejd over himmelranden -
skyer, regnbue, himmellysning,
sol- og tordenblåt i hinanden.

Stilhed. Gøgen i hegnet kukker.
Skumringsmarker af pytter skinner.
Som et åndesyn står den hvide
hest i græsset, der gråt fortinner.

Kryddersød af syren er haven,
rød bag regntæpper solen ulmer.
Sorg og lykke i aftenklarhed
nu almodigt i hjertet svulmer.

Otto Gelsted

... og her er han i levende live

https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/f...ller-kristensen

Ha' en dejlig midsommerdag og aften
RoseMarie

Hej RM..


De eneste sande døde er dem, der er blevet glemt
- Jødisk Ordsprog.

Godt nok ka’ jeg være glemsom, men ”Verdenshistorien på grundlag af toiletter” har jeg nu aldrig glemt, en overskrift der sætter Erica Jong’s fortælling Luft under vingerne i gang og som genfandt sig i tanker på rejse rundt i Europa tidligt i firserne – både den og Fanny sattes i et bogskab på et lille hotel, og fortsatte således med at skabe rejser i ukendte øjne. En god måde at overlevere læseværdig litteratur på, en måde jeg selv er blevet overladt litteratur på som andre kan have værdsat – sammen med andet, ligger hendes bog om hexe just på natbordet, apropos det hygsomme samvær omkring bålet med taler og hexehistorier med fascinerende kvinder der udmærket kan give anledning til de særeste drømme.
Sjældent prydes bålet nu om stunder med kunstfærdigt udførte hexe, men hexe på jorden dansende mellem andre, er nu også så meget mere spændende end en enkelt smuksak på bålets top. En tanke der nu vejret er så storartet, godt kan skabe forventninger om spændende båldans, forudsat myter om ædle kropsdele indsmurt i hallucinogene stoffer ikke kun er forbeholdt dansen på Bloksbjerg. Der ligger et mål frihed deri, som nydelsen ved at bade nøgen i verdens skød, den frisindede numsedans om bålet på vegne af tidens kvinder, der verden over blev naglet for livet til anstrengt religiøs ritus, med kvinden reduceret til fødemaskine i kulturfængsler med moral indlejret i pinlig selvfornægtelse; og vé de kvinder der tillod sig fravalget udfra ønsket om selvbestemt skæbne!
At fejre friheden fra selvhadet, må absolut indbyde til fællesdans, og hvilken mand/kvinde ville ikke bede smukke Erica Jong op til dans ved ilden?

(Fra Fear of fifty):

Alkestis på oplæsningsturne

(Til minde om Marina Tsvetayeva, Anna
Wickham, Sylvia Plath, Shakespeares
søster osv. osv. )

Den bedste slave
behøver ikke blive slået
hun slår sig selv.

Ikke noget med læderpisk,
eller med stokke eller med grene,
ikke med totenschlæger
eller en knippel
men med sin egen tunges
fine pisk
& sin hjernes
listige slag.

For hvem kan hade hende halvt så godt
som hun hader sig selv?
& hvem kan måle sig med elegancen
i hendes egen mishandling af sig selv?

Det kræver mange års øvelse
at opnå dette.
Tyve års
listig selvforkælelse,
selvfornægtelse;
indtil genstanden
tror hun er en dronning
& dog også en tigger –
begge dele samtidig.
Hun må tvivle på sig selv
i alt andet end kærlighed.

Hun må vælge lidenskabeligt
& dårligt.
Hun må føle sig som en bortløben hund
uden sin herre.

Hun må overlade alle moralske spørgsmål
til sit spejl.
Hun må forelske sig i en kosak
eller en digter.

Hun må aldrig gå ud af huset
uden at være tilsløret af maling.
Hun må gå med stramme sko
så hun altid husker sin trældom.
Hun må aldrig glemme
at hun er rodfæstet i jorden.

Selv om hun lærer hurtigt
& er ganske begavet,
må hendes naturlige tvivl på sig selv
gøre hende så svag
at hun fusker så glimrende
med flere forskellige talenter
& således forskønner
men ikke forandrer
vores liv.

Hvis hun er kunstner
& tæt på det geniale,
må selve hendes talent
volde hende sådan en smerte
at hun tager sit eget liv
fremfor at overgå os.
& når hun er død vil vi græde
& gøre hende til en helgen.

- Erica Jong, Midtvejserindringer.

mvh & god dans..
Simon

P.s.: Sig det, sig det, universet består af historier
ikke af atomer.

- Muriel Rukeyser – Dagbog.

P.s.: en særlig tak for klippet med Otto Gelsted, jeg ikke før havde set og som rummer så fine sider af manden!
Jeg har antologien af texter fra tidsskriftet Kritisk Revy, helt sjovt derfor at slå ned på det i klippet omtalte om fx Samfundets idé, Gives der et objektivt kriterium på kunst osv. Han døde året efter Sven Møllers interview, kan jeg se, der lige nåede at fastholde digteren og personen, der ikke nødvendigvis fremtræder i arbejderne. Alene tanken om hvad han har været medvirkende til og oplevet, født 1888. Fine sager, god aftning og husk nu på dansen! ;)

mvh
Simon