»Bhagavadgita. Ny dansk oversættelse 2009« udkom den 10. december 2009. Den er udgivet på Forlaget Gammelmark. Den kan købes hos boghandlerne, og prisen er kr. 299 (incl. moms). ISBN nr.: 978-87-993403-0-9.

Bogen er på 174 sider, den er trykt hos Grafikom i Maribo, der er kendt for sin høje kvalitet inden for bogtrykkerbranchen.

Bogmanuskriptet blev i sin tid indleveret til evaluering på Aarhus Universitet. Evalueringen blev foretaget af afdelingen for religionsvidenskab under det teologiske fakultet.

Fra afdelingen blev det indstillet til dekanen for det teologiske fakultet, at bogen blev anerkendt som videnskabelig forskningspublikation. Dekanen tiltrådte denne indstilling, således at bogen nu er optaget i forskningsdatabasen som peer reviewed videnskabelig bog.

Afdelingen for religionsvidenskab har begrundet indstillingen således:

»(1) Oversættelsen indledes med en lang introduktion til Bhagavadgitaen på ca. 50 sider. Introduktionen er skrevet på basis af et solidt religionshistorisk, litteraturhistorisk, filosofihistorisk, forskningshistorisk og virkningshistorisk researcharbejde. Derved formår introduktionen at trække centrale linjer op for læseren, der giver en god baggrund for læsningen af Bhagavadgitaen. Og syntesen imellem de forskellige læsestrategier er ny og ikke set tilsvarende i nogen anden introduktion til en Bhagavadgitaoversættelse. Dette er en af grundene til at bogen kan kvalificeres som grundforskning. I den udførlige introduktion viser forfatterne et stort overblik, som ikke blot beror på en opsummering af tidligere arbejder, men også på en selvstændig syntesedannelse.

(2) At oversætte en tekst fra sanskrit til godt dansk er i sig selv en stor filologisk opgave. Det har forfatterne formået, men ikke kun det. De har balanceret fint imellem det bagvedliggende sprogsystem, og hvordan det kommer til udtryk eller bringes i anvendelse i en bestemt situation og som helligtekst (forholdet imellem langue og parole i Sausurres forstand). Dette viser, at forfatterne har den nødvendige filologiske kompetence, samtidig med at de har et godt religionshistorisk overblik over det indiske område.

(3) Bogen er hele vejen igennem udstyret med et udførligt noteapparat, der henholdsvis forklarer: a) de etymologiske overvejelser forfatterne har haft i forbindelse med oversættelsen (se fx s, 22 note 70), b) hvordan et givent billede, symbol eller metafor kan forstås (se fx anden recitation, note 27), c) den mulige religionshistoriske tolkning (langt de fleste noter) , d) andre forskeres udlægninger, overvejelser eller kommentarer (se fx niende recitation note 11) e) Bhagavadgitaens virkningshistorie (se fx anden recitation note 23 eller ellevte recitation note 13).«(Citat slut).

Der anføres i indstillingen to kritikpunkter. Det første går ud på, at nogle af noterne løfter værket ud af sin religionshistoriske kontekst ved at skabe koblinger til europæisk filosofi, for eksempel til Søren Kierkegaard.

Det andet kritikpunkt går ud på, at forfatterne skyder over målet ved at angive, at bogen tænkes anvendt i gymnasieundervisningen eller til brug for den alment interesserede læser. Bogen er skrevet af universitetsfolk, men også primært til studerende og undervisere på universitetet.

Med venlig hilsen

Forlaget Gammelmark
v/ Kristian Pedersen

PS: Præsentationen af bogen i forbindelse med udgivelsen kan ses her.

Hej Kristian..

Her en lille henvisning til en database, som Jens Braarvig har udviklet og som måske ka' levere lidt gods til øjnene - for godt nok er tråden her gammel, men din interesse flammer sikkert stadig som da den var ny ;)

http://www.hf.uio.no/ikos/tjenester/kunnskap/samlinger/bibliotheca-polyglotta/

mvh & en masse gode hilsner i solen
Simon

Uha Uha, det kan ikke være godt.

Meget hellere blive afvist af de, som ingenting forstår.

"Uha Uha, det kan ikke være godt. Meget hellere blive afvist af de, som ingenting forstår".

- Ka' du lige fluks afkode ovenstående med et forståeligt dansk - hvad taler du om, hvad er det, det ikke kan være godt? ;)

mvh
Simon

Hej Simon

Videnskaben og eksperterne er den nye Gud. Menneskene har glemt selv at se og erfare og ingenting er sandt for dem hvis de ikke har en eller anden ligegyldig empirisk undersøgelse, der kan understøtte deres argumenter.

Jeg har ingen respekt for denne form for videnskab. Det er ligesom med lommeregneren. Vi kunne engang lynhurtigt lægge nogle tal sammen men efterhånden som vi bruger lommeregner, så glemmer vi denne færdighed.

At videnskaben accepterer Bhagavad Gita har ingen betydning hvis det betyder, at den kun har betydning hvis videnskaben accepterer den. Hvis vi ikke selv kan læse den og forstå den, så kan vi lige så godt læse Barbara Cartland.

Det er lidt ligesom det udvandede guru begreb. Højt uddannede mennesker sidder og lytter til små individer og forherliger dem selvom de piller ved deres børn bag forhænget og selv om det er tydeligt at de frembringer ''hellig aske'' ved at knuse små ampuller i deres hænder. Der er ingen grænse for menneskene dårskab.

Den guru, som er valgt af disciplen er et udtryk for disciplens egen uvidenhed og derfor falsk, uanset man kalder denne guru for ''videnskaben'' og tror, at den er enormt betydningsfuld.
Den sande Guru er den, som den uvidende ikke lytter til.

''Videnskaben'' findes ikke, der findes kun mennesker. og mennesket er stort set en idiot.

http://da.wikipedia.org/wiki/Idiot

Var det uddybelse nok.