Det gør mig ondt, at høre om din situation, det er barske sager. Det er også en påmindelse til mig selv. Jeg har hele dette år haft så voldsomme smerter i fødderne, at jeg dårligt har kunnet gå. I sidste uge fik jeg foretaget en ballonudvidelse i forbindelse med mit højre ben og i næste uge skal de afgøre om de vil foretage en større operation i forbindelse med det venstre hvor åreforkalkning har stoppet blodtilførslen til benet.
En påmindelse om, at livet ikke kun sker for naboen, men også for en selv.
Jeg mener selvfølgelig hvad jeg har skrevet i denne tråd, men jeg kan godt se at det er lidt følelsesbetonet og uden for kontekst. Jeg kan ikke læse sanskrit, men jeg har hørt, at det har mange fortolkningsmuligheder ligesom oversættelsen af kinesiske tegn også afhænger af den viden og indsigt, oversætteren har. Dette har selvfølgelig intet, at gøre med min afstandtagen til den stigende materialistiske opfattelse.
Jeg har haft stort udbytte af din oversættelse af Bhagavad Gita, som gav svar på nogle problemer jeg havde med Tuxens oversættelse. Selvom jeg selv, desværre, har haft en del psykiske oplevelser i mit liv, er det noget jeg helst vil være foruden og min forståelse tager altid udgangspunkt i det virkelige liv og intet andet.
Selvom jeg ikke kan læse sanskrit, så bruger jeg en bog som Bhagavad Gita til at finde en forståelse i mit eget liv.
Et sted har Vyasa en oplevelse af, at alle mennesker kun er dukker på en snor ført af Gud. Jeg kan godt sætte mig ind i hvad han mener, for denne oplevelse har jeg også selv haft. Men hans fortolkning af oplevelsen er forkert.
Jeg er jo på sin vis opmærksom og lever uden for tidens strøm og har tit følt mig fortabt og alene tilstede når jeg f.eks. sidder i en bus og ser alle de uopmærksomme mennesker der sidder hver især i deres egen virkelighed og tilsyneladende ikke er tilstede.
En dag, jeg sad i bussen kom en pige, som jeg kendte ind. Hun stod så underligt fortabt i bussen mens allevegne omkring hende var der ingen, som lagde mærke til hende.
Jeg strakte hånden ud og fangede hendes opmærksomhed. Hun satte sig ved siden af mig og resten af turen sad vi i vores eget rum og talte sammen.
Det kan godt være, at mit lys er mørke for de andre, som sidder i bussen, ligesom det lys, som er virkeligt for dem er mørke for mig, men når jeg kigger på dem, som de er fordybet i samtale, kan jeg se det lys, som er imellem dem selvom de ikke er opmærksomme på omverdenen.
Jeg vil ikke sige, at jeg var ude i hampen, da jeg i sin tid blev en del af debatten fordi jeg responderede på et indlæg om Jesu ord: "Min fader arbejder indtil nu, også jeg arbejder...",
Men jeg blev dog dybt rystet, da jeg mødte debatten og den måde den foregår på. Der var dog en debatdeltager, som tog vare på den nye og fik givet ham fodfæste og det var dig.
At jeg så siden har gjort i nælderne er min egen sag.
Jeg kender dig ikke nok til at kalde dig ved fornavn, men jeg kender dig dog en smule. Nok til, at der ikke er nogen ord på debatten, som jeg sætter mere pris på end dine. Jeg giver dig ret i, at om det man ikke har kendskab til, om det bør man tie. Men man kan også vende den om og sige, at om det man har kendskab til, bør man tale. Du har en stor indsigt og viden, som vi alle har brug for.
Jeg håber, at du på et tidspunkt igen føler overskud til at deltage i debatten, men indtil da er det altid godt at lytte. Som jeg skrev til Simon er vi efterhånden kun nogle få, som igen og igen fremfører vore egne synspunkter som vi alle kender alt for godt.
Lad os håbe, at der kommer flere til og endnu engang undskyld for mit udbrud udenfor kontekst.
Mvh
Jmp