Jeg er enig.
Det landskab jeg som voksen bærer i mig, og hvorfra jeg henter renselse og inspiration er barndommens ferielandskab - det åbne, horkende nordjyske land med kilometervis af klitter med Jomfru Marie Sengehalm, sandblæst strand, lys og havets regelmæssige, men skiftende lyd - høresansen er nok min mest udviklede sans (Astrid Gjesing, http://www.litteratursiden.dk/sw2233.asp)


Her i juli skal vi ud og finde Gul Snerre eller som den også kaldes Jomfru Maries Sengehalm. Det er blomsterne vi skal bruge. De skal skylles, da der kan være insekter i og put dem så i et syltetøjsglas og hæld Svendborg Snaps på. Lad det stå en tre-fire dage og filtrer så. Du har så en dejlig essens som skal fortyndes med Svendborg Snaps efter behov. En god snaps der smager af sommer.

Den gule snerre kan findes ved næsten alle danske kyster. Den hører til Krapfamilien. Søg på åben, mager bund, på skrænter og strandvolde, vejkanter og i klitter.
Den er almindelig i Danmark.

Hej Ipso Facto.

Tak for dit omfattende svar til mig 18/07/2008 14:43, hvor du også henviser til dit svar til Anne 16/07/2008 12:43.

Jeg har læst begge indlæg et par gange, og du kommer jo langt omkring, så "en anden én" (som nogle siger om sig selv her på Sydsjælland) kan hurtigt komme til at føle sig noget "gumpetung" ;)

I dit svar til Anne hæfter jeg mig især ved, hvad du skriver om rationalitetens grænser og muligheden af, at der kan eksistere noget transcendent, som nogle oplever som værende helligt og "en magt, som går ud over al rationalitet -" (bevidst af mig forkortet citat).

I dit svar til mig er det jo ikke helt så ligetil, men ordene:

"Egentligt burde jeg anvende et andet ord for det jeg definerer som "det transcendente" end ordet transcendens, idet min definition afviger så meget, at begrebet fordrer en ny betegnelse. Man kunne overveje betegnelser som "det extra transcendente", "det absolut transcendente" eller noget lignende, idet jeg placerer det transcendente uden for alle mulige verdener og derfor også uden for enhver mulig forståelse som personer (væsener med selvbevidsthed, empiri, sprog og logik) i et hvilket som helst muligt univers kan erkende.",

synes jeg ikke, det er svært at forstå - måske også fordi jeg - vel intuitivt - ind imellem - som det mest enkle og naturlige i denne verden - oplever - eller snarere aner - en sådan væren.

Og hvad man oplever, kan man jo ikke sådan uden videre feje af bordet - i hvert fald ikke for ens eget vedkommende

Jeg vil læse dine to her nævnte indlæg lidt mere grundigt igen, men umiddelbart er det min fornemmelse, at du har fået placeret filosofi, naturvidenskab og din version af det transcendente ganske godt.

M.v.h. Arne.

Jo, kæreste Arne Thomsen, det er jo kernen i det religiøse. Da der givet findes flere spørgsmål om livets mange problemstillinger end nogen pt. kan svare på, da må det jo ende i en religiøs forestilling om det, 'der er resterende'.

Det er da noget af et løfte!
Jeg vil nok inddrage nogle af mine venner i den kommende debat. Jeg har adviseret 2 af dem. På forhånd siger de, at 'manden da vist er gal'.

Hej Tros.

Det var skønt at læse din beskrivelse af din direkte og spontane naturoplevelse (det er vel dér, vi så dejligt ligner de andre dyr mest og hvor livet ER), og jeg kan let følge dig i din holdning til "filosofisk spindelvæv".

Men overalt på kloden er der jo mennesker, der lige så spontant samtidig oplever noget mere.

Og at nogle mennesker efterfølgende gi'r sig til at spekulere over, hvad de har oplevet, er der vel ikke principielt noget galt i?

M.v.h. Arne.