Nej, Michael, jeg har aldrig kaldt dig totalt intetsigende, for det er du langtfra. Men du har tidligere haft den uvane at fremsætte nogle meget kryptiske udtalelser, så hverken jeg eller andre forstod, hvad du mente med dem, og de indlæg har jeg sikkert kaldt totalt intetsigende, for det er de jo i sagens natur, når ingen forstår dem.

Jeg har lyttet og bøjet mig, for eksempel for Hanskrists ekspertise vedr. Paulus, som ændrede mit syn på ham, og jeg udtaler mig f.eks. aldrig om Bhagavad Gita eller Vedaerne, som jeg forlængst har læst, for jeg føler ikke, at jeg ved tilstrækkelig meget om dem. Det samme gælder jødedommen, som Borad har lært mig flere ting om, som jeg ikke vidste, selv om jeg har ortodokse venner. Arne har ændret mit syn på og respekt for ikoner, og mit i forvejen store kendskab til islam er blevet betydeligt udvidet af flere debattører.

Jeg har stor ydmyghed overfor universet og de banebrydende tænkere, der har ført os frem til, hvor vi er i dag, og der er mange af dem. Netop derfor irriterer det mig, når nogle forvansker deres indsats og mistolker dem. Jeg har også ydmyghed overfor de læger og hjælpearbejdere, jeg har arbejdet sammen med, og som ofrer store dele af deres tilværelse for at hjælpe i ulandene.

Derfor kan jeg overhovedet ikke forstå dine anklager, og du har stadig ikke svaret mig på, hvorfor du fremkommer med dem her og nu.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Det er smukt, ole Bjørn og det mener jeg virkelig.

Hvorfor jeg siger det andet netop nu er nok på grund af dit frontalangreb på ipso Facto. Ikke at det kommer mig ved som sådan.

Jeg kom uforvarende ind i det ved at bemærke jeres tidligere diskussion om ad hominum eller ad hominem. Jeg bemærkede at Ipso Facto havde ændret sit hominum til hominem og kom med en kommentar om hvad det egentlig hed. Sidenhen har jeg bemærket at Ipso Facto i en kort periode har brugt betegnelsen hominum men nu er han vendt tilbage til hominem.

Da jeg så spurgte om hvad ligeglad hed på latin, misforstod Ipso Facto mig fordi jeg talte i min egen kontekst.

Men om ikke andet er jeres drabelige kamp på debatten en smule morsom. Både du, Ipso Facto og såmænd også Kræn-P har nogle gange nogle omfattende indlæg på debatten som jeg gerne lytter til. Tilværelsen er for kompliceret til at man kan vide alting selv, derfor er det nødvendigt at lytte mens man giver sit eget bidrag det er godt at kunne skelne mellem hvad man ved og hvad man ikke ved.

Som sagt ved jeg ikke så meget om det I tre taler om så jeg lytter gerne. Jeg synes derimod at dit indlæg om den nye religion måske er lidt for overdrevet. Ipso Facto siger mange interessante ting.

Jeg kender en ældre dame som har lært mig meget. Fornylig præsenterede jeg hende for en rapport som jeg er ved at udarbejde og som indeholder en omfattende kritik af min egen ledelse.

Hun har sagt det før og jeg burde have lært det, men hun sagde det igen. ”Hvis du vil kritisere noget så start med noget positivt”, sagde hun, ”ellers læser de det ikke”.

Jeg synes at det er godt det du skriver men har du tænkt på hvor meget vi efterlader implicit? Nu har du indirekte fortalt Arne Thomsen at du har lært noget af ham. Men har du nogensinde fortalt ham det direkte? Jeg er sikker på at han ikke ved at det forholder sig sådan.

Sådan er det tit når vi diskuterer og kritiserer. Vi glemmer at fortælle det som vi føler implicit og den anden har ingen mulighed for at vide det medmindre vi siger det. Og så er det tit det negative vi nævner, vi glemmer at nævne det positive.

For øvrigt er jeg uenig med dig. Der er i høj grad noget som kan benævnes sandheden.

Livet består af mere end intellektet. Men hvem af os tør at forlade vores studerekammer og begive os ud i livets malstrøm?

Sådan nogle konstruerede spekulative begrænsninger kan da være interessante nok. Men når jeg nu jeg været på min tur til stranden med min hund og har set skarven på vej til sit fællesskab, set de reneste hættemåger og sølvmåger (og de er meget rene som andre raske fugle), set marsvin boltre sig, og på landjorden set ræven, afsløret af en larmende fasan, set pragteksemplarer af strand-beden, rosa rugosa, gråbynke, cikorie, jomfru Maries sengehalm, en enkel strandmelde, strandkål, hjortetrøst og bukketorn, horsetidsel og æselfoder (tidsel), den lille og den store bjørneklo m.fl., så er det en virkelighed for mig.
Bjørneklo, rosa rugosa og den japanske pileurt er i øvrigt alle planter, som naturvogterne har erklæret krig mod, en krig de ikke kan vinde.
Den spekulativt formodede virkelighed, virkeligheden ''an sich'' er et hjernefoster, som kun er interessant som en spekulativ sag.
Er den der noget sted?
Eller er den noget helt andet end min virkelighed?
Lige nu (05:05) breder lyset fra den opgående sol sig ind gennem mine vinduer. I disen skimter jeg Sjælland.
VIRKELIGHED?

Kære tros.

Det filosofiske spørgsmål er, om nutidens filosoffer overhovedet har nogen virkelighedsopfattelse (naturfilosofferne undtaget). De synes besat af den tanke, at det yderst primitive og begrænsede kommunikationsmiddel, som ord udgør, kan beskrive en virkelighed, der af vore sanser opfattes tusinder af gange mere nuanceret.

Kun digterne synes at have forstået, at virkeligheden befinder sig mellem linierne i de billeder og forestillinger, som ordene i heldigste fald kan sætte i gang.

Ord er kun kortvarige aftryk i sandet, der viser, at her gik et menneske forbi, der måske eller måske ikke var opmærksom på virkeligheden.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Hvor kan jeg finde Jomfru Marias Sengehalm? Den er udryddet, hvor jeg plejede at plukke den. Den giver en virkelig god snaps.

.

Kære Michael.

Jeg har forlængst i en PB fortalt Arne, hvilket stort indtryk hans ikon-berettelse havde på mig.

Jeg har været i mange malstrømme i mit liv. Det er der man oplever virkeligheden mest intenst. Det slår vippen-med-tæerne med mange længder.

Und dig selv den oplevelse, det er at komme derud. Det er slet ikke så farligt, som mange forestiller sig.

Livet skal opleves, ikke kun betragtes. Det sidste bliver man mismodig af.

Mvh

Ole Bjørn ;)

.